Der er krig i Europa, og vi kommer ikke udenom, at det vil kunne mærkes – også på vores egen økonomi. Derfor er det en god anledning til at få støvet nogle generelle sparetips af og få kigget på, om der er udgifter som er særligt påvirkede, og hvor du måske kan gøre noget for at spare lidt mere.

Det er umuligt at undgå de generelle prisstigninger, fordi vi altid skal bruge strøm, varme og dagligvarer. Men når priserne stiger, kan det blive sværere at få økonomien til at hænge sammen. Derfor anbefaler jeg, at du giver dit budget et eftersyn og sætter mere af til disse poster. 

For nogle familier bliver der lidt færre penge til fornøjelser og eksotiske feriedestinationer, når de skal afsætte flere penge til faste udgifter. Men for andre familier er det nærmest umuligt at afsætte mere til budgettet, fordi økonomien allerede er stram. Jeg har derfor samlet en række spareråd, som du kan bruge i hverdagen til at skabe lidt mere luft i økonomien og ruste dig imod potentielle prisstigninger.

Dagligvarer

1.    Madplan. Det er veldokumenteret, at mad- og indkøbsplaner betyder mindre madspild og billigere samt sundere indkøb. Så læg en madplan, og forsøg kun at købe ind et par gange om ugen.

2.    Vær mæt, når du handler. Køber du ind på tom mave, er du tilbøjelig til at købe mere, end du egentlig har behov for. Når du har mindre overskud, bliver du nemt fristet til at købe flere dyre, usunde varer. Og du har måske sværere ved at overskue, hvilke varer du egentlig har brug for. Så forsøg så vidt mulig at købe ind, når du er mæt.

3.    Vandflaske, madpakke og kaffe i termokanden. Vand er dyrt, hvis du køber det på flaske i kiosken eller supermarkedet. Der kan derfor være penge at spare ved at medbringe en flaske vand, når du er afsted på farten. Og samme fidus gælder, hvis du medbringer en madpakke og kaffen i en termokande, når du er afsted hjemmefra. En kaffe på en café koster snildt 45 kr., så køber du blot to kopper kaffe på en café om ugen, fx på vej til arbejde eller skole, bliver det til over 350 kr. om måneden og over 4.000 kr. om året.

4.    ”Sidste øjeblik” eller ”sidste salgsdato”-tilbud. Der er mange penge at spare på de varer, som sælges i sidste øjeblik. Det kan være madvarer mærket med ”Stop madspild” eller via apps som fx YourLocal, RedMaden eller Too Good To Go.

5.    Modtag eller donér gratis mad. Med initiativet gratismad.dk kan du donere mad til de familier i dit lokalområde, som er madfattige, dvs. som ikke har råd til at købe basale dagligvarer. Hvis du selv er madfattig, så kan du modtage gratis mad via platformen.

Strøm

6.     Find hjemmets største strøm-slugere. Har du fx en gammel kummefryser, som du ikke rigtig bruger og som bare står tændt i skuret? Det kan i høj grad betale sig at sætte ind først, der hvor du bruger mest unødvendig strøm.

7.    Sluk på stikkontakten. Mere end en tredjedel af danskernes strømforbrug går ifølge Energistyrelsen til underholdning og tv i hjemmet. De mange elektriske apparater sluger ikke kun strøm, når de er tændt, men også når de er i standby-funktion. Så sluk på stikkontakten og ikke kun på apparatet, så du ikke bruger unødig strøm.

8.    Fyld vaskemaskinen. Undgå en halvt fyldt vaskemaskine, og vask tøjet korrekt. Ofte skal tøjet ikke vaskes på helt så høje varmegrader, som vi tror.

9.    Undgå tørretumbler. Tør dit tøj på en vaskesnor eller bøjler frem for i tørretumbleren. Det sparer på strømmen, er godt for miljøet og bedre for tøjet (husk at lufte ud).

10.    Tjek energimærket. Jo grønnere energimærke, jo mindre strøm bruger apparatet. Især på hårde hvidevarer, som står tændt døgnet rundt som fx køleskab og fryser, kan du spare mange penge ved at vælge et grønnere energimærke.

11.    Sammenlign priser. Tjek dit elforbrug, og find eventuelt en billigere leverandør. Det danske elmarked er frit, men det kan være en jungle at finde rundt i. Du kan sammenligne priser på elpris.dk, som Forsyningstilsynet står bag.

