Ida Marie Moesbys farmor var pensioneret damefrisør. En nydelig, stolt kvinde, der satte en ære i at klare sig selv. Men for ti år siden fik hun sværere ved at huske. I begyndelsen kneb det med at komme på, om hun havde vandet blomster eller puttet mandlen i risalamanden til jul. Senere blev hun i tvivl om, hvorvidt hun havde betalt sine regninger og kunne ikke huske koden på sit dankort. Og en dag blev hun væk, fordi hun gik ned for at købe en bakke jordbær og tog bussen ind til København i stedet for hjem til kolonihaven.

”Min farmor var dement. Men inden det blev konstateret, udviklede det sig lige så langsomt over en lang årrække, og det var svært at agere i som pårørende. Hvis hun var blevet hjerneskadet ved en ulykke, ville vi ikke være i tvivl om, at hun ikke kunne styre det hele selv. Men udfordringen kommer, når man langsomt falder af på den,” siger Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea.

Lav mange specifikke fuldmagter

Derfor anbefaler han, at alle i tide får lavet fuldmagter, som kan lette både de følelsesmæssige og økonomiske udfordringer, der kommer med alderen, når vi ikke længere kan følge med.

”En fuldmagt giver dig ret til at handle på den ældres vegne. Det kan enten være en generalfuldmagt, der giver lov til at lave alle handlinger og dispositioner på den andens vegne, eller en specialfuldmagt, der omfatter bestemte handlinger,” forklarer Michael Lauritzen.

Modtageren af fuldmagten – fx en bank – skal anerkende, at du har fuldmagten, så derfor anbefaler Michael Lauritzen, at man laver så specifikke fuldmagter som muligt, så modtageren ikke er i tvivl om, hvad  den ældre har givet dig lov til. Det kan være en fuldmagt, der giver dig lov til at stemme ved en generalforsamling, købe receptpligtig medicin på apoteket, repræsentere den ældre på hospitalet og i banken eller sælge fast ejendom.

”Så det er en rigtig god ide at lave flere specifikke fuldmagter, som kan gives, tilpasses og trækkes tilbage efter behov,” siger han.

For at kunne give en fuldmagt skal man være ved sin fornufts fulde brug – så det gælder om at få den lavet i tide.

”Hvis man vil kunne hjælpe sine ældre familiemedlemmer i den fase, hvor de er mere forvirrede og glemsomme, men ikke er helt ude af stand til at tage beslutninger selv, og fremtidsfuldmagten derfor ikke kan træde i kraft, så skal man få fuldmagterne lavet i god tid. For når først der er brug for hjælp i det daglige, kan det være for sent,” siger Michael Lauritzen.

Den gode plan

Under alle omstændigheder er det vigtigt at tage snakken. For ét er økonomi, noget andet følelser.
Michael Lauritzen ser fx ofte, at mænd kun vil give fuldmagt til kone og børn, når det gælder læge og apotek, men ikke til økonomien – mens kvinderne er mere optagede af, om en fuldmagt indebærer, at deres pårørende kan sende dem på plejehjem.

”Så der er rigtig mange følelser i det her, som det er en god ide at få talt igennem,” siger han, og skitserer en god plan til at afværge følelsesmæssig og økonomisk krise sådan her:

• Sørg for i god tid at få lavet alle de specifikke fuldmagter, som kan sikre den ældre i den periode, hvor vedkommende er for frisk til, at fremtidsfuldmagten kan træde i kraft, men for svækket til at huske alting i dagligdagen. På den måde sikrer du, at den ældre får betalt husleje og forsikringer, har penge på kontoen til at købe mad og ikke glemmer at købe medicin eller overholde aftaler hos lægen eller på hospitalet.

• Opret en fremtidsfuldmagt for dig selv, hvor du på forhånd har besluttet, hvem der skal tage over, hvis du en dag ikke længere kan tage vare på dig selv. Du kan indsætte én eller flere fuldmagtshavere. Og du kan vælge, om de skal varetage både dine personlige og økonomiske forhold eller kun én af delene. TestaViva anbefaler altid, at begge dele indgår i fremtidsfuldmagten, for det ikke er realistisk at dele det op. Mange mænd har svært ved at overdrage økonomien til andre, men i sidste ende skal nogle tage sig af det, når man ikke selv kan. Og den beslutning kan man lige så godt tage med det samme.

”Hvis du ikke har lavet en fremtidsfuldmagt, kan du risikere at blive umyndiggjort og komme under værgemål. Så bestemmer du ikke selv, hvem der skal være din værge. Det gør Familieretshuset, og den proces kan tage lige fra tre måneder til et år. I den periode er dine pårørende låst. Det kan have store konsekvenser, hvis manden fx har styret økonomien, og hustruen ikke kan få adgang til hans konto i et år, fordi han bliver dement,” siger Michael Lauritzen.