De nye offentlige ejendomsvurderinger er på vej

De første nye ejendomsvurderinger er allerede landet i boligejernes postkasser, og flere er på vej.  Derved får mange familier vished for, hvad Vurderingsstyrelsen mener, deres ejendom er værd. De nye vurderinger bygger på mange faktorer, men grundstenen er den gennemsnitlige kvadratmeterpris for solgte boliger i området, der herefter korrigeres lidt op eller ned for den enkelte bolig afhængig af individuelle kvaliteter som fx tagmateriale og antallet af badeværelser. Den justerede kvadratmeterpris ganges herefter med boligens areal for at finde frem til den nye ejendomsvurdering, og det er her, det bliver en lille smule tricky.

Det er nemlig det vægtede areal, der ganges med kvadratmeterprisen, og ikke boligarealet. Det vægtede areal tager højde for alle bygninger på grunden og tæller med en af Vurderingsstyrelsen fastsat procentsats. Fx tæller det almindelige boligareal med 100 pct., mens garagekvadratmetre tæller med 40 pct., hvis garagen er indbygget, og med 25 pct., hvis den er fritliggende. For udestuer er det omvendt, idet de tilsyneladende er mere værd, hvis de er fritliggende (25 pct.) end indbyggede (15 pct.). Af andre hyppige bygninger kan nævnes, at annekser tæller med 80 pct., udhuse og skure med 25 pct. og carporte med 10 pct.

Langt de fleste boligejere har derfor et større hus på papiret end det areal, de opfatter som deres bolig. Tager man fx udgangspunkt i et hus på 130 m2, der har et anneks på 20 m2, en carport på 15 m2 og et fritliggende skur på 10 m2, så lander det vægtede areal på 150 m2. Forskellen på de 20 m2 kan syne ligegyldig, men da ejendomsvurderingerne fremadrettet bygger på beregnede kvadratmeterpriser for solgte ejendomme i kvarteret, får opgørelsen ikke kun betydning for den enkelte boligejer, men også for alle kvarterets naboer.