Når tallene nærlæses, er det især de stigende energipriser, som har drevet udviklingen. I september var energipriserne således 17 pct. højere end på samme tid sidste år, mens den såkaldte kerneinflation, som ser bort fra udviklingen i energipriser og uforarbejdede fødevarer, blev opgjort til blot 1,9 pct.

Din nabos ikke registrerede tilbygning kan presse din boligskat op

Selvom stigningen i råvarepriserne og fragtraterne er begyndt at løje af, vil årsstigningstakterne dog fortsat være så høje, at der er grund til at vente, at inflationen tiltager i styrke over de kommende måneder. Prispresset har nemlig hobet sig op hos producenterne, og det vil ikke overraske, hvis inflationen i en længere periode ligger markant over ECB’s målsætning. 

Pengepolitiske overvejelser i ECB

Den europæiske Centralbank (ECB), der fastsætter de ledende korte renter i EU, styrer efter en inflation på 2 pct. Er inflationsudsigterne højere, vil den stramme pengepolitikken ved at hæve renten eller mindske sit nuværende obligationsopkøb.

Derfor vil den seneste udvikling i inflationen med sikkerhed give anledning til store overvejelser i ECB, for selvom centralbanken sagtens kan sidde en høj inflationstakt overhørig i en tid med henvisning til, at man ikke vil gentage fortidens fejl med at stramme pengepolitikken for tidligt i et konjunkturopsving, vil de medlemmer af Styrelsesrådet, der går ind for stramninger (de såkaldte høge), anført af tyske Jens Weidmann, givetvis kræve, at situationen overvåges meget nøje, og at ECB signalerer til omverdenen, at centralbanken er klar til at skride til handling.

Skal dit boliglån have ny rente 1/1 2022? Her er vores renteforventninger

På den anden side vil de såkaldte duer, som bl.a. er anført af italienske Panetta, dog kæmpe mod en tidlig normalisering af pengepolitikken, fordi især de sydeuropæiske lande fortsat kæmper med et stort efterslæb i den økonomiske genopbygning efter pandemien og samtidig har øget deres gæld så voldsomt de seneste år, at en rentestigning vil gøre ondt på statsbudgetterne.

Hold øje med lønstigningstakten

Den seneste udmelding fra ECB-chef Christine Lagarde er dog, at den for høje inflation opfattes som midlertidig, og at der derfor ikke er grund til at forhaste en normalisering af pengepolitikken. Det varer realistisk set nok ret længe, bl.a. fordi arbejdsmarkedet fortsat er ramt af pandemien, og lønpresset derfor er moderat. Men der er bestemt risiko for, at den højere inflationsrate vil føre til et øget lønkrav i flere af de lande, hvor arbejdsløsheden er lav, herunder fx Tyskland og Holland samt Danmark, som dog ikke er en del af euroområdet.

Her og nu har den stigende inflation således ikke ført til højere lønninger, og så længe lønningerne holdes i ro, vil ECB formentlig ikke foretage sig noget. Arbejdsløsheden er dog hastigt på vej ned, og kommer der større mangel på arbejdskraft, vil arbejdsgiverne begynde at byde hinanden op for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Det kan være den udvikling, der får ECB til at reagere, og da markederne altid tager forskud på morgendagens forventede hændelser, vil renterne begynde at tikke op allerede inden, at ECB trykker på aftrækkeren. På den baggrund forventer vi som sagt svagt stigende renter over det kommende år og dermed et farvel til en negativ rente på både F3- og F5-lån. Det vil gøre det lidt dyrere at låne penge, men det vil ske på en god baggrund – nemlig, at der igen er fremgang i den europæiske økonomi.