Sådan bliver tre kopper kaffe til en velvoksen opsparing

Simon Kristiansen, seniorstrateg i Nordea Simon Kristiansen, seniorstrateg i Nordea

Vil du have din opsparing til at vokse, så vælg en månedsopsparing, hvor banken automatisk investerer dine penge. Risikoen er større end på en almindelig konto, men er du villig til at lade dine penge arbejde for dig i mere end tre år, er investering den mest lukrative løsning.

Uanset om du sparer op til en cykel eller udbetaling på en lejlighed, kan det gøres på flere måder. Mange sætter bare pengene ind på en almindelig opsparingskonto. Skal opsparingen vokse sig stor, er det dog en langt bedre strategi at investere pengene.

”Kigger vi på aktiemarkedet over de seneste 50 år, har det i gennemsnit givet et årligt afkast på knap 9 procent. Så hvis formålet er at få dine penge til at yngle, har investeringsmarkedet historisk været langt bedre end opsparingskontoen. Det kommer også med øget risiko, men for folk, der sparer op over mere end tre år, er der ingen konkurrence til investeringsmarkedet,” siger Simon Kristiansen, seniorstrateg i Nordea.

For mange kan det virke helt uoverskueligt at komme i gang med at investere. Alene tanken om at skulle sætte sig ind i virksomhedernes regnskab, diverse begreber, og hvilke aktier du skal købe, kan fremkalde hovedpine.

Simons 3 gode investeringsråd

• Begynd at investere tidligt, så du har så meget tid i markedet som muligt.

• Vælg en model, hvor du automatisk investerer et beløb hver måned, så du ikke behøver tænke over timing.

• Sørg for at sprede din risiko, for eksempel ved at investere i en global aktiefond, som indeholder flere aktier eller måske endda også obligationer.

Sneboldeffekten

Med en “månedsopsparing” slipper du for disse bekymringer. Her kan du for få penge og med et minimalt tidsforbrug komme i gang med at investere. Ifølge Nordeas seniorstrateg er en månedsopsparing derfor den bedste vej at gå, hvis man vil have sine penge til at yngle.

“Mange tænker, at man skal vide en masse for at komme i gang med aktiemarkedet, men det er en skrøne. Med en månedsopsparing investerer banken automatisk for dig - uanset om det er 100 kroner eller 10.000 kroner, du ønsker at spare op om måneden,” siger Simon og tilføjer: “Sætter du for eksempel 500 kroner ind på en opsparing om måneden, vil du gennemsnitligt have 37.548 kroner efter fem år, hvis vi bruger det historiske afkast som rettesnor. Så mange bække små gør, over tid, en stor å.”

Right

Opret en månedsopsparing

Invester fast hver måned og giv dine penge mulighed for at vokse helt automatisk. Du bestemmer selv, hvor mange penge du vil investere hver måned.

Årsagen til, at dine penge forholdsmæssigt kan vokse så meget over tid, er renters rente, altså de penge du tjener på dine renter. Renters rente kan beskrives som en snebold, der ruller sig større og større. Jo længere tid, snebolden triller for dig, jo større vokser den sig, forklarer Simon.

”For mange er renter noget, man får på en opsparingskonto, eller man skal betale, når man har lånt penge. Men i virkeligheden er renter en uudnyttet ressource for mange mennesker.” Og begynder du at bruge den, låser du op for en superkraft i din opsparing. Du får nemlig ikke bare afkast på det beløb, du investerer hver måned, men også på de penge, du har stående - det vil sige afkast på dit afkast. Og så begynder det at ligne noget.”

Hold kursen

Ifølge Simon kan en månedsopsparing desuden være med til at sikre, at du helt automatisk holder fast i din strategi, selv når markedet svinger. Som investor lader man sig nemlig ofte rive med af følelser og impulser.

”Det er helt naturligt at blive nervøs, når det går dårligt på investeringsmarkedet, og selv de bedste planer, lagt i roligt vand, kan blive forladt, hvis der kommer høj bølgegang. Men faktisk er det den bedste strategi ikke at lade følelserne påvirke ens investeringsbeslutninger,” siger Simon og anbefaler af samme grund en månedsopsparing.

”Hvis du i slutningen af hver måned skal huske dig selv på at investere, er du nok mere tilbøjelig til ikke at gøre det, fordi der er så meget andet at bruge penge på. Og selv hvis du husker at dedikere penge til det, kan du hurtigt blive nervøs for timingen. Men når det sker automatisk, bliver du ikke revet med af stemningen, og det er noget af det bedste, man kan gøre som investor,” fastslår Simon.

”Jo før, du starter din opsparing, jo bedre. Når det kommer til investeringer, er tid i markedet meget vigtigere end at prøve at time markedet,” siger han.