2. Hvordan rammer jeg det perfekte tidspunkt, når jeg vil købe og sælge og en aktie?

Vores tilgang til investering i Nordea er som udgangspunkt, at vi er langsigtede investorer, og det betyder, at det vigtigste er at komme i gang. Når man begiver sig ud på investeringsmarkedet, så anbefaler vi, at der som minimum er 3 år til, man skal bruge pengene og gerne længere.

Vil man gerne forsøge at ramme de kortsigtede bevægelser og de løbende udsving, der altid vil være i markedet, så er det først og fremmest vigtigt, at man ikke gør det med hele sin investering. Man kan evt. have en del af sin investering, som man afsætter til formålet. Som investor må man acceptere, at man ikke altid vil komme til at ramme plet og købe på bunden og sælge på toppen. Det kan ikke lade sig gøre, og det er en dårlig idé at forsøge. Selv ikke os professionelle investorer, som bruger mange af vores vågne timer på at overvåge markedet, har held til at ”time” markedet hver gang.

3. Når jeg godt kan lide at have kontrollen, hvordan sikrer jeg så, at mine investeringer ikke stresser mig?

Jeg kan sagtens forstå, at man har det sådan, og det er kun helt naturligt, at man får lidt ondt i maven, når der er høj bølgegang på de finansielle markeder, og værdien af ens opsparing måske rasler ned. Men har du det sådan, kan det være tegn på, at du ikke ligger i den investeringsprofil, der passer bedst til dig. Du skal kunne sove godt om natten, uanset hvordan det går på de finansielle markeder. Hvis det ikke er tilfældet, vil jeg anbefale, at du tager en snak med din rådgiver i Nordea. Et godt råd er også at undgå at holde øje med din investering dagligt. Personligt tjekker jeg min egen ca. en gang om måneden.

Hvordan sammensætter jeg en optimal portefølje?

Et rigtig godt sted at starte er at overveje din sammensætning af aktier og obligationer. Det kan være fristende kun at have aktier, men husk på, at obligationer er med til at sprede risikoen.

Vi ser obligationer som en forsikring i porteføljen, da de typisk klarer sig godt, når aktier ikke gør det. Men selv inden for aktier er der forskel på, hvordan de klarer sig relativt til det overordnede marked.  Eksempelvis er der nogle sektor (fx finans eller industri) der klarer sig godt når økonomien klarer sig godt, og ander (stabilt forbrug eller forsyning) som typisk klarer sig bedre end markedet når økonomien ikke klarer sig godt. På samme måde kan der være forskel på hvor på kloden virksomheden ligger, og dermed hvilke udsigter der er for fremtiden.