Nordeas etårige Fastrentekonto anbefales af Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk anbefaler

I januar fik Nordea en anbefaling af Forbrugerrådet Tænk for at have det bedste produkt på markedet, når det gælder opsparingsprodukter, hvor man binder renten i et år. Grunden til, at Forbrugerrådet Tænk overhovedet har undersøgt området, er, at vi med generelt stigende renter også begynder at se en lang række kontotyper med positiv rente. Og her skiller Nordea sig ud. Ifølge Tænk, er Fastrentekontoen den bedste på markedet, hvis du har en kortere opsparingshorisont:

”Nordea Bank får tildelt et Anbefaler. Banken udbyder den bedste 1-årige fastrentekonto med en rentesats på 2,18% og med et minimumindskud på kun 1.000 kroner. Det giver bedømmelsen Meget God,” skrev Forbrugerrådet Tænk i januar.

Det er værd at bemærke, at renten ændrer sig hver uge, fordi den følger markedsrenten. Eksempelvis er renten den 27. februar 2023 på 2,42 % ved 12 måneders binding. Og som nævnt i bedømmelsen, kan man sætte helt ned til 1.000 kroner ind på en Fastrente. Men naturligvis også mere, faktisk helt op til 3,5 mio. kroner.

Man kan også binde sine penge i en anden periode, hvis man skal bruge dem før. Der er nemlig mulighed for at vælge en periode mellem seks og 12 måneder.

Læs mere, og opret din egen Fastrentekonto her

Er du kunde i Nordea, kan du selv hurtigt og nemt åbne en Fatsrente. Det gør du under Services - Opsparing og investering i Nordeas Mobil- og Netbank.

Hvornår skal man investere, og hvornår skal man spare op?

I Nordea anbefaler vi, at man skal have en lang tidshorisont på sine investeringer, og det ændrer de nye muligheder for kontant opsparing ikke på. Med ”lang” mener vi, at de penge, som man ikke skal bruge før om minimum tre år, bør man overveje at investere.

Så penge, du regner med at bruge inden for de næste tre år, kan det altså give god mening at sætte på en opsparingskonto, fx en Fastrentekonto.

Sparer du op?

Har du sat penge ind på en opsparingskonto, efter renten blev positiv?

Choices

Vidste du, at hver voksne dansker i gennemsnit havde 229.364 kroner stående på bankkonti i september sidste år? Det svarer til 1090 milliarder kroner. 

Det er derfor ikke helt ligegyldigt, om man får et afkast af sin opsparing, enten ved at sætte pengene på en opsparingskonto eller ved at investere dem. 

Opsparing eller investering? Er du i tvivl? Så læs med her