Syv gode råd til en god økonomi for hele familien

1. Er dit budget opdateret for nylig?

Ikke alle har styr på, hvor mange penge de skal øremærke hver måned til faste udgifter. Da udgifterne ændrer sig hele tiden, kan man kun følge med, hvis budgettet friskes op med jævne mellemrum fx hver tredje måned. Brug budgetskemaet på nordea.dk/budget. Det er også en god ide at sætte et fast beløb af til opsparing i begyndelsen af hver måned – så er man sikker på at huske det.

2. Få overblik over dit forbrug

Budgettet er én måde at skabe overblik over din økonomi på, men det kan også være en rigtig god idé at få et overblik over dit forbrug. Det gør du ved at samle dine kvitteringer fra dine køb. Nu om stunder får du naturligvis digital hjælp til overblikket, nemlig med Nordea Wallet. Her kan du få overblikket over både dine køb og abonnementer betalt med kort – og du kan hurtigt og nemt afmelde abonnementer, du ikke længere bruger.

Når du ser nærmere på, hvordan dine penge ’får ben at gå på’ hver måned, bliver du klogere på dit personlige forbrugsmønster og dine pengevaner. På den måde er det nemmere for dig at lægge nogle dyre forbrugsvaner på hylden, så der er bedre råd til andre ting.

Det er i øvrigt stadig en god ide at gemme kvitteringer fra især større køb, da kvitteringen skal bruges, hvis du vil reklamere over en vare. Mange forretninger tilbyder at gemme kvitteringer elektronisk.

3. Hold øje med din saldo

Det er en god ide at holde øje med saldoen på din konto i løbet af måneden, så du er sikker på, at dine penge strækker til hele måneden. I Mobilbank kan du nemt slå saldobeskeder til. Så kan du få besked, hvis dine konti kommer under et beløb, du selv vælger. Slå dem til under Profil – Meddelelser i mobilbanken.

4. Din opsparing til uforudsete udgifter

Danskernes opsparing er rekordhøj, men den er ikke ligeligt fordelt. Mange danskere har ikke så meget stående på opsparingskontoen. I 2018 havde 38 pct. af danskerne mindre end 25.000 kr. stående ifølge Danmarks Statistik.

Men der lander altid en uforudset regning, når bilen går i stykker. Eller når der kommer en ekstra regning på el og varme.

Og hvor stor skal en opsparing til uforudsete udgifter så være? Sådan en opsparing skal som hovedregel svare tilcirka tre månedslønninger efter skat. Så er du godt dækket ind. Har du ikke allerede sparet op til uforudsete udgifter, så gå i gang. Et lille beløb hver måned gør en forskel. Du kan komme i gang med SparOp.

To ud af tre lader deres forbrug styre opsparingen

5. Pension – sparer du op til din fremtid?

På pensionsinfo.dk kan du få et overblik over dine pensioner.  En tommelfingerregel er, at når du går på pension, bør du have en månedlig pensionsudbetaling, der er ca. 80 pct. af din månedlige indkomst før pensionering.

Når man ser bort fra øvrig formue (bolig, arv mv.), så bør din indbetalingsprocent til pension ligge et sted mellem 12 og 20 pct. af din løn. Hvis du indbetaler mindre end det, bør du reagere. Du kan eventuelt starte med vores pensionsberegner her. Eller du kan få hjælp af din rådgiver til at finde ud af, om du sparer op på den mest optimale måde.

6. Forsikringer – er du rigtigt dækket?

Hvornår har du sidst tjekket dine forsikringer? Det kan gå hen og blive en dyr affære, hvis du ikke har de rigtige forsikringer med de rigtige dækninger. Fx hvis du kommer til skade på en ferie og er rejst uden forsikring. Der kan også være penge at spare på at se forsikringerne efter i sømmene, og derfor er det vigtigt, at du jævnligt tjekker dine forsikringer. I Nordea samarbejder vi med Topdanmark, og du kan som kunde i banken opnå særlige fordele. Læs mere her.

7. Spar op til dine børn – er du tilfreds med afkastet?

Med det nuværende lave renteniveau kommer der kun et lille afkast på fx en børneopsparing. Måske skal opsparingen investeres i en pulje? Ved at investere børneopsparingen er muligheden for et væsentligt bedre afkast på børneopsparingen større. Med den digitale investeringsrobot Nora har det aldrig været nemmere, men der findes også andre muligheder. Læs mere om dem her.

Tænk på, om det kunne være en ide at begynde en boligopsparing til dine børn. De seneste fem år har man skullet lægge 5 pct. i kontant udbetaling, når man køber bolig, og der har for nylig været røster fremme om at forhøje den grænse. Uanset hvad er en boligopsparing en stor håndsrækning, når børnene skal flytte hjemmefra, hvor de får en masse nye udgifter.  Læs mere om boligopsparing her.