Inflationen steg meget i maj

Efter et halvt år med en meget lav årsstigningstakt i forbrugerpriserne steg inflationen forholdsvist meget i maj, hvor den blev målt til 2,2 pct. Det var den højeste inflationsrate siden august sidste år.
Inflationen måles jo i forhold til, hvordan forbrugerpriserne var for et år siden og i forhold til maj 2023 var det især dyrere elektricitet og en højere husleje, som trak leveomkostningerne op. Men det er også blevet noget dyrere at gå på restaurant og cafe. Disse tre grupper havde det største vækstbidrag til inflationen og trak den tilsammen op med godt 1 pct.-point. Til gengæld er prisen på møbler- og boligudstyr samt biler (både nye og brugte) faldet. Disse tre poster trækker isoleret set inflationen ned med næsten 0,4 pct.-point.
I forhold til sidste måned er forbrugerpriserne dog uændrede. Det blev lidt dyrere at leje sommerhus, at købe en flyrejse samt købe fødevarer, mens det omvendt var prisfald på pakkerejser, møbler- og boligudstyr samt benzin.
Kerneinflationen stiger
Den såkaldte kerneinflation, som renser inflationen for prisstigningerne på energi og uforarbejdede fødevarer, blev målt til 1,6 pct. i maj. Det var lidt højere end i april. Det er positivt, at kerneinflationen, der måler den underliggende inflationsudvikling, er så lav i Danmark. I andre lande omkring os går det noget langsommere med at få kerneinflationen ned omkring 2 pct.
Stigningen i inflationen i maj skal som nævnt især tilskrives en betydelig stigning i elektricitetspriserne i forhold til maj sidste år. Men her er det altså værd at holde sig for øje, at det var i netop maj, at de faldt voldsomt, da energikrisen kunne afblæses. Derefter begyndte de at stige igen, hvorfor inflationsbidraget fra elprisen vil begynde at aftage allerede igen i juni. Og fra juli bortfalder bidraget fra ændringerne i elafgiften, som blev sat ned til EU’s minimumsniveau i perioden fra januar til juli 2023 også. Så der er som sådan ingen grund til panik over den markante stigning i inflationen i juni, hvilket også står klart, når man betragter den faldende tendens i kerneinflationen.
Varepriserne falder ikke længere
Til gengæld vil faldende varepriser ikke længere trække inflationen ned. De steg i maj med 1 pct. ift. maj sidste år. Det kan forklares med højere omkostninger til lønninger, ligesom råvare- og energipriserne er på et højere niveau end for et år siden. Det samme gør sig gældende for transportpriserne og ikke mindst på søtransporten. Til gengæld kan det seneste fald i olieprisen og dollarskursen hjælpe til med at holde stigningstakten i varepriserne nede.
Tjenestepriserne steg i maj med 3,2 pct., hvilket også var lidt højere end i april, hvor inflationen lå på 2,9 pct.. Det er med stor sandsynlighed de høje lønstigninger, som nu trækker servicepriserne op igen.
Det betyder også, at der fremadrettet må ventes en dansk inflation i omegnen af 2 pct.
Stadig dyrere at lave, men faldet i købekraften er ved at blive indhentet
Selvom inflationen i store træk er faldet til ro, er det en kendsgerning, at det er blevet meget dyrere at være dansker i disse år. Sidste år måtte en gennemsnitsfamilie med to børn bruge næsten 20.000 kroner mere end i 2022 for at opretholde det samme forbrug. I år peger udviklingen på, at der kommer en meromkostning på 10.000-12.000 kroner, hvis forbruget vel at mærkes holdes uændret. Og så hjælper de høje lønstigninger jo også på husholdningernes købekraft, som efter det store dyk på mere end 5 pct. i 2022 steg med godt 1,3 pct. sidste år og i år forventes at stige med mere end 3 pct.. Så allerede i 2025 er købekraften tilbage på niveauet fra før energikrisen.