2021_05 Boligejerne skal træffe vigtig økonomisk beslutning i maj

Lise Nytoft Bergmann Lise Nytoft Bergmann er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit

Tvang afløses af frivillighed for indefrossen grundskyld

Siden 2018 har boligejerne automatisk fået indefrosset eventuelle stigninger i deres grundskyld. Det betyder, at mange boligejere i øjeblikket skylder penge til kommunen og i nogle tilfælde også, uden at boligejerne selv er opmærksomme på det.

Det skyldes det politiske forlig ”Tryghed om boligbeskatningen” fra 2017, hvor et bredt politisk flertal i Folketinget besluttede, at det ikke længere skulle være muligt at blive beskattet ud af sin bolig. I stedet skulle fremtidige stigninger i boligskatterne indefryses og først betales den dag, hvor boligen skulle sælges.

Indefrysningen betyder, at boligejerne i øjeblikket ikke betaler eventuelle stigninger i deres grundskyld, men i stedet får et lån svarende til beløbet hos kommunen. Ordningen har mange fordele, men hører man til de boligejere, der ikke bryder sig om gæld og helst vil betale enhver sit hurtigst muligt, har man indtil nu ikke haft særligt gode vilkår. Siden indefrysningen blev indført i 2018, har alle boligejere nemlig været tvunget ind i ordningen.

Men nu er der godt nyt. For fra 1. maj 2021 kan boligejerne selv beslutte, om de vil fortsætte indefrysningen eller betale den allerede oparbejdede gæld tilbage og eventuelle fremtidige stigninger, i takt med at de opstår. Fra 2. halvår 2021 er ordningen således frivillig.
 

Det skal du vide, inden du beslutter dig for at afmelde indefrysningen

Faktaboks: Forstå grundskylden

Grundskyld, der også kaldes ejendomsskat, er en skat, man betaler af grundens værdi. I øjeblikket udgør grundskylden mellem 16 og 34 promille afhængigt af den enkelte kommune, hvilket betyder, at boligejerne betaler mellem 1,6 pct. og 3,4 pct. af deres grundvurdering i skat.

Grundskylden beregnes på baggrund af den seneste offentlige grundvurdering, der er fra 2011. Som følge af skatteloftet kan regningen til grundskyld højst stige med op til 7 pct. om året, og eftersom grundvurderingerne steg kraftigt i 2011 og i årene inden, er der stadig mange boligejere, der ikke beskattes af den fulde værdi af deres grund. I stedet har de udsigt til fortsatte stigninger i grundskylden i de kommende år. Siden 2018 er eventuelle stigningerne på mere end 200 kr. pr. ejer pr. ejendom dog blevet indefrosset.

Hvis man ønsker at tjekke, om man har udsigt til yderligere stigninger i grundskylden i 2022 og 2023, kan man gå i e-Boks og finde ejendomsskattebilletten for 2021. Her kan man se ”grundværdien” og ”grundskatteloftværdien”. Er de to værdier ens, beskattes man allerede af den fulde værdi af grunden, og man har ikke udsigt til yderligere stigninger i 2021-2023. Udgør grundværdien derimod et større beløb end grundskatteloftværdien, vil grundskylden stige i det eller de kommende år. I 2021 er stigningstakten fastsat til 6,4 pct. og i 2022 og 2023 til 2,8 pct. om året.

Efter planen overgår vi til et nyt ejendomsvurderingssystem 1. januar 2024, og her vil grundskyldpromillerne blive genberegnet for de enkelte kommuner, og boligejerne vil igen blive beskattet af den vurderede værdi af deres grund. Boligejerne vil dog fortsat have mulighed for at indefryse eventuelle stigninger i deres samlede boligskatter. Loftet over grundskyld sænkes fra de nuværende 36 promille til 30 promille.

