Madfattigdom: 13 pct. af danskerne overvejer at søge gratis madhjælp

Jo højere priserne bliver i supermarkedet, jo længere bliver køen til madhjælp i Danmark.

”Tidligere blev vi kontaktet af hjemløse, flygtninge og andre grupper af klassisk udsatte. Men nu er det også pensionister, børnefamilier, unge og par, der står i køen, fordi pengene ikke rækker til madpakker eller mad på bordet. For nylig talte jeg f.eks. med en pensionist, der kun spiser hver anden dag for både at få råd til mad til sin hund og betale de stigende el- og varmeregninger,” siger Selina Juul, stifter af interesseorganisationen Stop Spild Af Mad, som siden 2008 har sat fokus på madspild i Danmark.

Gratis madhjælp er en håndsrækning til dem, som har brug for det, men er samtidig med til at reducere madspild Gratis madhjælp er en håndsrækning til dem, som har brug for det, og er samtidig med til at reducere madspild – foto: Keld Navntoft

Meget dyrere at være dansker

Fakta om undersøgelsen:

Undersøgelsen er lavet af YouGov for Nordea og Stop Spild Af Mad i forbindelse med National Madspildsdag 2022.

Den er gennemført i perioden 13.-15. september 2022 af analyseinstituttet YouGov.

Der er i alt gennemført 1000 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år. Undersøgelsen er gennemført via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet.

Data er indsamlet, så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen.

En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Stop Spild Af Mad og Nordea, viser da også, at 13 pct. af danskerne overvejer at søge gratis madhjælp den kommende tid via de ordninger, hvor organisationer og frivillige donerer mad til dem, som ikke har råd til at købe mad.

”Rigtig mange er hårdt ramt af de stigende priser, og det er der ikke noget at sige til. For det er vitterligt blevet voldsomt dyrere at være dansker,” konstaterer Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea.

For en gennemsnitlig børnefamilie koster det ca. 35.000 kr. ekstra om året at leve. Har man en dyr varmekilde som gas- eller træpillefyr, kan den årlige ekstraregning endda ryge helt op på 40-50.000 kr. Og for unge, som i forvejen lever på et stramt budget, rammer den tårnhøje inflation på 16,7 pct. på fødevarer ekstra hårdt.

”Derfor giver det god mening, at vi ser så mange nye henvendelser. Også fra unge, som er meget bekymrede for, hvordan de skal få det hele til at hænge sammen,” siger Selina Juul.

Projekt Hjemløs henter gratis overskudsmad, som trængte danskere kan få glæde af Projekt Hjemløs henter gratis overskudsmad, som trængte danskere kan få glæde af – foto: Klaus Sletting

Unge er hårdt ramt

De unges bekymringer viser sig også i YouGov-undersøgelsen, hvor 1 ud af 5 er bekymrede over, om de har råd til at købe mad nok eller må gå hårdt på kompromis med valget af madvarer den kommende tid.

Her er de unge mest bekymrede, idet hele 30 pct. af de 18-29-årige svarer, at de ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’ er bekymrede.

”Det er trist. Også fordi vi formentligt kigger ind i nogle helt nye tider, som varer nogen tid endnu. Og måske det netop derfor er en god idé at begynde at benytte sig af organisationers mange tilbud om bl.a. gratis mad. Den enkelte sparer på madbudgettet, og samtidigt reduceres mængden af mad, der hver dag smides væk i Danmark” siger Selina Juul, der mener, at tallene er tankevækkende i et velfærdssamfund som vores:

”Der er stadig en gruppe af danskere, som har så stort et rådighedsbeløb, at de kan vælge at ommøblere på deres udgifter og dermed ikke bliver ramt på de basale behov. Men for rigtig mange er det ikke længere bare sommerferien, der hænger i en tynd tråd. Det er også børnenes fritidsaktiviteter eller spekulationer over, om de overhovedet har råd til at blive i det hjem, de har haft gennem en årrække og egentligt havde planlagt at blive i.”