Få hjælp i banken, og undgå økonomiske lappeløsninger
Hvis de seneste år har lært os noget, er det, at man ikke kan planlægge sig ud af alt. Fremtiden har ofte en ubehagelig overraskelse mere i ærmet.
Selv det mest omhyggeligt lagte budget kan gå i minus, når en invasion 2.000 kilometer væk pludselig tredobler den årlige gasregning. Og selv den mest sparsommelige husholdning må konstatere, at pengene rækker til færre indkøb, når galopperende inflation får priserne på æg, rapsolie og smør til at løbe løbsk.
Men selvom familiens økonomiske situation kan se uoverskuelig og måske ligefrem håbløs ud, er det en rigtig dårlig løsning bare at lade stå til, så lønkontoen går i overtræk hver måned. Og endnu værre at vælge en panikløsning og for eksempel optage kviklån for at polstre pengepungen.
Ring i stedet til din bankrådgiver, lyder det fra Jens Kongsgaard, som selv er rådgiver i Nordeas filial i Fredericia. Det er nemlig meget sandsynligt, at I sammen vil kunne finde en løsning.
- Vores store force i banken er jo, at vi går meget mere i detaljer med folks økonomi, end hvis man låner penge i et finansieringsselskab med et kviklån på 50.000 kr. eller 100.000 kr., siger Jens Kongsgaard:
- Vi laver en varig løsning – ikke bare en lappeløsning.
Den værste krise i hans tid
Jens Kongsgaard har arbejdet i banken i 36 år – alle årene i Fredericia – og i den periode har han set mere end én krise komme og gå. Men den krise, vi er midt i lige nu, er alligevel anderledes – og hårdere – end for eksempel finanskrisen.
- Hvis du spørger mig personligt, synes jeg, at det her er værre. Lige nu er der rigtig meget, der går den forkerte vej på én gang, siger han.
Med stigende priser på fødevarer og energi, stigende renter på lån og faldende afkast på investeringer i både aktier og obligationer bliver stort set alle danskere ramt på pengepungen i en eller anden udstrækning. Så selvom Jens Kongsgaard oplever, at bankens kunder generelt har styr på privatøkonomien, har mange henvendt sig for at få hjælp i det seneste halve år.
Heldigvis er det næsten altid muligt at trække i nogle håndtag og lave nogle justeringer, så kunderne kan komme gennem de næste måneder med ro i sindet og plus på kontoen.
Som eksempel nævner Jens Kongsgaard de mange mennesker i lokalområdet, der pludselig skal betale meget mere for varme.
- Vi ligger jo tæt på Middelfart og Strib, hvor der er mange gaskunder, så det mærker vi en del til. Vi har nogle kunder, hvis årlige gasregning stiger fra måske 15.000 kr. til 45.000-50.000 kr. Det kan mærkes! Det kan nemt koste en ferierejse, konstaterer Jens Kongsgaard.
Jens Kongsgaard og banken kan alt efter omstændighederne sætte forskellige løsninger i værk, hvis man som kunde bliver presset af de stigende priser på gas, olie og træpiller. Er der for eksempel udsigt til, at der kommer fjernvarme til området inden for nogle år?
- Så er spørgsmålet, hvad vi kan gøre i den mellemliggende periode. Det er jo dumt at skifte til solceller eller en anden energikilde, hvis man ved, der kommer fjernvarme inden for to-tre år, siger Jens Kongsgaard.
En løsning her kan være at oprette et afdragsfrit lån, som giver luft i økonomien til at betale de forhøjede energipriser indtil da, men der kan også være andre muligheder.
Hvis der ikke er planer om fjernvarme, kan Jens Kongsgaard sætte kunden i forbindelse med energirådgivningsselskabet Bodil Energi, som Nordea samarbejder med. Bodil Energi kan så udarbejde en gratis rapport, der viser, om det kan betale sig at skifte til en varmepumpe. Derefter kan Bodil Energi stå for hele overgangen fra olie- eller gasfyr til varmepumpe, inklusive installering, papirarbejde og bortskaffelse af det gamle fyr. Det er selvfølgelig ikke gratis, men her kan Jens Kongsgaard tilbyde kunden en attraktiv grøn finansiering.
Skift til elbil, og spis af murstenene
For andre kunder kan det være udgifterne til bilen, der skal gås efter i sømmene. Her kan det være en idé at skifte dieselhakkeren ud med en elbil. Det vil både give et billigere lån og en lavere vægtafgift, og samtidig sparer man på den lange bane penge på at skifte det dyre fossile brændstof ud med elektricitet.
Endelig er der adskillige håndtag, Jens Kongsgaard kan trække i, når han kigger nærmere på kundernes lån.
Nogle har måske det, man i banken kalder “eksterne lån”. Det kan eksempelvis være lån fra finansieringsselskaber, der er optaget ved køb af en ny kummefryser eller carboncykel. Her kan der spares mange penge ved at indfri de dyre forbrugslån og samle dem i banken til en lavere rente.
Læs, hvordan du samler dine lån
Andre har måske forbrugs- eller boliglån i banken, men med en kort løbetid på tre-fire år. Her kan banken forlænge løbetiden til måske otte eller ti år og ad den vej give mere luft i budgettet i den kommende tid.
