Hver femte fortryder køb på Black Friday
Jeg hedder Ida Marie Moesby og er forbrugerøkonom i Nordea. Jeg laver analyser af danske forbrugeres økonomiske adfærd og giver gode råd om forbrug, opsparing, betalinger og andre privatøkonomiske emner. Hvis du har ønsker til emner, du gerne vil læse om inden for privatøkonomi eller spørgsmål til mine undersøgelser, kan du sende mig en mail til ida.marie.moesby@nordea.dk.
Her kan du læse lidt mere om mig.
Går du også med julelys i øjnene og kigger på kalenderen i øjeblikket? - Her taler jeg selvfølgelig ikke om udsigten til Wham! og dårlig glögg men om Black Friday, som er lige på trapperne. Nogle bruger tilbudsfesten til at få købt årets julegaver til en billigere pris, imens andre køber varer til sig selv. Og så er der dem, som ender med at foretage impulskøb på dagen, selvom de egentlig ikke havde intentioner om det. Og netop impulskøb, som jo ellers er noget, man ikke planlægger, forventer 14 pct. af de danske forbrugere at foretage på den store tilbudsdag. Det viser en ny undersøgelse udført af YouGov for Nordea. I undersøgelsen svarer knap hver femte dansker desuden, at de har fortrudt køb på Black Friday – og andelen er endnu højere blandt unge og familier med børn. Så hvorfor holder vi alligevel fast i denne tilbudsdag, når så relativt mange ender med fortrudte køb?
Danske forbrugere er et tilbudsglad folkefærd, og det ved butikkerne. Derfor er det helt almindeligt, at de sætter priserne op i efteråret for så at sætte dem ned på Black Friday. Markedsføringsreglerne i Danmark dikterer nemlig, at en vare skal have haft en fast pris i mindst seks uger, før det må kaldes et tilbud, når prisen sættes ned. Dét at vi forventer nedsatte priser denne dag kan derfor i sig selv være med til at øge aktiviteten; vi udskyder vores køb af varige forbrugsgoder, for det føles helt åndssvagt at betale fuld – måske endda nyligt forøget – pris, når vi forventer store rabatter lige om hjørnet. Internethandel er desuden meget udbredt i Danmark. Vi behøver ikke at traske rundt i propfyldte butikker for at få et godt tilbud, vi kan klare det hele hjemme på sofaen, hvilket øger både tilgængeligheden og bekvemmeligheden ved shoppingen.
Adfærdsmæssige mekanismer
Og så er der alle de adfærdsmæssige mekanismer, som lokker os til at lægge varer i indkøbskurven, selvom vi egentlig ikke mangler noget. Det kan være nedtælling på hjemmesiden til, hvornår det gode tilbud udløber, eller bannere, som med stor skrift fortæller dig den procentuelle besparelse du kan få lige nu og her. I stedet for at se på den reelle besparelse i kroner og øre, eller forholde os til, om den nedsatte pris egentlig er konkurrencedygtig, bliver vi fristet til hurtige køb.
På trods af de seneste års prisstigninger tror jeg alligevel, at vi også i år vil se nye salgsrekorder på Black Friday. Ledigheden er lav, købekraften er på vej tilbage, og data viser klart, at danskerne står parat til den store tilbudsjagt. Således svarer hver anden dansker over 18 år, at de forventer at shoppe på Black Friday.
Så derfor, kære læser:
Hvis du også går på tilbudsjagt på Black Friday, vil jeg anbefale dig at gå køligt til værks Giv dig selv noget tænketid, inden du køber, så du bedre undgår impulskøb. Og husk, at den største besparelse opnås ved helt at undlade unødvendige køb.
Denne kommentar blev bragt i Børsen onsdag 13. november.
Relaterede artikler
Black Friday er svindlernes juleaften
- Læs mere
-
3min
Hvad sker der med din pensionsopsparing, hvis du ikke selv når at få glæde af den?
- Læs mere
-
2min
