Markeder præget af stor nervøsitet i marts

Det skabte stor nervøsitet på aktiemarkederne, at to amerikanske og en europæisk bank i marts kom i bekneb inden for blot en enkelt uge. For var det starten på en ny finanskrise? Og kan investorerne ånde lettet op nu, i takt med at dagene går uden flere bankkrak?

Seniorstrateg Simon Kristiansen giver her sine perspektiver på den seneste tid, hvor investorer har haft nerverne uden på tøjet. 

Simon Kristiansen, seniorstrateg i Nordea Simon Kristiansen, seniorstrateg i Nordea

Det kan være voldsomt som investor at være vidne til de usikre markeder, vi har set i marts. Hvad sker der egentlig i øjeblikket?
Nervøsitet er sjældent positivt for aktiemarkedet. Og udvikler nervøsiteten sig til decideret frygt, sætter det sig i markedet i form af fald. Det er det, vi oplevede i globale aktier i marts. Nervøsiteten opstod, fordi USA's 15. største bank, den tech-orienterede Silicon Valley Bank (SVB), fik problemer med sin balance og måtte sælge en række investeringer med tab for at imødekomme, at bankens kunder trak deres penge ud. Da den schweiziske bank Credit Suisse ugen efter også kom i problemer, medførte det, at de i forvejen anspændte investorer blev yderligere nervøse. 

Det er muligt, at investorerne bare havde trukket på skuldrene over denne nyhed, hvis timingen havde været anderledes. Men investorernes nerver sidder i øjeblikket uden på tøjet. Det skyldes til dels visse - uberettigede - paralleller til finanskrisen, og det faktum, at investorerne er på vagt over for, hvad der i øvrigt kan gå galt under den nuværende voldsomme rentecyklus. Aktierne i Credit Suisse styrtdykkede derfor og trak andre banker og generelle aktier med ned. Især Deutsche Bank-aktien faldt til bunds, da prisen for at forsikre banken mod en konkurs steg markant - med stor nervøsitet til følge.

Investeringsmarkedet kan have en tendens til at reagere mere på frygt end på fakta på den korte bane. Det mener jeg også er tilfældet i øjeblikket. Derfor er det vigtigst som privatinvestor at have fokus på sin langsigtede investeringshorisont, prøve at bevare roen og ikke træffe beslutninger om sine investeringer, baseret på følelser. 

Right

Husk, at du altid kan følge seneste nyt på Nordeas hjemmeside. Hvis du har spørgsmål om, hvordan den seneste tid har påvirket dine investeringer, eller ønsker du at drøfte udviklingen, er du velkommen til at række ud til din rådgiver.

 

Er vi på vej mod en ny finanskrise?
At det netop er banker, der er i problemer, har fået nogle investorer til at drage paralleller til finanskrisen. Er det et Lehman-øjeblik, vi er vidner til? Er det nu, vi begynder at mærke konsekvensen af de store renteforøgelser, vi har set fra centralbankerne i 2022?

Der er ikke noget, der får os til at tro, at SVB eller Credit Suisse skulle være en indikation på en forestående finanskrise. Og den vurdering styrkes i takt med, at dagene går, uden flere banker kommer i problemer. 

For det første var både SVB og Credit Suisse i forvejen plaget af specifikke problemer, som ikke er repræsentative for finanssektoren som helhed, og faktisk havde Credit Suisse-aktien gennem længere tid kæmpet med forskellige udfordringer. Forenklet sagt er Credit Suisses problem snarere et spørgsmål om bankens lønsomhed end dens likviditet. Faktisk havde den en stærk og likvid balance, men det samme kunne man ikke sige om omdømmet, der var slidt efter mange års negative sager.

