Har du økonomisk selvkontrol? Det spørger du nok også dig selv om indimellem. Lær et par fiduser af forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen til at narre det forbrugerhjerte, der banker varmt for at træffe flere hurtige beslutninger. “For sagen er, at besparelser er et område, hvor vi forbrugere stikker blår i øjnene på os selv. Mange begår f.eks. den fejl at købe en stor portion på tilbud og får mængderabat. Smart ikke? Nej, hvis det er mad, slik, drikkevarer o.l., vil man automatisk spise og drikke mere og få større madspild, end hvis man bare havde købt en almindelig portion. Hvorfor? Jo, man har jo så meget, og det var til en lav pris. Derfor er man ikke nøjeregnende nok med, at det skal række, for det behøver man ikke.”

Otte ud af ti danskere har (måske) økonomisk selvkontrol, men hvad med resten?
Har du hørt om skumfidustesten? Det psykologiske eksperiment, som man udsatte små børn for i 1960’erne ved Stanford University Bing Nursery School, hvor et barn kunne vælge mellem en lille belønning nu i form af én skumfidus eller en større belønning på to skumfiduser senere, hvis barnet kunne sidde og se på den fristende slikskumfidus i 20 minutter uden at spise den. Det var forskning i fristelse, selvkontrol og evnen til at udsætte behov.

"Skumfiduseksperimentet er omstridt. Pyt. Det vigtige er at kunne udøve passende selvkontrol, også når det kommer til privatøkonomien"

Hvorfor er økonomisk selvkontrol vigtig? Fordi det giver fordele. Frem for alt får man finansielt velvære, som er evnen til at træffe ’velovervejede’ beslutninger, der får økonomien til at hænge sammen i hverdagen, når det brænder på og senere i livet som pensionist.

Hvorfor er det lige otte ud af ti, der har økonomisk selvkontrol? En ny YouGov-måling af potentiel låneadfærd viser, at  otte ud af ti normalt køber for penge, de allerede har, frem for at tage et forbrugslån og købe straks. 12 pct. har det omvendt. De vil have tingene nu og låner pengene.  Mangler disse 12 pct. økonomisk selvkontrol?

Er 12 pct. af befolkningen dumpet til ’skumfidustesten’ og på vej til en hovedrolle i tv-serien ’Luksusfælden’? Nej, nok ikke. Kun 4 pct. af danskerne er registreret som dårlige betalere hos RKI. Det tyder på, at 96 pct. har økonomisk selvkontrol, hvilket jo er langt flere end otte ud af ti.

Har man automatisk svag økonomisk selvkontrol, når man bliver stemplet som ‘dårlig betaler’? Har man så automatisk svag økonomisk selvkontrol, når man er en af de 4 pct., som er stemplet som ‘dårlige betalere’? Nej. Når man ikke betaler sine regninger, er det fordi, der er lavvande i kassen. Det er som regel ikke viljen til at betale, det kniber med, men evnen.

Måske har man mistet evnen til at betale, fordi man lever over evne og holder sin egen forbrugsfest. Mere sandsynligt er det dog, at man har mistet betalingsevnen, fordi man er blevet ramt af sygdom, ledighed, skilsmisse, tvangsauktion eller konkurs.

"Luksusfælden sendes år efter år. Der må være seere, som gyser ved tanken om dårlig økonomi og de ulykker, der følger med, mens de på samme tid fryder sig over, at de har deres på det tørre. Vi ser op til dem med kontrol og ned på dem uden. Men skulle vi ikke hellere hjælpe flere til at få kontrol over deres penge, så de kan opleve finansielt velvære?"

Dårlig økonomi er desværre ’godt, det ikke er mig’-tv. Luksusfælden sendes år efter år. Der må være seere, som gyser ved tanken om dårlig økonomi og de ulykker, der følger med, mens de på samme tid fryder sig over, at de har deres på det tørre.