En tredje mulighed er, at kunder med kreditforeningslån kan få afdragsfrihed i en periode. Og endelig er der jo muligheden for at udnytte de stigende renter til at konvertere et fastforrentet lån og skære en del af restgælden:
- Ad den vej kan vi frigive nogle penge til for eksempel at indfri noget ekstern gæld og dermed give en billigere husleje, siger Jens Kongsgaard og fortsætter:
- Hvis de for eksempel har et lån på 0,5, 1, 1,5 eller 2,0 procent, så vil det kunne betale sig at konvertere op til 5 procent eller til et variabelt forrentet lån. Det er jo meget forskelligt, hvad man kan få ud af det, men på den måde vil man kunne skære 100.000-500.000 kroner af sin restgæld.
Endelig er der muligheden for at spise af sine mursten, hvis man har friværdi i sin ejerbolig:
- Huspriserne er ikke faldet så meget endnu, så ad den vej kan vi jo sørge for, at kunderne kan låne måske 400.000-500.000 kr. af den friværdi, de har. De penge kan bruges til at indfri anden dyrere gæld og dermed få et større rådighedsbeløb.
De gode år kommer igen
Det er især børnefamilierne, der bliver ramt direkte på den daglige økonomi. Jens Kongsgaard vurderer, at mange familier ender med at bruge måske 30.000-40.000 kr. mere om året til indkøb af mad, el og varme og måske højere renter på kreditforeningslånene.
Læs cheføkonomens forventninger til inflationen, og hvordan det rammer familierne
De lidt mere velpolstrede kunder har noget nemmere ved selv at klare sig igennem en periode med større udgifter. De bliver til gengæld ramt mere indirekte af krisen, fordi den skaber usikkerhed om deres investeringer og friværdien i deres bolig – og dermed om, hvorvidt de vil kunne klare sig selv på længere sigt. En helt forståelig usikkerhed, mener Jens Kongsgaard:
- Normalt er det jo sådan, at når aktierne går ned, så går obligationerne op. Men lige nu går alt ned, og det giver selvfølgelig stor usikkerhed om, hvordan det skal gå med pensionen og opsparingen, som man skal bruge af i den tredje alder, siger han.
Lige præcis disse kunder kan man ikke tilbyde meget anden krisehjælp end forvisningen om, at det hele nok skal vende igen.
- Hvis man kigger 100 år tilbage, så viser historien jo, at når der er dårlige år, så kommer der nogle gode år rimeligt hurtigt efter.
Jens Kongsgaard anbefaler derfor varmt, at man deltager i nogle af Nordeas mange webinarer om investeringer, hvor bankens eksperter giver deres bud på, hvad fremtiden vil bringe i forhold til både renter, aktier og obligationer. Det giver folk lidt mere ro i maven, når de hører det, oplever han.
Ikke det sjoveste at skulle ringe til banken
Jens Kongsgaard oplever, at de fleste af kunderne i lokalområdet viser rettidig omhu og ringer til ham, inden deres privatøkonomi begynder at løbe af sporet. Men der er også kunder, hvis konti ender med at gå i overtræk. Det kan dog som regel også løses:
- Så tager vi selvfølgelig fat i kunderne og spørger, hvorfor de er kommet lidt bagud, og så får vi en god snak om det, lyder det fra Jens Kongsgaard.
Han forudser dog, at der bliver flere af den type samtaler i de kommende måneder:
- Det er desværre ikke alle, der følger så meget med i deres egen økonomi. Der er nogle få, som bare lader det køre og måske samtidig synes, at det ikke er det sjoveste at skulle ringe til banken. Men så ringer vi til dem, siger han tørt:
- Vi er altid med på at finde den bedste løsning fremadrettet. Og man kommer langt med dialog.
I sidste ende er der meget få, banken ikke kan hjælpe på en eller anden måde. Selv kunder, der bor i lejebolig og ikke har en særlig høj indkomst, kan måske have noget klatgæld, som kan samles i banken til en lavere ydelse.
Familierne spænder livremmen ind
I den nuværende krise har Jens Kongsgaard endnu ikke oplevet, at nogen af hans kunder har været nødt til at gå så langt som at sælge bilen eller flytte i en billigere bolig for at holde skindet på næsen. Men hvis krisen fortsætter længe endnu eller bliver endnu hårdere, kan det selvfølgelig ende sådan for nogle, understreger han. Energipriserne kan ende med at lægge endnu større pres på folk med olie- og gasfyr. Inflationen kan fortsætte med at æde af vores husholdningsbudget. Virksomhederne kan blive nødt til at fyre folk.
Jens Kongsgaard forstår godt, at folk er bekymrede. Men han er også fortrøstningsfuld på sine kunders vegne:
- Jeg tror, at rigtig mange spænder livremmen ind, dropper nogle rejser eller kigger på, om der kan spares lidt på julegaver og så videre. Folk vil sikkert også i høj grad droppe deres ferier. Der kan godt ryge en del skiferier her til vinter, hvis du spørger mig, for der kan man hurtigt hente 20.000-30.000 kr. på en familie, siger han.
Og hvis man selv med mindre julegaver og staycation i vinterferien ikke kan få enderne til at mødes, kan vi blot gentage rådet om at kontakte sin bankrådgiver – før der kommer overtræk på kontoen.
- Kunderne skal se banken som en sparringspartner og ikke være bange at ringe til os. Det er vigtigt, at vi hjælper hinanden gennem den her krise, så godt vi kan. Og vi lever af glade kunder, siger Jens Kongsgaard.
Relaterede artikler
Bedst i Test: Nordeas kreditkort scorer højest hos Tænk
Derfor skal du vælge en aktiesparekonto
- Læs mere
-
4min
