Forbedret overblik over dine opsparinger og investeringer i net- og mobilbank
Mangler der konti eller depoter i dit overblik?
I området Opsparing og investering finder du alle konti og depoter, der er kategoriseret som opsparings- og investeringskonti og depoter. Hvis du har konti og depoter, som du ikke kan se i overblikket, kan det skyldes, at kontoen er en transaktionskonto (som typisk bruges til lønkonto).
Benytter du en transaktionskonto som opsparingskonto, kan du muligvis få bedre vilkår ved i stedet at bruge en opsparingskonto til opsparing.
Du kan nemt selv oprette opsparingskonti i mobil- og netbank
Sådan bestiller du en opsparingskonto: Gå til services og vælg området Opsparing. Vælg dernæst opsparingskonto eller fastrenteopsparing - og opret. Du kan nemt få et overblik over vilkår herunder rente på dine konti: Tryk på Oversigt, tryk på den konto du gerne vil se detaljer på, rul ned og tryk på Detaljer.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre både net- og mobilbanken - i høj grad på baggrund af den værdifulde feedback, vi får fra vores kunder. En af de største forbedringer, vi har foretaget for nylig, er en opdatering af det overblik, du får i området ”Opsparing og investering”.
I denne artikel viser vi dig, hvordan det nye overblik er bygget op.
Tidligere bestod overblikket af en liste over dine konti og depoter. Men nu får du i stedet et overblik, der er opdelt efter kategorier. Det vil sige, at du kan vælge "Investeringer", "Pensionsopsparinger" eller "Opsparingskonti". Du vil også kunne se børns konti eller konti, du har fuldmagt til.
Hver af kategorierne kan foldes ud for at give et mere detaljeret overblik over dine investeringer og konti, der hører til kategorien. Det gør det nemmere at navigere mellem kategorierne, og på den måde kan du få isoleret overblik over, hvordan fx dine pensionsdepoter udvikler sig dag for dag. I vores eksempel her folder vi kategorien "Investeringer" ud. Men du finder samme opbygning, hvis du folder "Pensionsopsparinger" ud.
1. Her ser du det samlede overblik i "Opsparing og investering". For at folde kategorien "Investeringer" ud - som markeret herunder - skal du klikke på den.
2.
Når du har klikket på kategorien "Investeringer", får du et samlet overblik over dine investeringers udvikling - vi har markeret feltet nedenfor. Det, du ser her, er den aktuelle værdi af alle dine investeringer på tværs af depoter, dagens udvikling samt den samlede udvikling fra anskaffelsen for dine værdipapirer (eksklusiv udbytter).
Nedenunder det samlede overblik kan du se en liste med dine investeringer delt op efter værdipapirtype; Aktier, fonde, obligationer etc. Ud for hvert enkelt værdipapir får du vist ændring, kurs og beholdning. Ønsker du flere detaljer, klikker du bare på værdipapiret.
3. Ønsker du at følge dine investeringer i det enkelte depot, kan du gå til depotet ved at klikke på knappen ”Kontooversigt”, som vi har markeret nedenfor.
Hele banken i hånden, lommen eller tasken
Vi har store ambitioner med vores mobilbank og arbejder hele tiden på forbedringer. Du kan bruge mobilbanken til både hverdagens pengesager og til de mere komplekse - som fx investering. Med mobilbanken får du et fuldstændigt overblik over din økonomi – hvor som helst og når som helst.
Læs mere om mobilbanken her
Flere og flere funktioner i mobil- og netbank
Vi forbedrer løbende mobil- og netbanken og udvider med flere og flere funktioner inden for området "Opsparing og investering". Du vil i den kommende tid opleve, at funktioner, som du tidligere kun havde adgang til i Nordea Investor, også vil blive tilgængelige i din mobil- og netbank.
Vi håber, at du bliver glad for de nye muligheder og forbedringer!
Husk at opdatere mobilbank-appen
Hvis din mobilbank ikke bliver opdateret automatisk, kan du gå i App Store på iPhone eller Google Play på din Android telefon og søge på Nordea Mobile – Danmark. Tryk på den, og klik herefter på ”Opdater” for at hente den seneste version af mobilbanken.