Det kan måske have givet anledning til forundring, at vi har set aktiekursstigninger, mens der er kommet flere detaljer om, at Biden agter at hæve skatterne for at finansiere sine finanspolitiske pakker. Men selvom skattestigninger isoleret set ikke er godt nyt for aktiemarkedet, kan de som led i disse planer faktisk være gode nyheder.

En ambitiøs plan
Lad os starte med selve investeringsplanen. Præsident Biden foreslår at investere, hvad der måske ender på omtrent 4.000 mia. dollar i veje, jernbaner, broer, uddannelse, grønne tiltag, sundhedssystemet, forskning og udvikling mv. i USA. Kommer han igennem med sin plan, kan disse investeringer understøtte væksten på lang sigt.

I praksis skal disse investeringer til dels finansieres via højere selskabsskatter. Ifølge en rapport fra det amerikanske finansministerium ventes selskabsskatten at stige fra de nuværende 21% til 28%. Sker det, vil det halvere den nedsættelse af skatten, som Trump gennemførte for godt tre år siden. Samtidig er der også forslag om fx at lukke huller i skattelovgivningen og sikre en mere effektiv beskatning af multinationale selskaber.

For at få sine forslag igennem Kongressen skal præsidenten have opbakning fra alle de demokratiske senatorer, da der formentlig ikke vil være nogle republikanske senatorer, der vil stemme for hans forslag. Så det kan meget vel være, at satsen ender med at blive lidt lavere end oprindeligt foreslået. For en investor vil et godt udgangspunkt være at regne med en forhøjelse af skatten til fx 25%. Det ser også ud til at være det niveau, virksomhederne generelt kan acceptere. Men det er ikke helt utænkeligt, at skattesatsen ender med at blive de 28%, Biden ønsker.

Skatteforhøjelser rammer de største virksomheder
Især store virksomheder betaler ikke den fulde skattesats på grund af forskellige fradragsmuligheder. Får man lukket disse huller i skattelovgivningen, kan det få stor betydning for det samlede resultat. Det vil også skabe mere lige konkurrencevilkår for de mindre virksomheder og formentlig også øge den økonomiske effektivitet.

Men de store virksomheder, som jo i høj grad sætter retningen for aktiemarkedet, bliver klart taberne. Skattepakken som beskrevet ovenfor kan reducere de store virksomheders fremtidige resultater med lidt under en tiendedel, hvilket i sig selv er grund nok til at berettige en korrektion i aktiemarkedet. Tallet svarer til vores skøn for, hvor meget indtjeningsforventningerne for næste år kan blive opjusteret fx baseret på de seneste økonomiske prognoser fra IMF.

Det er dog værd at bemærke, at aktiemarkedet generelt ikke reagerer nær så kraftigt på ændringer i beskatningen, som man måske skulle tro. Fx så steg kurserne på aktier i virksomheder, som fik størst gavn af Trumps skattenedsættelser, ikke mere end kurserne på aktier i virksomheder, som fik mindst gavn af dem. Men markedet forudså nok allerede på det tidspunkt, at vandt Demokraterne det næste valg, ville de rulle nogle af skattelettelserne tilbage. Derfor vil effekten af skatteforhøjelser på aktiemarkedet denne gang formentlig også blive mindre end effekten på indtjeningen.

Det handler ikke kun om skatter
Det er også vigtigt at huske på, at de foreslåede skatteforhøjelser i modsætning til Trumps skattelettelser ikke kun har til formål at justere selskabsbeskatningen. De øgede skatteindtægter bliver nemlig kanaliseret ud i økonomien igen og mest sandsynligt med størst effekt i løbet af de kommende år. En investor med en veldiversificeret portefølje kan derfor med god grund forvente, at indtjeningen, som går til øgede skattebetalinger, kommer tilbage via øget omsætning. Det betyder ikke, at de højere skatter slet ikke vil påvirke virksomhederne, men det betyder, at effekten vil påvirke dem mindre, end man måske skulle tro. En god tommelfingerregel for aktiemarkedet samlet set er, at effekten af skatteforhøjelser er omkring halvt så stor, hvis de højere skatteindtægter bruges til at øge det offentlige forbrug, end hvis de bruges til fx at nedbringe den offentlige gæld. Bidens plan er at investere dobbelt så hurtigt, som indtægterne fra skatteforhøjelserne kommer ind. Det kan meget vel betyde, at der er en samlet set positiv effekt i de første år. Hertil kommer, at da investeringerne skal understøtte den langsigtede vækst, burde det samlede billede for aktiemarkedet generelt være positivt.

Vedtages Bidens plan, vil den påvirke de enkelte sektorer forskelligt. Store IT- og medicinalvirksomheder vil formentlig blive hårdest ramt, hvis deres indtægter internationalt underlægges en mere effektiv beskatning. Lavere subsidier til fossile virksomheder vil ramme de traditionelle olievirksomheder, mens virksomheder, som fokuserer på grøn energiproduktion, vil få gavn af øget offentlig støtte. Så industrisektoren, som omfatter mange virksomheder med aktiviteter inden for grøn energi og infrastrukturprojekter, vil nok blive den største vinder i denne sammenhæng.

Transportsektoren i USA vil også få gavn af de bedre veje og broer. Og de mindre virksomheder kan få en lille fordel af mere lige konkurrencevilkår, selvom de måske på grund af færre fradragsmuligheder kommer til at betale den fulde skatteforhøjelse. Man skal også huske på, at Bidens planer stort set har været kendt siden efteråret, selvom selve vedtagelsen af dem var og stadig er usikker. Derfor er det meget muligt, at markedet allerede i vidt omfang har indpriset dem.