Vi ser op til dem med kontrol og ned på dem uden. Men skulle vi ikke hellere hjælpe flere til at få kontrol over deres penge, så de kan opleve finansielt velvære
Målingen af potentiel låneadfærd til forbrug viser også, at hver tredje under 40 år ikke har penge til uforudsete udgifter. Mangler de økonomisk selvkontrol? Nej, man kan blot konstatere, at evnen til at styre sin økonomi stiger med alderen, i takt med at man tjener mere, får bil, boliglån og masser af faste udgifter.

Folk med høj indkomst melder også ind og siger, at de ikke har sparet op til uventede udgifter. De kan ofte trække på en kassekredit eller friværdien i boligen, når de får behov for det.
Halvdelen af de midaldrende mænd låner hellere end gerne til ny stor bil, hvis byttebilen og kontantbeholdningen ikke rækker. Er det mangel på økonomisk selvkontrol, når man køber en VW Passat eller en Nissan Qashqai for delvist lånte penge frem for en lille Toyota Aygo til under 100.000 kr., som man kan betale kontant? Nej, det argument er der vist ikke ret mange, der vil skrive under på, ligesom der næppe heller er ret mange, der venter med at købe egen bolig, indtil de har sparet nok sammen til at købe den kontant. For så skulle de vente evigt.

Skumfiduser og andre fiduser

Det er altså svært at måle økonomisk selvkontrol. Tag nu bil-eksemplet. Køb en stor bil nu for lånte penge, eller vent nogle år, spar op, køb kontant, og spar kreditomkostningerne. Låner du nu, stiger prisen med ca. 21 pct., når låneomkostningerne tælles med, og venter du, har du godt nok ingen bil, men kan se besparelsen i kalenderen.

I mine øjne er økonomisk selvkontrol evnen til at træffe valg, man kan overskue, overkomme og forstå.

"Mange begår den fejl at storkøbe sig til besparelser. Man køber en stor portion på tilbud og får mængderabat. Smart ikke? Nej, hvis det er mad, slik, drikkevarer o.l., vil man automatisk spise og drikke mere og få større madspild, end hvis man bare havde købt en almindelig portion. Hvorfor? Jo, man har jo så meget, og det var til en lav pris"

I mine øjne hænger økonomisk selvkontrol i stedet tættere sammen med graden af finansielt velvære. Det er evnen til at træffe økonomiske valg, der omfatter: ’today, a rainy day and some day’, som Nathalie Spencer skriver i bogen ’Good Money’. Det handler om at forstå sine økonomiske valg og træffe dem vel vidende, hvad man har gang i.

Det er sværere, end det lyder. Forstår du, hvad du skriver under på, når du vælger lån til bil og bolig? Og har du den bedste forsikring eller det bedste mobilabonnement? Eller har du tit på fornemmelsen, at andre kører rundt med dig, og at der er en hage ved den aftale, som du lige har skrevet under på? Så er du ikke alene.

Vidste du, at besparelser sjældent bliver så store, som du regner med? Ofte omsætter vi en besparelse til merforbrug. Vi forsøger at tage kontrol over økonomien ved at plukke de nemme point først. Besparelser er et område, hvor vi forbrugere stikker blår i øjnene på os selv. ”

Mange begår den fejl at storkøbe sig til besparelser. Man køber en stor portion på tilbud og får mængderabat. Smart ikke? Nej, hvis det er mad, slik, drikkevarer o.l., vil man automatisk spise og drikke mere og få større madspild, end hvis man bare havde købt en almindelig portion. Hvorfor? Jo, man har jo så meget, og det var til en lav pris. Derfor er man ikke nøjeregnende nok med, at det skal række, for det behøver man ikke.

Danskere, som tænker på varmeregningen og miljøet, får energirenoveret og efterisoleret deres bolig. Og så skruer de op for varmen bagefter, så mellem 30-60 pct. af gevinsten ved den dyre energirenovering bliver omsat til mere varme frem for til en lavere varmeregning. Det viser en undersøgelse fra Energistyrelsen fra 2016.

