Som ventet bliver anden runde af præsidentvalget på søndag en duel mellem den siddende præsident Emmanuel Macron og udfordreren Marine Le Pen. Dermed er der lagt op til en gentagelse af valget i 2017. Frankrig er Europas næststørste økonomi og er sammen med Tyskland en afgørende motor i det europæiske samarbejde. Resultatet på søndag kan derfor ikke undgå at få stor betydning for os – som europæere og investorer. At valget denne gang finder sted i skyggen af en krig lige midt på vores eget kontinent og i en tid med betydelige globale udfordringer i økonomien, gør ikke betydningen mindre. Sat på spidsen skal franskmændene vælge, hvilken rolle Frankrig skal spille i Europa – og globalt.

Spoler vi tiden tilbage til 2017, vandt Macron to tredjedele af stemmerne. Dengang var spørgsmålet om sammenhængskraften i Europa øverst på alles agenda. Da briterne året før stemte sig ud af EU, sendte det chokbølger gennem Europa, og Marine Le Pen talte ind i samme agenda med en ekstrem hård linje i form af både antisemitisk retorik og trusler om helt at forlade eurosamarbejdet. Denne gang tyder alt på, at det bliver en noget mere tæt affære. Godt nok har den siddende præsident ligget lunt i meningsmålingerne hele efteråret, og ifølge meningsmålinger fra Politico er der lige nu en forskel på 10 procentpoint i Macrons favør. Dog er det værd at huske på, at usikkerhedsfaktorerne i Frankrig er større, end vi fx kender fra folketingsvalg i Danmark. Ved det seneste præsidentvalg undlod 25 pct. af vælgerne helt at stemme, mens 10 pct. stemte blankt eller ugyldigt. Med andre ord var der i 2017 ca. 60 pct., som ikke pegede på Macron. Ved første valgrunde forleden overraskede deltagelsen marginalt positivt.

Stærk fransk økonomi

Økonomien har det med at afgøre valg, og Macron kan glæde sig over en lav fransk arbejdsløshed og en stærk økonomi, som har klaret sig bedre end mange andre steder i Europa. Gennem valgkampen har Marie Le Pen derfor spillet på bekymringen for de stigende leveomkostninger, som er en konsekvens af inflationen og de stigende råvare- og energipriser, der allerede er rekordhøje. Det afgørende bliver nu, hvor mange stemmer de to kandidater kan høste fra de partier, som ikke nåede videre fra første runde. Her står Macron selv ved relativt konservative beregninger stærkere end Le Pen. Jeg spidsede selv ører i sidste uge for at fange, om den venstreorienterede kandidat Mélenchon ville bede sine vælgere om ikke at stemme på Le Pen. Selvom han ikke direkte opfordrede sine vælgere til at stemme på Macron, gjorde han det alligevel indirekte ved at sige, at der ikke måtte gå én stemme til Le Pen. Han gentog endda budskabet fire gange. Sammenlagt gik Mélenchon markant frem i forhold til, hvad der var ventet, så på den front ser det nok også en smule bedre ud for Macron. Det er i øvrigt også, hvad bookmakerne fortæller os – her er oddsene for en stensikker sejr til Macron.

Det er dog for tidligt helt at afskrive Marie Le Pen. Uanset hvad man måtte mene om hendes politiske projekt, vil en sejr til Le Pen skabe usikkerhed om styrken af den politiske og økonomiske integration i Europa – og sammenholdet i EU i forhold til Ruslands aggressive fremfærd i Ukraine. Hun har tidligere udvist sympati for Rusland og Vladimir Putin og har som nævnt tidligere været stærk EU-skeptiker. Et nederlag til Macron vil derfor formentlig føre til kursfald på de europæiske aktiebørser og stigende renter i Sydeuropa. Her og nu får spændingen om det franske valgresultat os ikke til at ændre i vores investeringsstrategi. I det tilfælde at Marine Le Pen rent faktisk vinder præsidentvalget, vil hun have svært ved at vinde flertallet ved parlamentsvalget til juni, hvilket betyder, at hun kun får begrænset indflydelse på den indenrigspolitiske agenda i Frankrig. Derimod vil hun kunne skabe usikkerhed om EU-samarbejdet, og derfor fastholder vi vores overvægt af amerikanske aktier mod en undervægt af europæiske. Vi mener, at usikkerheden om den økonomiske vækst p.t. er større i Europa end i USA. Det er også særligt udtalt efter starten på krigen i Ukraine.