Inflationen steg lidt i oktober
Inflationen måles jo i forhold til, hvordan forbrugerpriserne var for et år siden. Og i forhold til sidste år var det især en højere husleje, dyrere fødevarer og dyrere elektricitet, som trak leveomkostningerne op. Disse tre grupper havde sammen det største vækstbidrag til inflationen og trak den op med godt 1 pct.-point. Til gengæld er prisen på brændstof, møbler- og boligudstyr og brugte biler faldet. Disse tre poster trækker isoleret set inflationen ned med godt 0,4 pct.-point.
I forhold til sidste måned er forbrugerpriserne steget med 0,6 pct.. Det var især el-priserne, som steg meget, men det blev også dyrere at leje et sommerhus (efterårsferien), ligesom brændstofpriserne steg. De tre grupper trak forbrugerpriserne op med godt 0,5 pct.-point. Omvendt møbler og boligudstyr, pakkerejser samt restaurant- og cafebesøg billigere. Det trak forbrugerprisindekset ned med 0,2 pct.-point.
Kerneinflationen aftager
Den såkaldte kerneinflation, som renser inflationen for prisstigningerne på energi og uforarbejdede fødevarer, blev målt til 1,5 pct. i oktober. Det var lidt lavere end i september, hvor stigningen var på 1,6 pct. Det er positivt, at kerneinflationen, der måler den underliggende inflationsudvikling, er så lav i Danmark. I andre lande omkring os går det noget langsommere med at få kerneinflationen bragt ned.
Varepriserne stiger igen
Det har længe været servicerelaterede priser, der holder inflationen oppe. Tjenestepriserne steg i oktober med 2,1 pct., det var den laveste stigningstakt siden januar 2022! Til gengæld er varepriserne igen på vej op. De lå således godt 1 pct. højere i oktober i år ift. samme måned sidste år.
Det er vores forventning, at inflationen vil stige op mod 2 pct. bl.a. drevet af den forholdsvist høje lønstigningstakt (lønomkostningerne steg med 6,4 pct. i 2. kvartal på DA-området og lyntallet for 3. kvartal peger på en fortsat høj stigningstakt på 4,8 pct.). Det vil i en vis udstrækning blive overvæltet i forbrugerpriserne.
Købekraften genvindes hurtigt
Den høje stigning på lønninger betyder dog også, at vi ser en forholdsvist hurtigt indhentning af tabet på købekraften for de danske husholdninger under energikrisen. Reallønnen steg med knap 4 pct. i 2. kvartal og der er også udsigt til en pæn fremgang i resten af 2024.
Faktisk tyder meget på, at købekraftstabet fra 2022 vil være indhentet allerede i begyndelsen af 2025. Det vil understøtte udviklingen i det private forbrug over det kommende år, men det bør i denne forbindelse ikke glemmes, at husholdningernes renteudgifter er steget meget siden renten begyndte at blive sat op i sommeren 2022. De er således steget fra ca. 5 mia. kr. i kvartalet mod slutningen af 2021 til nu at ligge på næsten 14 mia. kr. i kvartalet. En stigning, som bestemt kan mærkes.