Foråret har ikke just været mild ved investorerne. Den negative stemning fra i starten af året er fortsat ind i april og maj. Globalt er aktier i 2022 faldet godt 8 pct. (målt i danske kroner 16. maj). Selv bundsolide investeringer som mellemlange danske realkreditobligationer og amerikanske statsobligationer, der normalt betragtes som sikre havne, når bølgerne på finansmarkederne går højt, har taget nogle markante dyk, når renterne er kørt op.

”Det, vi ser i øjeblikket, er, at finansmarkederne handler i et vakuum drevet af bekymring om den fremtidige vækst og en frygt for stigende renter, siger chefstrateg Andreas Østerheden.

De pludselige og meget kraftige rentestigninger, som vi har set de første fem måneder, ligger dog bag os, vurderer Andreas Østerheden. Det bør lette det nedagående tryk på aktierne og sætte en prop i de fremtidige kurstab på obligationerne.

”Jeg tror, at investorernes frygt for yderligere rentestigninger først for alvor aftager, når de får en vis sikkerhed for, at der igen er styr på inflationen, så den amerikanske centralbank atter kan sænke skuldrene. Det helt store spørgsmål er, om den amerikanske centralbank lykkedes med sine pengepolitiske opstramninger uden at skabe en dybere nedgang i væksten. På nuværende tidspunkt har markederne indregnet en betydelig vækstnedgang, og undgår vi en økonomisk nedtur, skal aktiemarkederne ikke markant yderligere ned. Usikkerheden kan dog stå på en tid endnu, og det taler for at situationen helt kortsigtet kan blive værre, før det bliver bedre".

Nordeas forventning er, at vi ikke får et større økonomisk tilbageslag de kommende 12 måneder. Det baserer vi bl.a. på, at der fortsat er en stærk global efterspørgsel fra såvel forbrugere, virksomheder og private husholdninger oven på en lang periode med corona, hvor der ikke var samme muligheder for at rejse eller bruge penge på fx restauranter og forlystelser.

”Mange spørger, om bunden på aktiemarkederne nu er nået. Det er i sagens natur umuligt at give et kortsigtet bud på. Evner vi at styre uden om en økonomisk krise, har aktiemarkederne allerede indregnet en pæn vækstnedgang. Det taler for, at vi ikke skal markant længere ned, men på kort sigt skal der dog falde en smule ro på markederne, før investorerne for alvor får appetit på at tage mere risiko,” siger Andreas Østerheden.

Mere end godkendt regnskabssæson i USA
Den amerikanske regnskabssæson, som netop er overstået, er et af de vigtigste pejlemærker for sundhedstilstanden i den globale økonomi – ikke mindst de 500 største virksomheders forventninger til fremtiden er afgørende for, om pilen på aktiemarkederne skal pege op eller ned.  

”Det overordnede billede var en amerikansk regnskabssæson, der var klart bedre end ventet. Ikke mindst når vi sammenligner med regnskabssæsonerne fra før pandemien, hvor selskaberne denne gang klart har overgået analytikernes estimater med en større margin end før pandemien,” siger Andreas Østerheden, som fremhæver aktier indenfor sektorerne industri, råvarer og energiaktier som dem, der har oplevet størst vækst i indtjeningen i forhold til sidste år.

I bunden af skalaen finder vi cyklisk forbrug og finansaktier. Førstnævnte er ramt af generel svaghed indenfor bilsektoren, luksusprodukter og online detailhandel. Han forventer, at investorerne grundet det aktuelle inflationære miljø vil fokusere på de virksomheder, som kan sende stigende omkostninger videre til forbrugerne.

”Her mener vi, at større kvalitetsselskaber vil klare sig bedre i dette miljø med stigende inflation og renter end mindre selskaber”.

Danske regnskaber får lunken modtagelse
Vender vi blikket mod det hjemlige aktiemarked, som er karakteriseret ved en høj andel af vækstaktier, har vi med et fald på ca. 15 pct. fået nogle flere tæsk end aktier globalt. Årsagen skal især findes i renteudviklingen. Selskaber med en høj, forventet indtjening rammes typisk hårdere, når renterne kører i vejret, som vi har set i år.

”Den seneste danske regnskabssæson var hverken fugl eller fisk. Vi så nogle pæne overraskelser på indtjeningssiden og omsætningssiden. Omvendt var andelen af selskaber, som slog forventningerne på indtjeningssiden lavere, end den plejer,” siger Andreas Østerheden.  

Endelig peger han på, at investorerne herhjemme var noget mindre eftergivende, hvilket gjorde, at de var hurtige til at straffe selv mindre regnskabsmæssige skuffelser, mens der skulle meget til, før selskaberne blev belønnet i form af kurstigninger.

”I et mere usikkert vækstmiljø har investorerne en præference for fx medicinalaktier, som er stærkt repræsenteret i det danske eliteindeks. Dertil kommer, at den amerikanske dollar er styrket markant til sit højeste niveau siden 2002, hvilket taler for et løft til indtjeningen i de danske selskaber, der henter deres omsætning i dollar. Sidst, men ikke mindst, er prisfastsættelsen af det danske indeks nu mere attraktiv i forhold til, hvordan aktier andre steder i verden handler. Det taler samlet set for en mere lys fremtid for det danske indeks, end hvad vi har set i år,” slutter chefstrategen.