Nordeas boliglån anbefales af Forbrugerrådet Tænk
Når du skal købe et hus eller en lejlighed, kan du låne op til 80 procent af boligens pris i et realkreditinstitut. Dertil skal du selv lægge minimum fem procent i udbetaling, mens de resterende 15 procent kan lånes i banken i form af et boliglån.
Netop disse boliglån har Forbrugerrådet Tænk testet på tværs af 14 forskellige danske banker. I undersøgelsen kigger forbrugerrådet på lånenes ÅOP - altså de årlige omkostninger, som man skal betale til banken for at have boliglånet. Tænk har dels kigget på priserne for at tage lån til køb af en ny bolig, og dels testet hvilke banker der tilbyder de bedste priser, hvis man ønsker at optage lån i sin nuværende bolig.
Boliglån - Variabel Rente
Her kan du læse mere om vores lån, som Forbrugerrådet Tænk har testet. På siden kan du bl.a. beregne, hvad det koster dig at låne, og få et konkret bevis på, hvad du kan købe bolig for.
Vi tager også meget gerne en snak med dig om dine drømme og ønsker. Book et boligmøde nemt og hurtigt.
Foretrukne bank i testen
Vores boliglån får testens næsthøjeste score og en "Anbefaler" af Forbrugerrådet Tænk, som forklarer resultatet med følgende:
"Nordeas boliglån opnår en andenplads i testen og tildeles samtidig en Anbefaler. Nordea tilbyder en rente på 4,11% og en ÅOP på 4,4%, hvilket er næstbedst i testen af boliglån."
"Nordeas Anbefaler skyldes, at deres boliglån er det billigste, hvis du skal optage lån i din nuværende bolig. Derudover er Nordea næstbilligst, hvis du skal købe bolig. Nordea er dermed den foretrukne bank i testen, hvis du vil have den laveste rente uanset formålet med dit boliglån," skriver Forbrugerrådet Tænk.