Sådan påvirker invasionen af Ukraine din privatøkonomi

Invasionen af Ukraine har først og fremmest forfærdelige, menneskelige konsekvenser for alle i og omkring Ukraine. Krigen medfører også uro på verdensmarkederne, og der er især udsigt til, at varmeregningen, udgifter til transport og dagligvarer stiger den kommende tid.

Du har formentlig hørt om råvareprisernes himmelflugt de seneste dage som følge af den russiske invasion af Ukraine. Især energipriserne er steget markant. Prisen på naturgas er fx steget med over 200 pct. på blot et år. Jeg får også flere og flere spørgsmål fra danske forbrugere og journalister om, hvordan invasionen vil påvirke vores privatøkonomi. Vil priserne stige yderligere? Hvor forventes priserne at stige mest? Og hvordan kan man ruste sig bedst økonomisk?

Jeg vil derfor i denne artikel forsøge at give et overblik over de varegrupper, som forventes at stige mest i pris og vil påvirke de danske forbrugeres daglige økonomi. Det er især priserne på varme, transport og dagligvarer, du bør holde øje med i den kommende tid.

Varmeregning

Hvis du er en af de ca. 400.000 danskere, der opvarmer boligen med gas, er din varmeregning formentlig allerede steget de seneste måneder. Prisen på andre energiformer, fx strøm, steg også i løbet af 2021, men særligt naturgaspriserne er skudt i vejret det seneste halve år.

Udsigten til økonomiske sanktioner mod Rusland har den seneste uge fået priserne på især naturgas til at stige yderligere, og meget tyder på, at prisstigningerne vil fortsætte. Rusland leverer ca. 40 pct. af al den naturgas, som de europæiske lande bruger. Og selvom der indtil videre ikke er lukket for den russiske gasforsyning til Danmark, så har markederne allerede reageret på udsigten til sanktioner.

Gasselskaberne herhjemme har også allerede reageret på situationen, og det er derfor ikke længere muligt at fastfryse sin gaspris for en given perioden. Som forbruger med variabel gaspris bærer man derfor den fulde risiko for, at gasprisen stiger.

Hvor meget dyrere, det bliver for dig at opvarme din bolig, afhænger af flere ting. Hvor stor er din bolig? Hvilken energiform benytter du dig af? Og hvor godt er din bolig isoleret? Hvis du fx har en bolig på 140 m2 med et 10 år gammelt gasfyr, så betyder den nuværende gaspris, at det bliver ca. 20.000 kr. dyrere om året at opvarme din bolig sammenlignet med prisniveauet sidste år. Stiger priserne yderligere, kan regningen stige betydeligt mere.

Jeg vil derfor anbefale, at du sætter flere penge af på varmeposten i dit budget. Vi går en varmere sæson i møde, og derfor falder opvarmningsbehovet. Men energipriserne kan meget vel også være høje til efteråret, når fyringssæsonen starter igen. Derfor er det en god idé at ruste din økonomi til en markant højere varmeregning.

Transportudgifter

Benzinpriserne er steget støt det seneste års tid, men efter invasionen er de steget rekord hurtigt. I starten af 2021 kostede en liter blyfri benzin 95 ca. 11 kroner, og i skrivende stund ligger prisen på omkring 16 kroner pr. liter. 

Rusland er en kæmpestor leverandør af olie. Hver dag leverer de omkring 10 millioner tønder olie til verdensmarkedet, hvilket svarer til cirka 10 pct. af det globale, daglige forbrug. Hvis den russiske olieforsyning lukkes, vil benzinpriserne stige yderligere.

Det er svært at spå om, hvor meget priserne vil stige. Men for at illustrere, hvordan prisstigningerne påvirker vores budget, kan man tage udgangspunkt i de prisstigninger, vi allerede har set. Hvis man fx har en benzinbil, der kører 17 km pr. liter og gennemsnitligt kører 50 kilometer om dagen, vil det koste ca. 5.000 kroner ekstra om året, hvis man sammenligner de nuværende priser med priserne på samme tidspunkt sidste år. Hvis priserne stiger yderligere, eller man har et større bilforbrug, så bliver det endnu dyrere.

Hvis du har en benzinbil, vil jeg derfor anbefale, at du afsætter noget mere på transportposten i dit budget – især hvis du er meget afhængig af din bil.

Går du med tanker om at udskifte benzinbilen med en elbil, kan du med fordel læse vores elbiltema.

Udgifter til dagligvarer

Inflationen er steget de seneste måneder og lå i januar på 4,3%. Det betyder, at varerne herhjemme er blevet 4,3% dyrere i år end på samme tid sidste år. Hovedårsagen er de stigende energipriser. Når prisen på energi stiger, bliver det meget dyrere for virksomhederne at producere varer og tjenesteydelser. Og når det bliver dyrere at producere, sætter virksomhederne priserne op for at undgå underskud.

Du har nok allerede lagt mærke til, at priserne er steget i supermarkedet. De fleste af os bemærker, når prisen på en liter mælk bevæger sig over 10 kroner, men hvad betyder prisstigningerne for danskernes madbudget? Det korte og indlysende svar er, at madbudgettet ikke rækker lige så langt. Hvis man har et madbudget på 1.500 kroner om måneden, så er det blevet ca. 65 kroner dyrere i år at købe de samme varer, som du købte sidste år. Hvis madbudgettet er på 4.500 kr., skal man regne med at sætte ca. 200 kr. mere af om måneden for at kunne købe de samme varer.

Udover de generelle prisstigninger, vi har oplevet herhjemme de seneste måneder, skal vi også regne med, at visse varer vil stige markant i pris i den kommende tid.  Især varer fra Rusland og Ukraine forventes at blive væsentligt dyrere. Det gælder ikke mindst hvede, majs og raps. Både Rusland og Ukraine står for en stor del af verdens kornproduktion, og de seneste par dage er navnlig prisen på korn eksploderet på verdensmarkederne. Udfordringen er, at udbuddet af korn ikke er elastisk – det vil sige, at vi ikke bare kan øge kornproduktionen, fordi priserne stiger. Det tager nemlig tid at producere korn, og vi kan ikke nå at plante hvede nu, som kan høstes til sommer. Vi må derfor forvente, at især madvarer baseret på korn, fx brød og pasta, vil stige betydeligt i pris. Men korn bliver også brugt til dyrefoder, så krigen kan også påvirke priserne på animalske produkter som kød, mælk, æg og smør.

Dobbeltklik på budgettet, og sæt lidt mere af
Min bedste anbefaling til at ruste din økonomi mod de stigende priser er derfor at tage et kig på dit budget – og hvis du ikke har et budget, så læg et. Du kan få hjælp til at komme i gang med Nordeas budgetskema.

Især budgetposterne varme, transport og dagligvarer bør du holde øje med og afsætte noget mere til. Hvor meget mere, du skal sætte til side, afhænger af dit nuværende forbrug. I økonomisk usikre tider er det en stor fordel at have en økonomisk buffer, du kan trække på, hvis priserne stiger.

Sparegris
Left

Konkrete sparetips til hverdagen

 

Sparetips i hverdagen
Ved at klikke på boksen til venstre finder du e
n række konkrete råd til, hvordan du sparer penge i hverdagen og på den måde skaber lidt mere luft i din økonomi.