Får du værdi for dine penge?

Ups! Tillad markedsføringscookies for at se indhold som dette fra Nordea

I denne video gennemgår Lars-Kristian Olsen dine forskellige muligheder i forbindelse med den nye grænse for negativ rente.

I Nordea anbefaler vi typisk, at man altid har to til tre månedslønninger til rådighed i kontanter, hvis der skulle opstå pludselige udgifter. Det betyder dog ikke, at man absolut skal investere eller på anden vis bruge beløb ud over det. Der kan være situationer, hvor det er en god ide at lade kontanterne stå, selv om man rammer den nye grænse for negative renter for beløb over 100.000 kroner til 1. juli i år.

- Hvis man fx skal holde en større fest, har en teenager, der skal på efterskole eller sparer sammen til en lang rejse, skal man naturligvis beholde pengene på kontoen. Skulle man ramme loftet, er det værd at huske, at det kun er beløb over de 100.000 kroner, man betaler negativ rente af. Står der fx 150.000 kroner, betaler man negativ rente af de 50.000. Det svarer til 300 kroner om året, forklarer investeringsspecialist Lars-Kristian Olsen.

Vi har samlet en række links til artikler, hvor du kan lade dig inspirere af, hvordan andre har valgt at bruge deres penge på noget, der giver værdi for dem.

Giv liv til drømmene
Få inspiration til, hvordan danskere har investeret i en feriebolig i udlandet, i en lejlighed til deres børn eller et ekstra sommerhus i denne artikel.

Byg om i hjemmet
Rigtig mange vælger lige nu at investere i forbedringer i boligen. Læs vores guide til at renovere dit hus eller din lejlighed.

Afdrag gæld
Måske har du gæld, du med fordel kan afdrage? Læs boligøkonom Lise Nytoft Bergmanns artikel om, hvordan du nu har mulighed for at betale din grundskyld og på den måde indfri din tvungne gæld til det offentlige.

Invester dine penge
Har du penge til overs, kan du også vælge at investere dem. Læs mere om investering.

Overvejer du at investere i en investeringsforening, kan du med fordel lytte til denne episode af Pengetræet, hvor vi gennemgår, hvad det er, hvor meget det koster, og hvad du får for dine penge.