Tvekampen mellem renter og aktier

Artiklen er opdateret 15. juni 2022

De globale renter har i år holdt aktierne i en skruetvinge. Et hurtigt kig nedover kurslisterne viser, at aktier globalt i år har tabt omkring 12 pct. En positiv maj måned giver håb om, at den værste del af smerten for investorerne måske snart er ovre.  

”Siden starten af året har markedet hurtigt skulle tilpasse sig en ny virkelighed, hvor pengepolitikken er blevet strammet markant hurtigere end forventet sidste år,” siger chefstrateg Andreas Østerheden.

Det er ikke mindst stigende realrenter i USA, som bærer en stor del af skylden for aktiefaldet. Mens centralbankerne nu er i gang med deres stramninger, er markedet løbet i forvejen og har for længst taget forskud på de forventede stramninger. Derfor ser vi også, at en betydelig del af stigningen i de lange obligationsrenter (fx den amerikanske 10-årige realrente) allerede har fundet sted.

”Vi forventer flere, men dog noget mere moderate, rentestigninger på de lange renter. Vi tror, at der er en god sandsynlighed for, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, indfrier markedernes forventninger om yderligere elleve renteforhøjelser i år, så niveauet ligger under, men tæt på, 3,5 pct. ved årets udgang”.

Overraskelser kan sende aktier op

Med årets mildt sagt noget negative afkast i baghovedet er det nærliggende at spørge om det fremadrettede afkastpotentiale. Her er der ifølge Andreas Østerheden to væsentlige pointer. Først og fremmest skal vi næppe forvente de samme rentestigninger fremadrettet, som året hidtil har budt på. For det andet betyder det generelt højere renteniveau, at de kommende rentestigninger ikke vil ramme vores afkast i samme grad som tidligere, bl.a. fordi den løbende forrentning er blevet højere.

”Ikke dermed sagt, at aktierne ikke kan falde yderligere, men de kraftige rentestigninger, som har trykket aktierne, vil fremadrettet være af sekundær betydning. Det, der er med til at mudre billedet, er en generel forværring af økonomien – eller hvis de økonomiske data pludselig viser, at inflationen ikke er under kontrol, og at Fed derfor kan blive tvunget til at hæve renterne mere, end markedet forventer,” siger Andreas Østerheden.

"Der er dog allerede en betydelig vækst-usikkerhed priset ind på aktiemarkedet, så der er taget forskud på en yderligere forværring af vækstudsigterne."

Han peger også på, at i forhold til aktier vil et løft på bare 2 pct. i selskabernes indtjeningsestimater kunne kompensere for en stigning på et helt procentpoint i de lange renter.

”Stiger renterne med et halvt procentpoint, som ikke er langt fra konsensusforventningerne, vil mange aktivklasser begynde at give pæne afkast over de næste 12 måneder. Derudover beskytter højere renter også bedre mod økonomisk afmatning, da lange obligationsrenter i det scenario højst sandsynligt vil falde noget og give beskyttelse i form af kursgevinster,” siger Andreas Østerheden og understreger, at Nordea fortsat anbefaler investorer at holde fast i deres langsigtede strategi.
 

Graf over korte og lange renter

Hvad er op og ned på korte og lange renter?

De korte renter er en afspejling af, hvor centralbankerne sætter deres styringsrente, mens de lange renter er en afspejling af investorernes forventninger til væksten, inflationen og den fremtidige pengepolitik, som centralbankerne forventer at føre.

De længere renter er dermed skudt i vejret, fordi man forventer, at centralbankerne fortsat vil føre en stram pengepolitik for at modvirke inflationen. Det vil medføre stigninger i styringsrenterne.

De helt korte styringsrenter, som centralbankerne sætter, er typisk at sammenligne med den indlånsrente, vi ser i banken eller renten på helt korte obligationslån, mens udviklingen i de længere renter kan ses i vores lange realkreditlån eller tilsvarende. På langt de fleste obligationslån er centralbankernes forventede rentestigninger allerede slået igennem. Men ikke på de helt korte obligationslån.