Kombinationen af den lavere kreditværdighed og forhøjet politisk usikkerhed har på de finansielle markeder ført til, at forskellen mellem de 10-årige statsrenter i Frankrig og Tyskland er steget til niveauer, der sidst blev set tilbage i 2017. Det var dengang der var spekulationer om, at præsidentkandidat Marine Le Pen ville trække Frankrig ud af eurosamarbejdet. De har også fremkaldt en ny svækkelse af euroen, så den amerikanske dollar igen handles tæt på 7,0 over for danske kroner. Også på aktiemarkederne har der været en tydelig effekt af begivenhederne i Frankrig. Det er selvsagt gået hårdest ud over de franske aktier, men også resten af Europa har ligget underdrejet sammenlignet med udviklingen i USA. Det viser tydeligt, at investorerne frygter, at problemerne i Frankrig hurtigt kan blive en hovedpine for alle eurolandene.

Amerikansk præsidentvalg lurer i horisonten

Sommerens valg i Frankrig og Storbritannien leder frem mod årets helt store politiske begivenhed for investorerne, nemlig det amerikanske præsidentvalg den 5. november. Ifølge The Economist peger en sammenvejning af målinger lige nu på, at Donald Trump har ca. to-tredjedel sandsynlighed for at vinde, mens Joe Bidens vinderchancer er estimeret til at være omkring en-tredjedel.

Meget kan dog nå at ændre sig frem mod november. Så selv om nervøsiteten omkring udfaldet af valget lurer under overfladen, så er markedernes fokus i stedet for rettet mod den fortsat meget stærke økonomi, der bliver ved med at overraske positivt. Det har dog også betydet, at tidspunktet for den første rentenedsættelse i USA er blevet udskudt gentagende gange. Det har været en medvirkende årsag til, at de lange danske boligrenter er kravlet højere siden slutningen af sidste år – og det selv om Nationalbanken jo ellers nedsatte den danske rente i starten af måneden.