Corona-nedlukning gav småbørnsfamilie inspiration til et fredeligere familieliv
Under forårets corona-nedlukning blev en ny hverdagslykke født i familien Lynge Nielsen. Efterfølgende har knivskarpe prioriteringer givet det unge par med tre små børn frihed til at skrue op for roen og ned for ræset
Excel-ark, systematik og planlægning har altid været en del af familielivet hos Line Lynge og Jeppe Nielsen. Med studier og uddannelse, tre børn i løbet af to år og fem måneder samt ét fuldtidsarbejde i Herning, ét i Aarhus og et fælles el-firma ved siden af, som Jeppe arbejder i, har de været vant til at sætte madpakker, aflevering, transport, indkøb, afhentning og madlavning i system.
”Vi kan begge to godt lide at arbejde, og vi kan også godt lide en skemalagt hverdag, så det kørte egentligt fint nok – også for børnene,” siger 29-årige Line Lynge med henvisning til parrets tre børn Arne, Søren og Else på hhv. 2, 3 og 4 år.
På en typisk dag blev de ved ottetiden afleveret af Line, inden hun kørte de fem kvarter til sin arbejdsplads i Aarhus. Til gengæld mødte Jeppe tidligt på sit arbejde i Herning og gik hjem før, så han kunne hente børnene i god tid om eftermiddagen, hvor Line kom senere hjem. Om aftenen arbejdede Jeppe så i parrets eget firma, mens Line lavede mad til dagen efter, smurte madpakker, ordnede vasketøj etc.
”Det gik efter en snor,” konstaterer parret, der som helt unge flirtede i Ikast Badeland og var på Lones Køkken og få en pizza-slice. Men det var først, da Line læste folkesundhedsvidenskab på universitetet i Aarhus, og Jeppe gik på maskinmesterskolen i samme by, at de fandt ud af, at det kunne blive til mere mellem dem end ungdomssjov.
”Jeppe kom og lavede min vaskemaskine for en kage og en kop kaffe, og siden har det været os to,” fortæller Line.
Fra fuldtidsarbejde til corona-nedlukning
Siden flyttede de hjemad til en gård i Snejbjerg ved Herning, hvor hverdagen kørte, mens Jeppe det første stykke tid sejlede én måned som maskinmester og var hjemme én måned, hvor han arbejdede for fuld skrue.
”Så han har aldrig været en del af den praktiske planlægning af hverdagen med svømning og gymnastik. Der har jeg altid været den fleksible,” forklarer Line.
Men så kom corona.
”De første 14 dage af nedlukningen var hårde. Vi arbejdede helt vildt, børnene skulle vænne sig til ikke at se nogen venner, og det hele var træls,” husker hun.
Men efter de 14 dage faldt der ro på både børn og voksne. I stedet for at slås, legede og hyggede børnene sig, og Line og Jeppe fik etableret en god dagligdag med arbejde på skift, når børnene var vågne, og fælles arbejdstid, når børnene sov middagslur og var puttet om aftenen.
”Der faldt ro på. Vi nåede det samme, men havde mere velfungerende børn. Den store pige sov middagslur, sproget udviklede sig hos den yngste, og vores mellemste dreng blev blefri. Vores overskud blomstrede, vi fik mere energi til hinanden og følte en kæmpe glæde ved selv at kunne indrette hverdagen uden transporttid og mange timer på arbejde,” siger Line Lynge, der kunne se, at både deres børn og hendes mand lige så stille ændrede sig.
”Jeppe var mere til stede, mere overskudsagtig, mere rolig og kærlig. Han fik forståelse for dagens rytme og øje for børnenes behov, fordi han så dem i alle hverdagens forskellige situationer. Han kunne pludselig læse dem på en anden måde, og det betød, at forbindelsen til børnene ændrede sig, så far kunne også godt bruges,” siger hun.
Valgte en ny hverdag
Dét plantede længslen i Line om, at familielivet under corona skulle blive mere permanent. Og udstyret med kærlige ord, sushi fra RedMaden, en flaske vin fra Aldi samt Excel-ark med overblik over bl.a. forældreorlov uden løn, barselsdagpenge og udgifter til deltidsmoduler på hhv. 30 og 48 timers pasning af børnene, inviterede hun Jeppe en tur i deres vildmarksbad.
”Så sagde jeg til ham: ”Det har været en mega dejlig tid, jeg kunne ikke forestille mig det gamle liv igen, og jeg ville ønske, at vi havde mere tid sammen. Og så viste jeg ham alle arkene, og derfra var beslutningen ikke spor svær,” siger hun.