For det andet adskiller de europæiske bankers balancer og likvide situation sig markant fra eksempelvis de banker, der nu er overtaget af den amerikanske indskydergarantifond. I Europa er likviditetskravene for banker strengere end i USA, og de amerikanske banker, der er kommet i uføre, falder ikke engang ind under de amerikanske krav som følge af deres størrelse. De europæiske krav er langt mere omfattende. Det forhindrer naturligvis ikke investorer i at spekulere i bankaktiers fremtid, men det betyder, at bekymringen går mere på udsvingene i aktiekurserne end på bankernes finansielle position. 

Udsvingene på aktiemarkederne er mere et tegn på, at når investorerne bliver skræmte, søger de efter noget, der bekræfter dem i deres frygt, og det gjorde nyheden om, at Credit Suisses hovedaktionær trak sig. Men det er enkeltstående cases, der ikke vidner om en kommende finanskrise.  

Ligger der andet bag investorernes skræk?
Når de finansielle markeder udvikler sig, som de gør lige nu, er det også et udtryk for, at investorerne er bange for, at de store renteforøgelser, vi har set fra centralbankerne i 2022, kan have negative konsekvenser. Vi befinder os lige nu i en hårfin balancegang mellem, at de økonomiske udsigter  på den ene side er i bedring, men på den anden side kan de kraftige rentestigninger føre økonomisk afmatning med sig. 

Stopper turbulensen på aktiemarkederne snart?
Begivenhederne i den forgangne uge viser med al tydelighed, at der kan komme perioder med øget usikkerhed. Det er dog ikke vores forventning, at hverken økonomien eller det finansielle system ”knækker over” som resultat af de renteforøgelser, vi har set, eller dem, vi har i vente med de nuværende udsigter. Man har allerede gjort en hel del fra politisk side for at inddæmme problemerne og forsikre, at der bliver tager hånd om problemerne. Nye politiske tiltag, eller mangel på samme, og hvordan de kommunikeres, vil formentlig bidrage til investeringsmarkeder med højere bølgegang end normalt. 

Har vi set den sidste bank bukke under i denne omgang? 
Der er stadig stor usikkerhed forbundet med den balanceakt, som centralbankerne praktiserer i bestræbelserne på at nedkæmpe inflationen, og hvor stor prisen bliver, hvad angår afmatning i økonomien. Det er vigtigt at pointere, at de banker, der er kommet i problemer, alle har haft problemer forinden. Det kan derfor ikke udelukkes, at vi kan opleve flere negative enkelthistorier. Det bliver i så fald isolerede tilfælde og ikke noget, vi forventer spreder sig til strukturelle problemer i den finansielle infrastruktur. Men det kan være med til at forlænge investorernes nervøsitet. 

Hvordan skal man forholde sig lige nu som investor?
Det er værd at huske på, at året startede godt ud med en januar måned, hvor investorerne fik et afkast på ca. 8% på globale aktier i danske kroner. Faktisk er globale aktier stadig i positivt territorie til trods for en usikker marts. De globale aktier er steget med 3% i 2023, hvilket ca. svarer til en tredjedel af et gennemsnitligt års afkast opnået på de første 3 måneder. Og mens aktier er faldet de seneste uger, så er obligationer steget i værdi. Amerikanske 10-årige statsobligationer, som ofte bruges som rettesnor for sikre obligationer, er steget 4,5% i danske kroner i år. Vi ser altså, obligationer igen leverer den ”forsikring” mod dårlige tider, man som investor er ude efter. Jeg tror, man skal forberede sig på, at den nærmeste fremtid både kan byde på udsving på investeringsmarkedet, men også dage med store gevinster for aktier, hvis udsigterne bliver bedre.

Vi følger i Nordea situationen tæt, og vores vurdering er, at lige nu er der ikke grund til, at man som investor foretager ændringer i porteføljen alene på baggrund af den seneste udvikling. Hvis situationen bliver bedre, kan aktierne stige kraftigt i løbet af kort tid. På den anden side er der stadig stor usikkerhed, og andre udfordringer kan også dukke op. Investorerne bør holde mere øje med markedet end normalt, men lige nu er der ikke grund til, at man som investor foretager ændringer i porteføljen alene på baggrund af den seneste udvikling.