Jeg hedder Ida Marie Moesby og er forbrugerøkonom i Nordea. Jeg laver analyser af danske forbrugeres økonomiske adfærd og giver gode råd om forbrug, opsparing, betalinger og andre privatøkonomiske emner. Hvis du har ønsker til emner, du gerne vil læse om inden for privatøkonomi eller spørgsmål til mine undersøgelser, kan du sende mig en mail til ida.marie.moesby@nordea.dk.
Her kan du læse lidt mere om mig.
Du kender formentlig situationen: Du skynder dig ned i supermarkedet efter arbejde for at købe ind til aftensmad, madpakker og toiletpapir. Køen er lang, for du har valgt at købe ind på nøjagtig samme tidspunkt som alle andre. Og når du omsider har fået scannet dine varer, får du et chok, når du ser, hvad prisen løber op i. Fødevarepriserne er nemlig steget med hele 22,9 pct. siden januar 2022 og ligger på det højeste niveau nogensinde. Hvor vi tidligere kunne slippe med at betale fx 400 kr. for en fyldt indkøbskurv, vil de samme varer i dag koste 492 kr. For på trods af at inflationen generelt er faldet herhjemme, er fødevarepriserne fortsat op, op og op.
Vi får en mindre mængde for samme pris
Det er dog ikke alle varer, hvor det er lige tydeligt at spotte, hvor meget priserne faktisk er steget. Nogle varer bliver nemlig mindre - uden samtidig at blive billigere. Det fænomen kaldes ’shrinkflation’ og dækker over, at man får en mindre mængde for samme pris, fx ved at der er færre gram vingummi i slikposen, eller at varens kvalitet bliver ringere, fx når et kyllingebryst bliver tilsat mere vand end tidligere.
At fødevarerne er fortsat med at stige i pris i en tid, hvor inflationen ellers har været nedadgående, skyldes en kombination af bl.a. mere ekstremt vejr i verden med voldsom tørke visse steder og kraftigt nedbør andre steder, forsyningsproblemer, og at de seneste års rentestigninger har gjort det dyrere for producenterne. Desuden vil en prisstigning på én råvare ofte få prisen til at stige på andre varer. Den fulde regning ender i sidste ende hos os forbrugere, når priserne stiger i flere led i forsyningskæden.
Madbudgetterne rammes forskelligt
Udgifter til fødevarer er helt basalt og nødvendigt i et husholdningsbudget. For dem med en meget stram økonomi er det særdeles problematisk, når fødevarerne stiger i pris, da de udgør en relativ stor andel af de samlede, månedlige udgifter. I de mere velstillede husholdninger, hvor budgettet godt kan bære, at fødevarer er blevet en dyrere post, fordi dagligvarer og mad måske kun udgør en brøkdel af de månedlige udgifter, har de stigende fødevarepriser en langt mindre reel betydning. Derfor er det også prisstigninger på lige netop de basale forbrugsgoder, som især puster til uligheden.
Hvis vi kigger i spåkuglen, er der ikke noget, der tyder på, at priserne kommer til at falde tilbage til 2022-niveauet. Priser har det med kun at gå én vej, og det er op. Det positive er dog, at der heller ikke er noget, der umiddelbart tyder på, at priserne vil stige med samme hastighed fremadrettet. Som forbrugere må vi vænne os til det højere prisniveau, og derfor kan det godt betale sig at kigge sine madvaner lidt efter i sømmene. Undgå madspild, køb ind efter sæsonen og hold skarpt øje med enhedspriserne. Gode økonomiske dagligdagsvaner kan hjælpe månedsbudgettet en hel del – igennem hele livet.
Denne artikel blev bragt som kommentar i Børsen den 18. september 2024.
Relaterede artikler
Sådan finansierer du pauser i arbejdslivet
- Læs mere
-
2min
Svindel i hjertet af foreningsdanmark
- Læs mere
-
3min
Familiefar er gået fra at styre en virksomhed til at styre kaffemaskinen i familiens fælles café
- Læs mere
-
2min