Det var den heller ikke for Jeppe.
”Jeg valgte vores nye hverdag, fordi jeg havde prøvet det under nedlukningen. Hvis Line havde sagt det samme til mig inden corona, ville jeg have sagt, at hun var kulret. Men efter at have prøvet at ligge i min seng om morgenen, og vores datter kommer over til mig og putter i stedet for hos sin mor, tænkte jeg, at dét skulle prioriteres frem for arbejde,” siger 31-årige Jeppe Nielsen, der arbejder som teknisk chef på en maskinfabrik i Herning, mens Line Lynge arbejder som projektkoordinator på Aarhus Universitetshospital.
Økonomiske prioriteringer
Derfor valgte de begge at gå ned i tid og tage den resterende del af forældreorloven, som de sprang over for at forfølge deres karrieredrømme, da børnene var helt små. En økonomisk prioritering som betyder, at de tager på sheltertur frem for charterferie. At de har købt to Daciaer i stedet for én Ford. At deres børn går i genbrugstøj, og at de hellere køber mad og vin hos RedMaden og Aldi end at gå på gourmetrestaurant.
”Det kan godt være, at vi kører rundt i to plastikkasser, men de er betalt og ikke leaset eller lånt til. Og det kan også godt være, at vores børn aldrig har siddet i en flyver, men de har sovet med os i et shelter og hygget sig omkring et bål. Og selvom de ikke har nyt tøj, så har de en børneopsparing,” opsummerer Line nogle af de prioriteringer, som parret har lavet for at få den frihed, der giver dem mulighed for at skrue op for roen og ned for ræset.
”Vi vil nok også gerne gøre lidt op med, at man partout skal bo i et nybygget hus, køre WV og vente på det næste løntrin og den næste ferie, som man kan lægge på Instagram. Det koster kassen at køre det facadeliv, og for os er det vigtigere at prioritere tiden med børnene lige nu, fordi den ikke kommer igen. Det er nu, de er små, og nu vi kan have tid med dem,” siger Line Lynge.
Få regnet på tallene
I praksis har parret ikke gjort så meget anderledes, da de altid har lagt budget efter, at en eller to af dem var studerende. I Aarhus købte de lejlighed med penge, de havde tjent i sommerferier og på studiejob – og valgte et 20-årigt lån, så gælden kunne høvles af hurtigt. Det gav dem kapital til at købe gården i Snejbjerg uden banklån og uden at sælge lejligheden i Aarhus, som de nu lejer ud. Og da de begyndte at tjene penge, brugte de dem til at renovere gården.
”Hvis man kan mærke, at man gerne vil noget andet, så er det bedste råd at få det sagt til hinanden og regnet på tallene – enten selv eller med hjælp fra sin arbejdsgiver eller bank. Vi har skaffet os masser af råderum ved at lave madplan og købe ting på tilbud, lige som vi selv murer og renoverer og har bygget en masse om natten, mens børnene sov,” fortæller Line, der suppleres af Jeppe:
”Økonomidelen handler bare om at give sin lommeregner nogle tæsk, men for mig har det også været en overvejelse, hvordan vores valg stiller os imagemæssigt? Hvordan vil andre se på mig, når vi går på kompromis med det karriereræs, vi lever i?” spørger han.
For Jeppe har nærheden med børnene og oplevelsen af at blive valgt til på lige fod med Line været afgørende.
”Spørgsmålet er, hvem du vil være, og hvad du vil huskes for? At du aldrig var hjemme, eller at du var en nærværende forælder, som havde tid og overskud? Dét gjorde udslaget for mig,” siger han og tilføjer et øjeblik efter:
”Vi har kun lige taget hul på vores voksne arbejdsliv og er kun lige på vej ind i trediverne. Hvorfor skal vi så kæmpe karrierekampen nu, imens vores børns barndom flyver forbi? Vi skal nok nå det, inden vi går på pension i 70’erne, og når ungerne alligevel synes, vi har jord i hovedet og helst vil passe sig selv på værelset eller med vennerne. Det har dog været utrolig vigtigt for os, at det var os begge, der gik ned i tid, så det ikke kun var Line, der skulle give afkald på sin karriere for børnenes og familiens skyld. Vi har begge store karrieredrømme, og derfor er det også vigtigt for os, at vi løfter i fællesskab, så vi ikke begrænser hinanden,” siger han.
Relaterede artikler
