Hold fast i en overvægt af aktier og gerne dem med stærk pricing power – det vil sige virksomheder, der fortsat kan sælge deres produkter og ydelser, selv om de lader priserne stige. Undgå derimod obligationer med lange løbetider, for kurserne falder i den kommende tid, når centralbankerne reducerer deres opkøb.

Det er råd fra Nordeas chefstrateg Andreas Østerheden i en tid, hvor mange investorer henvender sig på grund af usikkerheden om inflationen. De fleste årsager til inflationen er dog midlertidige, mener både Andreas Østerheden og Nordeas chefanalytiker, Jan Størup Nielsen. De forudser begge, at inflationen finder et mere normalt leje til næste år.

Men først til aktierne og obligationerne. Andreas Østerheden anbefaler investorer at holde fast i aktier, men man kan med fordel være selektiv.

- De selskaber, der har stærkest pricing power, vinder under en inflation. Derfor bør man som investor prøve at ramme de selskaber, der kan vælte de stigende omkostninger over på forbrugerne, siger Andreas Østerheden.

- Nogle industriselskaber kan blive hårdere ramt af stigende energipriser, mens for eksempel de store it-selskaber har højere marginer og formentlig også vil være i stand til at skubbe de stigende input-omkostninger over på forbrugerne, uddyber Andreas. 

Aktier klarer sig godt trods økonomisk vokseværk

Chefstrategen vurderer, at de fleste aktier fortsat klarer sig godt med en relativ høj inflation. Også selv om økonomien for tiden har vokseværk, som han beskriver det.
- Efterspørgslen på varer vil stadig være høj det kommende år, og nok kan udbuddet ikke følge med, så det gør lidt ondt i områder af økonomien, men den tilpasser sig på lidt længere sigt. Det tager tid at bygge nye fabrikker for at øge produktionen, og efterspørgslen vil også dampe af på sigt. I år har vi set meget pæne aktieafkast på cirka 35 procent i USA, målt i danske kroner, selv om inflationen har været oppe på fem procent i enkelte måneder, målt i forhold til sidste år, siger Andreas Østerheden.

Det afgørende for investorer er, hvordan inflationen og væksten bliver i 2022-23, hvor mange landes genopretningstiltag efter coronakrisen begynder at aftage.
- Vi ser tegn på, at inflationen er tæt på at toppe i USA, og at den vil falde tilbage i løbet af næste år. Risikoen er derimod højere for investorer med mange obligationer, især dem med lang løbetid. - Obligationer med lange renter vil falde i kurs, når den amerikanske centralbank trapper ud af sine ekstraordinære programmer, hvor den har opkøbt store mængder obligationer. Derfor mener vi, at det giver bedst mening at have en overvægt af aktier, siger Andreas Østerheden.

Fire midlertidige faktorer bag stigende inflation

Dykker man længere ned i de usædvanlige kræfter, som driver økonomien netop nu, bliver fremtidsudsigterne mere nuancerede. Chefanalytiker Jan Størup Nielsen forudser ligesom Østerheden, at inflationen flader ud. Fire faktorer bag de stigende priser vil være midlertidige, men et lønpres kan være en dark horse, forklarer analytikeren.

Han beskriver de fire midlertidige faktorer således:

1) Stigende råvarepriser, eksemplificeret ved olie, der er steget til det dobbelte – over 80 dollar pr. tønde – på et år

2) Stigende el- og naturgaspriser. Det skyldes bl.a. ringe vindforhold og lav nedbør i Norge og Sverige, der leverer el fra vandkraftværker, men også den høje produktion i virksomhederne har presset priserne op

3) Høje fragtrater. I dag koster det fire gange så meget som før coronakrisen at få sejlet en container fra Kina til Europa og USA

4) Høje fødevarepriser. Priserne er steget globalt, bl.a. som følge af de tre foregående faktorer

- Ingen tror på, at oliepriserne vil fortsætte med at stige, og manglen på varer og computerchips vil være midlertidig, fordi den bl.a. skyldes, at forbrugerne under corona købte mange flere elektronikvarer. Derfor siger centralbankerne i USA og Europa, at faktorerne er midlertidige, forklarer Jan Størup Nielsen.

Lønpres kan være dark horse

Analytikeren medgiver dog, at et stigende lønpres fra lønmodtagere kan få priserne og dermed inflationen til at stige yderligere.
- Man skal holde mere øje med lønningerne. Manglen på arbejdskraft er nok mere permanent, end mange tror. Og hvis lønmodtagere tror, at inflationen fremover vil være mindst 2½ procent, så vil de kræve mere end en lønstigning på 2 procent.

Begge analytikere forventer dog ikke, at inflationen eksploderer, selv om centralbankerne tøver med at hæve renterne.
- Lønstigningerne afhænger af, hvilken balance man finder på arbejdsmarkedet. Vi er på meget kort tid gået fra en situation, hvor man frygtede massiv arbejdsløshed, til mangel på arbejdskraft og en frygt for overophedning. Men centralbankerne vil være 100 procent sikre på, at vi er ude af krisen. De vil hellere have for høj inflation i en tid end slå opsvinget ihjel, siger Jan Størup Nielsen.

Han henviser til, at den amerikanske og den europæiske centralbank begge har meldt ud, at de reducerer opkøbet af obligationer i 2022. Den amerikanske centralbank har meldt ud, at den sandsynligvis sætter renten op i 2022, mens den europæiske formentlig venter helt til 2023.

Andreas Østerheden forventer, at inflationen vil være højere de næste mange år, end den har været de sidste mange år. Men han mener ikke, at der er grund til panik.
- Lønpresset og inflationen vil holde ved, men vi får ikke inflationsstigninger på 10 procent, og de fleste amerikanske virksomheder har vist god lønsomhed, selv om inflationen har været på 3-4 procent. Vi er langt fra 1970’ernes ukontrollable inflation, siger Andreas Østerheden.