12.    Brug strøm, når den er billigst. Strømmen er billigere om natten, hvor forbruget generelt er lavere. Derfor kan det i høj grad betale sig fx at sætte vaskemaskinen til at starte om natten – hvis ikke det er til gene for underboen. Meget strømforbrug giver selvfølgelig ikke mening at starte om natten (ovnen, komfuret, lys i lamperne osv.). Men du kan spare penge ved fx at oplade dine elektroniske apparater om natten i stedet for om dagen.

Varme

13.    Skru en grad ned. Overvej at skrue stuetemperaturen en grad eller to ned. Du skal naturligvis ikke sidde og fryse i din bolig. Men kan du undvære et par varmegrader, er der en del penge at spare på varmeregningen. Ifølge Energistyrelsen kan du spare 5 pct. på varmeregningen ved at skrue temperaturen en grad ned.

14.    Sæt termostaterne på samme temperatur i hele boligen. På den måde udnytter du varmen bedst muligt. Hvis der er rum, du gerne vil have varmere eller koldere end andre, så luk døren imellem rummene.

15.    Spar på det varme vand. Du ved det nok allerede godt, men det er en god idé at skrue ned for de lange, varme bade.

16.    Brug gardiner om natten. Træk gardinerne for om natten og fra igen om dagen, så holder du bedre på varmen, når temperaturen falder om natten.

… på den lidt længere bane:

17.    Isolér boligen bedre. På den længere bane kan du overveje at isolere din bolig bedre, fx hvis du alligevel har planer om at skifte vinduer.

18.    Skift gasfyret til en varmepumpe. Hvis du har gasfyr, kan det i høj grad betale sig på den længere bane at skifte til en anden varmekilde, fx en varmepumpe. Undersøg dine muligheder med hjælp fra kyndige rådgivere og regn på, hvad der bedst kan betale sig.

Transport

19.    Tænk over dit benzinforbrug, og undgå så vidt muligt unødvendig kørsel.

20.    Kør brændstofvenligt. Der findes en masse gode råd til, hvordan du kører længst på literen. Se fx FDM’s hjemmeside.

21.    Tænk i alternativer. Dette råd er lettere for nogle end for andre. Med langt til arbejde og logistik, der skal gå op i hverdagen, er cyklen eller andre transportformer ikke altid et muligt alternativt. Men du kan spare mange penge ved at benytte billigere transportmidler. Generelt er en bil en stor udgift, så hvis du kan undvære den, er det en stor besparelse. Når du så har behov for at tage bilen, kan du fx benytte dig af samkørselsordninger eller leje eller lease en bil.

Tøj og andet forbrug

22.    Abonnementer. Streamingtjenester, fitness, indkøb, kosmetik, blomster, cykelservice. Rigtigt meget forbrug kører i dag som abonnementsbetalinger. Det kan være en fordel, hvis du bruger tjenesterne ofte. Men det kan hurtigt blive dyrt hver måned – især, hvis du ikke bruger tjenesten så meget, som du regnede med. Så gå kritisk til dine abonnementstjenester og skær de unødvendige fra.

23.    Køb genbrug. Genbrug er guld. Især tøj er en af de helt store miljø- og klimasyndere. Du kan desuden spare mange penge, hvis du vælger genbrug frem for at købe nyt. Der findes et hav af apps og hjemmesider til handel med brugte genstande: Trendsales, Den Blå Avis mv.

24.    Sælg det, du ikke bruger. Mange af os har tøj i skabet og ting på loftet, som vi ikke har brugt i årevis. Det kan være rart at skille sig af med den slags ejendele, som man alligevel ikke bruger, og det er tilmed godt for pengepungen.

25.    Lån og byt. Delebiler/samkørsel, plæneklippere, værktøj, tasker. I stedet for at købe en ny græsslåmaskine, hvorfor så ikke spørge naboen, om I skal dele udgifterne til deres? På den måde sparer I begge penge og slipper for begge at have den stående og fylde i skuret. Der findes mange former for deleordninger. Disse løsninger er især smarte, hvis det drejer sig om ejendele, som du ikke bruger dagligt eller så tit (fx en festkjole).

26.    Pas på med impulskøb. Betænkningstid sikrer dig, at tilbud ikke lokker dig til at købe noget, som du egentlig ikke har brug for. Hvis du falder over et tilbud i en butik eller på nettet, så tag lige en tænkepause. Måske ombestemmer du dig, når tilbudsrusen aftager.