Vælger man at framelde sig ordningen, skal man både betale det indefrosne beløb, man allerede skylder, og kommende stigninger i grundskylden. Man framelder sig ordningen ved fra 1. maj at gå ind på borger.dk og søge på ”indefrysning”. Inden man trykker på frameld-knappen, bør man dog være opmærksom på, at man ikke kan fortryde sin beslutning og få det indefrosne beløb retur. Man kan dog godt på et senere tidspunkt beslutte at indgå i indefrysningen igen, hvorefter fremtidige betalinger vil blive indefrosset. Hvis man ikke fravælger ordningen eller ikke foretager sig noget, fortsætter den som hidtil.

Man skal også huske på, at eventuelle medejere af ejendommen selv skal framelde sig, hvis de ønsker det, da det alene er den enkelte boligejers andel af grundskylden, som man afmelder.

Til sidst bør man også være opmærksom på, at det kun er stigninger i grundskylden på minimum 200 kr., der indefryses, og ikke hele grundskylden, som pensionister har mulighed for. Når man vurderer, om der er tale om en stigning, sammenligner man med 2017, hvor det politiske forlig blev indgået, eller købsåret, hvis ejendommen er erhvervet efter denne skæringsdato.

Vælger man at være en del af indefrysningen, skal det indefrosne beløb betales tilbage, senest når boligen skal sælges. Overtager en ægtefælle ejendommen fra den anden ægtefælle, kan vedkommende dog også overtage det indefrosne beløb.

Faktaboks: Forstå ejendomsværdiskatten

Boligejerne betaler 0,92 pct. i ejendomsværdiskat af den del af ejendomsværdien, der ligger under 3.040.000 kr. og 3 pct. af den del af værdien, der ligger over.

Som følge af skattestoppet, der blev indført i 2001, beregnes ejendomsværdiskatten dog fortsat af den laveste værdi af:

1) Ejendomsværdien for 1. januar 2001 + 5 pct.

2) Ejendomsværdien for 1. januar 2002

3) Den seneste ejendomsværdi (pt. 1. oktober 2011)

Den indefrosne grundskyld er rentefri – men det bliver ikke ved

Indefrysningen er foreløbigt rente- og gebyrfri, men fra 1. januar 2024 begynder der at løbe renter på. Renten fastsættes én gang årligt som den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer for de foregående tolv måneder, og var renten blevet fastsat for 2021, var den landet på 0,47 pct. Det er en meget lav rente, og har man brug for at låne penge, er det derfor ikke nogen dårlig ide at fortsætte med at indefryse fremtidige stigninger i boligskatterne. Stiger realkreditrenterne i de kommende år, vil indefrysningsrenten også stige, mens det modsatte gør sig gældende, hvis renten falder.
 

Tjek, hvor meget du skylder i indefrossen grundskyld

Ønsker man at undersøge, hvor stor en gæld man har oparbejdet, kan man tjekke sin årsopgørelse for 2020 for kommunale ejendomsskatter. Samtidig kan man på ejendomsskattebilletten for 2021 se, hvor stort et beløb der indefryses i 2021. Begge dokumenter er sendt til e-Boks med den lokale kommune som afsender.

Swipe for at se et eksempel på indefrosset grundskyld på hhv. årsopgørelse og ejendomsskattebillet.

Her er den indefrosne grundskyld størst

Det er boligejerne i de dyre områder og særligt omkring hovedstaden, der har fået indefrosset de største beløb, da det også er her, at grundskylden er højest. Boligejere andre steder i landet er dog også påvirket.

Eksempelvis skylder en gennemsnitlig husejer i København, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm eller Rudersdal kommune alle mellem 20.000 og 30.000 kr. i indefrossen grundskyld ved udgangen af 2021, mens en gennemsnitlig boligejer i Vestjylland eller Sønderjylland kun skylder 3.000 til 4.000 kr.

I de fleste tilfælde er de indefrosne beløb af en overskuelig størrelse, og for mange familier er det derfor en overkommelig opgave at afvikle gælden til grundskyld, hvis de måtte ønske det.