Er ægtepagten blevet en kvindesag?

Tags:
Indsigt

Fakta om særeje 

  • En ægtepagt er en tinglyst skriftlig aftale mellem ægtefæller. Aftalen bestemmer, at hele eller dele af den ene eller begge ægtefællers formue ikke indgår i det formuefællesskab, som ægtefæller automatisk indgår i, når de gifter sig eller indgår et registreret partnerskab.
  • Ved ægtepagt om fuldstændigt særeje for begge parter beholder ægtefællerne også hver sin formue ved separation eller skilsmisse. Når den ene ægtefælle dør, er det afdødes fuldstændige særeje, der skal fordeles mellem arvingerne, og den efterladte ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo.
  • Nordeas kunder har nu mulighed for nemt at sikre sig med ægtepagter, testamenter, fremtidsfuldmagter og andre vigtige juridiske dokumenter.

Læs mere om, hvordan du selv kan oprette dokumenter online og efterfølgende få mulighed for juridisk rådgivning.
 

Ser vi på danskernes formue, så skorter det ikke på tal, der viser, at danske mænd samlet set har større formuer end danske kvinder. Det gælder, uanset om vi ser på pensionsformuen, ejendomsformuen eller aktieformuen. Mænd har til gengæld ikke nær så travlt med at få gjort deres formue til særeje, som kvinder har.
Måske derfor har 15 pct. af danske gifte kvinder en ægtepagt mod 9 pct. af de gifte mænd. 8 pct. af ægtemændene svarer ”ved ikke”, mens det kun gælder 3 pct. af deres hustruer.

 - Det er privatøkonomiens fagre nye verden. Normalt svarer kvinder oftere ”ved ikke” til de fleste spørgsmål om privatøkonomi, bare ikke på dette felt, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.

Ægtepagter er for ægtepar

En ægtepagt er en sikringsakt, der kan oprettes på alle tidspunkter før eller under ægteskabet. Er man allerede gift, kræver det enighed, fordi begge parter skal skrive under på aftalen med NemID.
Ægtepagten er altså en skriftlig aftale mellem ægtefæller, der skal tinglyses for at være gyldig. Aftalen bestemmer, at der ikke skal gælde formuefællesskab i ægteskabet, hvilket man som ægtefæller automatisk indgår i, hvis man ikke aftaler andet.
Formålet med ægtepagten er at ændre den ”normale” fordeling af formuen og sikre, at den ene eller begge parter hver især kan beholde de værdier, der er omfattet af ægtepagten, uden af disse skal deles efter de almindelige regler ved død, separation eller skilsmisse.

Hvorfor skal man få sig en ægtepagt?

De fleste ægtepar lever fint uden en ægtepagt, men det er værd at mærke efter, om man har behov for en.

Har man eksempelvis bygget en virksomhed op, som man ikke er interesseret i at dele ved en eventuel skilsmisse, kan en ægtepagt være en god løsning. Det kan også være, at man vælger at gifte sig for anden eller tredje gang i en moden alder og allerede har børn og børnebørn, som man vil tilgodese.

- En ægtepagt kan være en god løsning i sammenbragte familier, men det kan være en svær samtale at tage hul på. Det synes jeg nu ikke, at man skal lade sig skræmme af, siger Ann Lehmann Erichsen.