"Jeg vil gerne give dig et par fiduser, som kan give dig ro i den del af maveregionen, hvor økonomisk set dumme og dyre valg plejer at give temmelig ondt i maven eller kvalme"

Det er ikke nemt, hvis vi ikke tænker os rigtig godt om, og tankevirksomhed er meget anstrengende. Læs Kahneman, så forstår du hvorfor.
Jeg vil gerne give dig et par fiduser, som kan give dig ro i den del af maveregionen, hvor økonomisk set dumme og dyre valg plejer at give temmelig ondt i maven eller kvalme.

Få et par fiduser af mig, det koster ikke noget

Set fra en praktisk vinkel skal du lære at blive en kold forbrugerfisk, der træffer kolde beslutninger. En kold beslutning er den beslutning, som du bruger ekstra tankekraft og tid på at træffe. Du tænker dig om, du vejer for og imod. Du regner på det. Du ser det hele lidt udefra. Skal du købe nu eller vente? Skal du hellere lade være, fordi du i bund og grund ikke behøver? Det er flere elementer bag en kold beslutning. Det er her, hvor du ’går i stå og tænker’.

Du kan hjælpe dig selv til at træffe flere kolde beslutninger ved at lave faste regler, fx:

- Jeg tænker altid over en købsbeslutning i mindst 24 timer, før jeg slår til’.
- Jeg regner på konsekvenserne, når der er flere valgmuligheder, fx forskellige abonnementer eller aftaler at vælge mellem’.
- Jeg tjekker, hvor længe jeg er bundet af en aftale, og hvordan jeg kommer ud af den igen, INDEN jeg skrive under’.
- Jeg går aldrig på udsalg’.
- Jeg sletter alle nyhedsbreve fra indbakken og melder resten fra’.
- Jeg gør det svært at bruge penge ved at fjerne mobilbetaling fra min telefon’.
- Jeg tjekker mine skabe og skuffer for at se, om jeg allerede har et brugbart alternativ til at købe nyt’.
- Hvis jeg er i tvivl eller ikke forstår en aftale, beder jeg om hjælp og spørger,  indtil jeg forstår sammenhængen’.
- Jeg blander ikke to købsbeslutninger sammen, fx når jeg lørdag formiddag er ude for at købe ind, siger jeg automatisk nej tak til ham, der forsøger at sælge mig et nyt mobilabonnement eller en ny el-leverandør. Jeg har nemlig ikke mental ’båndbredde’ til det’.

Når du har et fristende forbrugsønske, står du foran en ægte ’skumfidus’. Det nemmeste er at give efter uden at tænke dig om.

En varm beslutning er hurtig og ofte for dyr

Når du har et fristende forbrugsønske, står du foran en ægte ’skumfidus’.

"Vi skal huske, at risikoen for at træffe varme impulsbeslutninger er størst, når vi er trætte og har lavt blodsukker. Så er den mentale båndbredde for lav, og viljestyrken er på det laveste niveau. Når man ved, at man ikke altid skal have fidus til sine egne beslutninger, er det måske nemmere at udøve økonomisk selvkontrol"

Det nemmeste for dig er at give efter uden at tænke. Gør du det, træffer du en varm beslutning. En, hvor hjernen kører på automatpilot og ikke bruger energi på at være kritisk og regne efter. Vi gør det alle sammen, for vi kan ikke slå det hurtige beslutningssystem fra. Det kører nonstop.

Vi skal bare huske, at risikoen for at træffe varme impulsbeslutninger er størst, når vi er trætte og har lavt blodsukker. Så er den mentale båndbredde for lav, og viljestyrken er på det laveste niveau. Når man ved, at man ikke altid skal have fidus til sine egne beslutninger, er det måske nemmere at udøve økonomisk selvkontrol.

Prøv det og se, om det virker.