BOLIG: Danskerne drømmer om at bo i ejerbolig – men virkeligheden er en anden
Vi bygger – men det er ikke ejerboliger
De seneste årtier har danskernes bosætningsmønstre ændret sig markant. Færre bor i ejerbolig, og på det seneste er tendensen forstærket. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der har fulgt udviklingen på boligmarkedet tæt siden starten af 80’erne. For 40 år siden boede 63 pct. af danskerne i en ejerbolig. I dag er andelen faldet til 56 pct. Det er ikke, fordi danskerne har mistet lysten til at eje. Årsagen er, at udbuddet af lejeboliger er vokset kraftigt, mens opførelsen af nye ejerboliger halter efter.
Læs også: Mange husejere får lavere boligskat i 2025 og 2026
Antallet af danskere i ejerbolig er faldet næsten konstant de seneste 40 år
Kilde: Nordea Kredit og Danmarks Statistik tabel BOL6
De seneste fire årtier er boligmassen således blevet udvidet med ca. 713.000 boliger, men kun 25 pct. af dem er ejerboliger. Kigger vi på de seneste ti år, er tendensen forstærket. Her er opført 215.000 boliger, men kun 16 pct. er ejerboliger. Igennem mange år har vi således bygget langt flere lejeboliger end ejerboliger.
Lejeboliger udgør en stadig større del af boligmassen i Danmark

Kilde: Nordea Kredit og Danmarks Statistik tabel BORLD
Anm.: Andelsboliger indgår i tallene for lejeboliger. Antallet af andelsboliger har ligget forholdsvist stabilt på ca. 200.000 siden 2010.
Et ønske, der ikke bliver opfyldt
Udviklingen står i skærende kontrast til danskernes boligpræferencer. En undersøgelse, som Nordea har foretaget i samarbejde med YouGov med over 1.000 respondenter, viste således, at 69 pct. af danskerne helst vil bo i ejerbolig. Kun 16 pct. foretrækker at leje, og 6 pct. ønsker en andelsbolig. De sidste 9 pct. svarede ”ved ikke”.
Ønsket om at eje er stærkt forankret hos danskernes. Mænd havde et lidt større ønske om at bo i ejerbolig end kvinder, men ejerboligen var trods alt den klart foretrukne boligform blandt begge køn.
Undersøgelsen viste også, at ejerboligen var populær i alle aldersgrupper, og at de unge faktisk tilkendegav en lidt større præference for at eje selv end de midaldrende og modne boligejere.
Jeg forstår godt den stærke præference for at eje, selvom der bestemt også findes mange dejlige leje- og andelsboliger. Hvis man regner på, hvad det koster at leje eller eje en sammenlignelig bolig, er det ellers ikke altid, at ejerboligen er billigst. Det afhænger i høj grad af området og den aktuelle rente, men ejerboligen rummer trods alt den store fordel, at man løbende oparbejder en formue i boligen som følge af afdrag og prisstigninger. Og har man en lang tidshorisont, kan det være et stort beløb, der er tale om.
Boligejere med lang tidshorisont oparbejder normalt en stor friværdi | |||||
I dag | 5 år | 10 år | 20 år | 30 år | |
Pris for et hus på 140 m2 | 2.400.000 | 2.796.000 | 3.257.000 | 4.420.000 | 5.998.000 |
Gevinst ved prisstigning på 3,1%/år | 396.000 | 857.000 | 2.020.000 | 3.598.000 | |
Akkumuleret afdrag på gæld | 159.000 | 372.000 | 1.170.000 | 2.357.000 | |
Oparbejdet friværdi | 555.000 | 1.229.000 | 3.190.000 | 5.955.000 | |
Anm.: Det antages, at realkreditlånet finansieres med et 30-årigt fastforrentet realkreditlån med 10 afdragsfrie år på 80 pct. af | |||||
købesummen på de 2,4 mio. kr., 15 pct. 10-årigt banklån og 5 pct. udbetaling. Det antages desuden, at boligpriserne stiger med | |||||
3,1 pct. om året svarende til den gennemsnitlige prisstigning de seneste 20 år ifølge Danmarks Statistiks ejendomsprisstatistik |
Der er således ikke nogen tvivl om, at ejerboligen stadig er populær. Det står også klart, at det ikke er manglende lyst, der er årsagen til, at der ikke længere er nær så mange danskere, der bor i ejerbolig, men snarere manglende muligheder - blandt andet på grund af den skæve fordeling i nybyggeriet.
Hvorfor bygges der ikke flere ejerboliger?
Da den nuværende regering blev dannet i december 2022, var et af dens erklærede mål ellers, at flere skulle have mulighed for at eje deres egen bolig. I regeringsgrundlaget fremgår det således, at ”Regeringen ønsker et blandet boligmarked, hvor flere kan eje deres egen bolig, og hvor der er et blandet udbud af ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. Blandede by- og boligområder giver de bedste forudsætninger for den sammenhængskraft, Danmark er karakteriseret ved”.
På nuværende tidspunkt er der dog ikke sket det helt store i forhold til danskernes mulighed for at eje deres egen bolig. Det kan der være flere gode grunde til, og en væsentlig udfordring er planloven, der regulerer, hvilke krav, kommunerne kan stille til nybyggeriet.
Ifølge planloven kan kommunen nemlig stille klare krav til byggeriets udformning og anvendelse, men den kan som udgangspunkt ikke bestemme ejerforholdet, dvs. om en bolig skal sælges til en privatperson eller en investor, der efterfølgende vælger at anvende den som udlejningsbolig. For selvom planloven rummer enkelte muligheder for at fravige hovedreglen, er det ikke uden udfordringer at ændre den.
Hvis kommunerne får lov til at kræve, at der kun opføres ejerboliger på visse grunde, vil det nemlig påvirke grundejernes rettigheder og potentielt påvirke grundpriserne negativt. Når markedet klart favoriserer lejeboliger, skyldes det formentlig, at ejendomsudviklerne ser større økonomisk potentiale i at bygge udlejningsboliger frem for at sælge til private ejere.
Drømmen lever videre
Det er derfor ikke helt nemt at opfylde danskernes drømme om at bo i ejerbolig, men det betyder selvfølgelig ikke, at man skal give op på forhånd. For det vil selvfølgelig være dejligt, hvis flere har mulighed for at bo i præcis den boligform, som de foretrækker.