Én sand myte om investering - og to, der er falske
Der er mange velmente investeringsråd i omløb, men det er ikke alle, der tåler et nærmere eftersyn. Med en akademisk analyse baseret på de seneste 50 års udvikling på det globale aktiemarked lægger Nordea to sejlivede myter i graven. Der er dog én myte, der holder vand, og det skal investorerne være glade for.
Mange danskere har efterhånden opdaget, at det er en god idé at investere deres penge. Det er slut med bankrenter, der får sparepengene til at vokse, og da det samtidig er blevet meget let på egen hånd at oprette en investeringskonto, er aktiemarkedet pludselig blevet oplagt for mange.
Det vrimler med gode råd på aktiemarkedet blandt de mange private investorer, men man skal ikke tage alt for gode varer.
Nora - investering på den nemme måde
På under 10 minutter kan den digitale investeringsrådgiver Nora give dig en anbefaling, der matcher din økonomi, risikovillighed og investeringshorisont.
”Nu må man ikke læne sig for meget op ad fortiden, for fremtiden kender ingen. Men der er dog trods alt noget, man kan lære af fortiden, når man har tilstrækkelig mange data. Og vi satte os for at belyse, hvordan tre myter egentlig har udspillet sig i virkeligheden,” siger Simon Kristiansen, seniorstrateg i Nordea.
Nordeas analyse dækker det globale aktiemarkeds udvikling over 50 år - fra ultimo 1969 til ultimo 2020 udtrykt ved Verdensindekset (MSCI World Net Total Return USD), hvor de forskellige lande vægter med den samlede kursværdi af deres aktier.
Myte 1: Tiden arbejder for din investering
SANDT
Denne myte går på, at tiden arbejder for dig, når du investerer i aktier. Og jo før du begynder, jo bedre er din chancer for et godt afkast - også selv om der er perioder med usikkerhed og kriser undervejs.
”Vores analyse viser, at jo længere, man holder sine investeringer, jo større sandsynlighed er der for et positivt afkast, og vi anbefaler generelt, at man investerer med en treårig tidshorisont. Ingen investor med en tidshorisont på mindst 12 år ville, uanset hvornår de var trådt ind i markedet, have fået et tab i de 12 år, hvis de havde investeret i globale aktier. Denne myte er altså sand. Tiden arbejder for dig,” siger Simon Kristiansen.
Fem gode råd, når du investerer i aktier på egen hånd
- Tænk langsigtet: Med en tidshorisont på 5, 10 eller 20 år kan du nyde godt af renters rente. Det betyder, at selvom du får et beskedent afkast på dine aktier, vil du alligevel kunne se din investering vokse med tiden.
- Investér løbende: Kombinerer du en langsigtet investering i aktier med løbende geninvesteringer, kan du igen opleve større afkast, uden at du behøver at have en stor opsparing klar med det samme.
- Investér bredt: Når du spreder dine penge ud på flere aktier - evt. i fonde, så spreder du også din risiko ud. Dermed mister du ikke alt, hvis én aktie går ned.
- Invester kun penge du ikke skal bruge lige nu: Hvis du ønsker at investere din opsparing er det vigtigt, at du kun investerer de penge, som du ikke har planer om at bruge inden for 3 år.
- Bevar roen når aktiemarkedet falder: Med langsigtede investeringer vil du altid komme ud for, at aktiemarkedet falder i en periode. Du skal undgå at sælge i frygt for, at du vil miste hele din investering. Lad tiden arbejde for dine aktier.
Bliv klogere her
Myte 2: Investér aldrig det hele på én gang
FALSK
Rationalet er her, at hvis man investerer alle sine penge på én gang, så tager man for stor en risiko. Hvis markedet tager et ordentligt dyk lige efter, man har købt, så taber man en masse penge. For at imødegå den risiko er det bedre, at man spreder sin investeringer over tid, siger myten.
”Det er rigtigt nok, at man reducerer risikoen ved at investere i mindre bidder ad gangen og dermed sprede investeringen over tid. Men som vi også ved fra den første myte, så arbejder tiden for dig, så det er vigtigt at have en lang tidshorisont og dermed være investeret så længe som muligt. Derfor er det heller ikke overraskende, at det gennemsnitlige afkast falder, hvis man spreder investeringen over tid. Både risiko og afkast falder altså, når man gør det. Men vores anbefaling er, at man ikke spreder sine investeringer over tid. Det er bedre, at man i stedet finder den rigtige risikoprofil fra starten og sammensætter en blandet portefølje, der passer til den, og man så er fuldt investeret hele tiden,” siger seniorstrategen.
Det er altid en god idé at have en opsparet buffer til uforudsete udgifter og derfor kun investere det man i virkeligheden kan undvære. Det giver også god mening, at starte med en mindre investering, hvis det er det, man har det bedst med.
