2024_08 Sådan kommer du nemmest ind på boligmarkedet

Gode råd til førstegangskøbere

De typiske spørgsmål

Hvad skal der til, før banken siger ja til et boligkøb? Hvor dyr en bolig har jeg råd til? Hvor stort skal mit rådighedsbeløb være? Og er der noget, jeg selv kan gøre for at komme hurtigst muligt i mål med mine boligdrømme?

Det er spørgsmål, som både jeg selv og mine kolleger i Nordea ofte får fra førstegangskøberne på boligmarkedet, og som jeg vil forsøge at svare på her.
 

Opstil et (realistisk) budget

Et budget er nøglen til et boligkøb. Man kan ikke blive kreditgodkendt, hvis der ikke er en plan for, hvordan man tilbagebetaler lånet. Derfor bør man skabe overblik over, hvordan man bruger sine penge.

Det er en god idé at lave budgettet i god tid, inden boligjagten sætter ind. Så har man mulighed for at justere lidt på de enkelte poster, så man ikke ender med at sætte sig for hårdt. Det er vigtigt, at budgettet ser fornuftigt ud på både kort og lang sigt.

Der er ingen hårde grænser for, hvor stort eller lille rådighedsbeløbet skal være. Mange banker har dog tommelfingerregler, der kan bøjes, hvis boligkøbernes hidtidige adfærd viser, at deres forbrug ikke ligner gennemsnittet. Boligkøberne står derfor bedre, hvis de kan vise, at de er i stand til at holde et budget igennem en længere periode.

Budgettet gør det også nemmere at spare op, fordi pengene afsættes til på forhånd fastsatte formål. Man skal nemlig som minimum have sparet 5 pct. af boligens købspris op og have penge nok til diverse udgifter som fx tinglysning af skøde, advokat, ejerskifteforsikring, flytteomkostninger og istandsættelse af den nye bolig.

Du kan bruge Nordeas budgetskabelon, hvor vi allerede har indtastet mange af de poster, der er typiske for de fleste husholdninger.
 

Faktaboks: Rådighedsbeløb

Når du ønsker at købe bolig, stiller banken krav til dit rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet dækker bl.a. mad, drikke, tøj, sko, fritidsaktiviteter, streamingtjenester, fornøjelser, ferier, gaver, frisør, medicin, briller, udskiftning af telefon, computer, cykler, opsparing og uforudsete udgifter som fx større tandlægeregninger.

Der findes forskellige tommelfingerregler for rådighedsbeløbets størrelse, alt efter om du er enlig, samlevende eller har børn. Nogle kan sagtens leve for mindre i en kortere eller længere periode, andre bruger væsentligt mere end det anbefalede beløb.

Det krævede rådighedsbeløb afhænger dog mest af, hvordan du hidtil har levet – og hvordan du gerne vil leve i fremtiden. Det er derfor altid en individuel vurdering, der afgør, hvor meget du kan låne til huskøb.

Rådighedsbeløbet kan udregnes som:
Indkomst efter skat = 22.000 kr.
Faste udgifter = 14.000 kr.
Rådighedsbeløb = 22.000 – 14.000 = 8.000 kr.

Få et lånebevis

Alle, der har prøvet det, glemmer det ikke lige foreløbig. Efter længere tids boligjagt og et utal af søndagsudflugter med forskellige ejendomsmæglere, finder man drømmeboligen. Og efter at have jagtet rundt til diverse Åbent Hus-arrangementer ved man pludselig, at man står i den bolig, man gerne vil kalde ”hjem”. Boligen ligger i det rigtige kvarter, den har den helt rigtige atmosfære, og den opfylder familiens (mange) øvrige behov.

Man ved allerede hvilket træ, gyngen skal hænges op i, farven på de kommende gardiner, og man har bare lyst til at skrive under med det samme. Men man skal jo have grønt lys fra banken – og når man vender tilbage til ejendomsmægleren, er boligen desværre solgt til en anden.

Læs også: Hvilke regler skal opfyldes for at få et boliglån?

Og det er næsten ikke til at bære. For i tankerne var boligen jo allerede min, og dermed har mæglerne lige solgt et lille stykke af mit liv (eller mine børns kommende barndomshjem) videre til en anden!

Derfor er det en rigtig god ide at få et såkaldt lånebevis, inden man går i gang med boligjagten. Det er en forhåndsgodkendelse, der viser, at man er godkendt til at købe bolig, og hvor meget den må koste. Det betyder, at man kan slå til med det samme. Og samtidig viser det mægleren, at man er oprigtigt interesseret.

Samtidig gør lånebeviset det nemmere at målrette boligjagten, fordi man ved, hvor dyr en bolig, man har råd til. Der er nemlig ingen idé i at lede efter et drømmehus til 3 mio. kroner, hvis økonomien kun kan bære et køb til 2 mio.
 

Faktaboks: Budgettet kan ofte inddeles i fire poster

  1. Faste udgifter: Husleje, forsikring, a-kasse og lignende.
  2. Variable udgifter: Forbrug udover de faste udgifter, fx til mad, cafebesøg og lignende.
  3. Sæsonbetonede udgifter: Ferier, julegaver og lignende.
  4. Uforudsete udgifter: Ekstra elregninger, tandlægebesøg og lignende.

Kunsten at gå på kompromis

Banken vil som udgangspunkt ikke blande sig i dine økonomiske valg, men den vil gerne rådgive dig og stille muligheder og alternativer op.

Samtidig skal banken selvfølgelig sikre, at boligkøberne er opmærksomme på konsekvenserne af deres valg, og at familiens overordnede økonomi hænger sammen.

Det er de færreste, der har råd til det hele. Derfor er en vigtig del af boligjagten, at man overvejer, hvilke ting, der er vigtige, og hvor det er muligt at gå på kompromis. Det gælder både i forhold til den enkelte bolig, men også i forhold til familiens overordnede økonomi.

Der er nemlig ofte poster på budgettet, der ikke er strengt nødvendige, og hvis man er villig til at skære ned, har man ofte mulighed for at trappe op i boligjagten. Det kan være et valg om at begge voksne dropper fitnessabonnementerne, Spotify og den ugentlige caffe latte for i stedet at få et lidt dyrere hus.

Læs også: Energirenoveringer er også for førstegangskøbere

Det kan også være i forhold til den konkrete bolig, da det ikke er en selvfølge, at familiens voksne vægter alle forhold lige højt. Det ved jeg fra min egen familie, hvor min mand og jeg har handlet bolig tre gange og hver gang har haft forskellige ønsker til den kommende bolig.

Min mand har fx altid sat stor pris på, at boligen var istandsat, så vi ikke skulle bruge for meget tid på at renovere, mens jeg har været mere interesseret i, at boligen lå i et særligt kvarter. Det kan lyde konfliktfyldt, men det har på ingen måde været tilfældet. Alle tre gange har vi nemlig brugt god tid på at snakke vores drømme igennem, inden boligjagten er sat ind. Det kan sagtens være hyggeligt, og det gør helt sikkert boligjagten nemmere, så man ikke ender med et fejlkøb.

Læs mere om budgettet her på Nordeas hjemmeside: Hvad kan jeg købe bolig for.