Spar ned i god tid

Nedsparing i boligen dækker over de muligheder, du har for at optage lån i opsparingen og værdistigningen (friværdien) i din bolig, når du bliver ældre. Det kan være et godt supplement til indtægten som pensionist, men der er en række forhold, du skal være opmærksom på. Derfor er det en rigtig god ide at snakke med banken i god tid, så du får lagt den rigtige plan for din nedsparing.

Når banken og realkreditinstituttet vurderer, om det er forsvarligt at låne dig penge, kigger de altid på dit rådighedsbeløb, din formue og din gældsfaktor (se også faktaboks). Og så vurderer de, hvad din bolig er værd, og hvor godt den er vedligeholdt.

Fordi indkomsten typisk falder, når man holder op med at arbejde, kan pensionister få udfordringer med gældsfaktoren og rådighedsbeløbet. Gælden falder nemlig ikke, så man skal bruge en større del af den månedlige indkomst på at betale afdrag. Det gør, at ens gældsfaktor alt andet lige bliver højere.

Hvis du har en stor formue, kan det opveje en høj gældsfaktor og forbedre rådighedsbeløbet, men banken og realkreditinstituttet skal ifølge lovgivningen sikre sig, at formuen er stor nok til, at du kan klare dine økonomiske forpligtelser på både kort og lang sigt, og det er ikke altid tilfældet. Derfor er det heller ikke alle boligejere, der har mulighed for at belåne hele friværdien.

Regn på, hvad det koster at låne i friværdien her.

Beregninger

Sådan beregnes belåningsgrad og gældsfaktor

Hvordan opgøres belåningsgraden?
Belåningsgraden afhænger af, hvor stort et beløb, man har brug for at låne i forhold til boligens værdi. Hvis boligen fx koster 1.000.000 kr., og man har brug for at låne 600.000 kr., vil man få en belåningsgrad på 60 pct.

Hvordan opgøres gældsfaktoren?
Gældsfaktoren afhænger af, hvor stor gælden er i forhold til husstandsindkomsten. Hvis man har en husstandsindkomst på 700.000 kr., og den samlede gæld (boliggæld og anden gæld) er på 3 mio. kr., har man en gældsfaktor på 4,3 (gælden divideret med årlig hustandsindkomst).

Alle former for gæld skal medregnes, og husstandsindkomsten dækker bl.a. over løn, børnefamilieydelse og feriepenge.

En god tommelfingerregel er at undgå at låne mere end 60 pct. af boligens værdi, med mindre man har en stor formue ved siden af. For mange boligejere er det også nok.

Typisk lever du som pensioneret boligejer af husstandens pensionsmidler først kombineret med et afdragsfrit friværdilån på op til 60 pct. af boligens værdi. Resten af friværdien kan du få til rådighed, hvis eller når du og familien flytter i noget mindre og sælger boligen.

Har du løbende afdraget på din gæld, ikke taget alt for mange tillægslån, og er din bolig som langt de fleste steget i værdi, vil du typisk være et godt stykke under grænsen på de 60 pct., den dag du går på pension. I det tilfælde vil du ofte have mulighed for at få et tillægslån.

Mulighed for 30 afdragsfrie år

I Nordea har mange boligejere, der højst skylder 60 pct. af boligens værdi, mulighed for at få et 3- eller 5-årigt rentetilpasningslån med 30 afdragsfrie år. Vi kalder lånet et Frihed30lån. Det koster ikke ekstra at få afdragsfrihed i op til 30 år via Frihed30-lånet.

Du kan læse mere om Frihed30-lånet på vores hjemmeside.

Er gælden under 60 pct., er det ofte nemmere at få forlænget den afdragsfrie periode. Er låneoptagelsen derimod over 60 pct. af vurderingen, skal realkreditinstituttet eller banken sikre sig, at din økonomi er stærk nok til at betale både afdrag og fast rente for alle lån i ejendommen. En anden fordel ved belåningsgrader under 60 pct. er, at det i mange tilfælde også giver mulighed for at blive i ejendommen, hvis eller når dele af pensionen udløber, eller din ægtefælle dør.

Med andre ord er det en rigtig god ide at lægge en plan for din gæld og økonomi i god tid, inden du skal på pension, hvis du har planer om at spise af dine mursten.

Når du planlægger et seniorliv med økonomisk luft, er det godt at overveje:

  • Skal der sættes noget i stand på boligen, inden du måske planlægger at flytte, og som måske allerede skal medtages i et eventuelt nyt lån?

  • Hvordan ser din økonomi ud ved overgangen til pensionsindtægten? Vi hjælper dig med, hvordan du får mest ud af dine pensionsopsparinger, og hvordan rækkefølgen af udbetalingerne er bedst for dig.

  • Er du gift eller i parforhold: Forhold jer til, hvordan økonomien ser ud, hvis en af jer dør, og få sikret, at den  længstlevende kan træffe eventulle beslutninger i god ro og orden.

  • Har I nogle ønsker og drømme, der skal tages højde for? Ombygninger, ferier med familien, ny bil eller lignende?