Sådan kan præsidentvalget påvirke din økonomi

Investering

Det værste for de finansielle markeder er usikkerhed. Og det er der af gode grunde nu, hvor udfaldet af valget endnu ikke er afgjort. Det er én ting, om Harris eller Trump vinder. Noget andet – og også meget vigtigt – er, hvordan pladserne i Kongressen bliver fordelt. Kongressen består af to kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet, og det er afgørende, om Trump eller Harris får flertal i begge to. Hvis det ene parti får flertal i begge kamre, vil det give præsidenten markant større politisk handlekraft. Derfor er det mest stabile for den økonomiske udvikling typisk, at der ikke er flertal i begge kamre, da der så skal indgås kompromiser på tværs af partifarver for at få ført lovgivning igennem.

Men uanset om det bliver en demokratisk eller republikansk sejr, og hvordan pladserne bliver fordelt i Senatet og Repræsentanternes Hus, plejer de finansielle markeder faktisk at klare sig godt efter et amerikansk valg. Det viser historiske data. Ser man på, hvordan S&P 500-indekset over de 500 største amerikanske selskaber har klaret sig på 3, 6 og 24 måneder sigt efter et præsidentvalg, plejer det at gå godt på aktiemarkedet. De eneste to gange i nyere tid, hvor markedet har taget et dyk efter et valg, var i 2000 og 2008, hvor hhv. George W. Bush og Barack Obama blev valgt. Her er det dog værd at bemærke, at faldene på de finansielle markeder efter præsidentvalgene ikke skyldtes udfaldet, men eksterne faktorer såsom dot-com-boblen og finanskrise. Vi har altså ikke grund til at være urolige for vores investeringer efter præsidentvalget – måske endda tværtimod.

Pension

Og sidder du måske og tænker ”Okay, men jeg har ikke nogen penge investeret”, så kan ovenstående faktisk godt påvirke din økonomi en smule alligevel. Hvis du har en pensionsopsparing (hvilket jeg håber), så har du en formue, som er påvirket af de finansielle markeder. Din pension er nemlig investeret via dit pensionsselskab, og derfor vil din fremtidige pensionsformue være påvirket af, hvordan det går på de finansielle markeder – hvis altså din pensionsopsparing er investeret i et markedsrenteprodukt, hvilket langt de fleste bliver i dag.

Den globale økonomi – og din egen

De to præsidentkandidater adskiller sig på især to væsentlige punkter, hvad angår makroøkonomien: toldsatser og selskabsskat. Trump vil sænke selskabsskatten, hvilket de finansielle markeder er glade for, da det vil gavne de amerikanske virksomheder. Til gengæld vil det formentlig betyde, at USA’s budgetunderskud bliver endnu større end i dag. Det vil få den amerikanske stat til at udstede flere statsobligationer for at finansiere gælden, hvilket potentielt vil påvirke boligmarkedet herhjemme.

For at forstå sammenhængen mellem boligmarkedet herhjemme og den politik, der føres i USA, skal man forstå, hvordan prisen på realkreditlån fastsættes. Kort fortalt er renten på de lange, fastforrentede realkreditlån bestemt af udbud og efterspørgsel på de finansielle markeder. Og hvis der udstedes flere amerikanske statsobligationer for at dække et stigende budgetunderskud i USA, vil investorerne komme med krav om højere renter på de amerikanske statsobligationer. Fordi de finansielle markeder er globale, og vi lever i en lille, åben økonomi, vil en stigning i lange amerikanske renter traditionelt betyde en stigning i renten på de fastforrentede realkreditlån herhjemme. Det skyldes, at de lange, fastforrentede realkreditlån fastsættes på baggrund af forventninger til økonomien mange år frem, og her er udviklingen i verdens største økonomi, USA, helt afgørende for forventningerne. Bliver Trump sejrherre i valgkampen, kan det derfor betyde, at renten på dansk realkredit stiger, hvilket vil gøre det dyrere at finansiere boligkøb herhjemme.

Kommer vi til at se en effekt?

Men som med mine pointer til investeringsmarkedet ovenfor er disse forventninger allerede indregnet i priserne på obligationerne i dag. Vi skal derfor ikke forvente, at udfaldet af præsidentvalget får den store effekt på det danske boligmarked på den korte bane. Men vi kan ikke komme udenom, at den førte politik i USA kan have indvirkning på prisen på vores realkreditlån herhjemme på den lange bane. Og derfor er det ikke helt uvæsentligt for boligejere eller kommende boligejere, hvordan verdens største økonomi drives.

Kamala Harris’ politik vil formentlig ikke give et lige så stort hul i den amerikanske statskasse, som den politik Donald Trump forventes at føre. Omvendt vil hendes politik nok ikke give lige så stor vækst i USA. På den anden side har Donald Trump lovet sine vælgere, at han vil hæve toldsatserne på både kinesiske og europæiske varer yderligere, hvis han bliver valgt. Det vil resultere i en lidt lavere vækst i resten af verden, hvis han bliver valgt. Højere toldsatser er nemlig positivt for amerikanske virksomheder, men skidt for væksten i virksomhederne i resten af verden, som gerne vil sælge deres varer til den amerikanske befolkning. Det vil derfor blive sværere for danske virksomheder at eksportere til USA.

Det amerikanske valg vil altså have betydning for den globale økonomi og derfor også indirekte påvirke din økonomi. Betydningen har det dog med at være mindre, end den nogle gange bliver udråbt til i medierne. Men uanset hvordan vi vælger at agere som forbrugere herhjemme, kan vi ikke komme udenom, at vi lever i en lille, åben økonomi, som er dybt afhængig af, hvordan det går med de store økonomier rundt om i verden – især USA.

Læs vores chefstrategs nyeste analyse af markedets forventninger til det amerikanske valg her.