Myte 3: Vent med at købe til aktierne er billigere
FALSK
Det lyder jo unægtelig som en snusfornuftig anbefaling. Køb billigt og sælg dyrt. Men så enkel er virkeligheden ikke. Som den første myte viste, så stiger markedet over tid, og det er i praksis umuligt at vide, hvornår det er en fordel at stå på sidelinjen og vente på, at aktierne bliver billigere.
”Selv for professionelle investorer, der følger markedet meget tæt og har alle mulige data og værktøjer til rådighed, er det umuligt at time markedet perfekt. Den opadgående trend i aktiemarkedet er over tid så stærk, at den rabat man i nogle perioder kan få ved at vente på en nedgang i markedet bliver udhulet af, at aktiemarkedet går betydeligt mere op end ned. Det vil f.eks. være en dårlig strategi at vente på, at aktiemarkedet falder 10 pct., hvis markedet i mellemtiden stiger 20 pct., før muligheden opstår,” siger Simon Kristiansen.
Han har også et godt råd til investorerne:
”Vær tro mod din appetit for risiko fra starten, og have fokus på hvad du ønsker at spare op til med din investering, så har du de bedste forudsætninger for at få sammensat den portefølje, der passer dig bedst. Investér i en bred portefølje, som giver dig en god spredning, og kom i gang med at invester med det samme, frem for at vente på et fald som der måske går år før kommer. Og så husk på at være langsigtet investor - tiden er en investors bedste ven.
Kriser påvirker aktiemarkedet ...men det bliver altid godt igen
Nordeas analyse af historiske data fra 50 år tilbage og til nu viser, at uanset hvor mange kriser og hvor alvorlige de er, så vil man over en periode på 12 år ikke have et tab, hvis man har investeret bredt i globale aktier.
Her er et overblik over udvalgte verdensomspændende begivenheder, der har påvirket det globale aktiemarked. Det var hårdt, da det stod på, men markedet har altid formået at rejse sig igen inden for relativt kort tid.
1973-1974
OLIEKRISEN
Stigende inflation og svag vækst startede i 1973 nedturen på aktiemarkedet, der siden blev accelereret af OPEC’s olieembargo i oktober og Watergate, der fik den amerikanske præsident Nixon til at træde tilbage i 1974. Der var store fald på alle aktiekmarkeder, værst i Storbritannien der faldt med 68,5% I resten af G7-landene var der tale om fald på 33-53% med USA, Frankrig og Italien blandt de hårdest ramte.
1987
BLACK MONDAY
19. oktober 1987 faldt det amerikanske Dow Jones-indeks med 22,6%, hvilket sendte dønninger ud i resten af verden. Årsagen var primært, at det var blevet udbredt med computergenereret handel, som accelererede kursfaldet voldsomt. Man indførte derfor ”circuit breakers” på børserne, dvs. suspendering af handlen, hvis der sker store fald på kort tid.
1998
RUSLANDS DEVALUERING OG LTCM-HEDGEFONDENS KOLLAPS
I 1998 devaluerede Rusland og landet opgav at betale af på udlandsgælden. Amerikanske og europæiske aktiemarkeder faldt med op mod 35%, og der var også voldsom uro på obligationsmarkederne. Den amerikanske hedgefond LTCM havde meget store eksponeringer og måtte reddes af 14 amerikanske banker for at undgå en destabilisering af det amerikanske banksystem.
2000-2002
IT-BOBLENS KOLLAPS
Informationsteknologien skabte store forventninger, men problemet var at vurdere, hvad de mange nye tech-selskaber, som ikke tjente penge endnu, reelt var værd. Forventningerne blev skruet for højt op, og i foråret 2000 punkterede IT-ballonen. Nasdaq Composite-indekset faldt med 75%, og andre markeder som f.eks. S&P 500 og det tyske DAX-index faldt hhv. 46 og 68 procent.
2007-2009
FINANSKRISE
Frem mod finanskrisen blev der lånt for mange penge ud, boligpriserne røg i vejret, mange forbrugere levede over evne, amerikanske subprimelån blev pakket ind i produkter ingen - heller ikke ratingbureauer - kunne gennemskue osv. Alt gik galt. Da det det amerikanskejede finanshus Lehman Brothers kollapsede, udbrød en global krise, og aktierne styrtdykkede. Alene det amerikanske hovedindeks faldt over 50%.
2020
GLOBAL CORONAPANDEMI
Markedet lå højt, da WHO 11. marts erklærede en global pandemi. Markedet styrtdykkede, og 23. marts var mange aktiemarkeder faldet over 30%. Men så startede en optur. Markedet blev beroliget af de mange redningspakker, som regeringer og centralbanker lovede. Aktiemarkedet ligger i dag betydeligt højere end i februar 2020. Alene S&P 500 i USA ligger over 25% højere.
Relaterede artikler
Bedst i Test: Nordeas kreditkort scorer højest hos Tænk
Derfor skal du vælge en aktiesparekonto
- Læs mere
-
4min
