Undgå kolde tæer og pebrede varmeregninger

Connie Connie Søndergaard Kjær

En rapport fra Energistyrelsen i juni 2023 viser, at mere end hver fjerde danske boligejer havde energirenoveret det seneste år. Og energiforbedrende projekter i hjemmet bliver i stigende grad populære – særligt i de koldere vintermåneder.

Der findes dog flere forskellige typer energiforbedringer, og for mange husejere kan det føles uoverskueligt at finde ud af, hvilken type renovering man bør kaste sig over.

”Jeg tror, at stort set alle danske husejere tænker på at energiforbedre i løbet af vinterhalvåret. Måske fordi man fryser lidt om tæerne, eller fordi varmeregningen bliver mindre sjov at kigge på,” siger Connie Søndergaard Kjær, der er forretningsudvikler på boligområdet i Nordea.

”Men der er en bid vej fra den tanke, til man egentlig er klar til at renovere. Og det første, man skal gøre, er at danne sig et overblik over husets tilstand, og de muligheder man har.”

Et overblik med skræddersyede forslag

Fra Nordeas hjemmeside kan alle nu danne sig dette forkromede overblik. Samarbejdspartneren Domutech tilbyder nemlig en enkel løsning; et såkaldt ’Energimagasin’. Det er en rapport, der beregner og visualiserer,
hvilke energiforbedringer der er relevante for det enkelte hus.

Her kan du prøve beregneren og downloade en gratis energirapport på dit hjem

Man skal blot indtaste sin adresse og eventuelt svare på nogle uddybende spørgsmål. Derefter beregner systemet i et minuts tid og danner en rapport med skræddersyede forslag til energiforbedringer, der løfter husets værdi, mindsker det årlige energiforbrug og bidrager til den grønne omstilling.

Investering i både bolig, pengepung og fremtid

Energiforbedringer er en investering i både bolig, pengepung og fremtid. Men renoveringer koster også penge. Nordea tilbyder flere forskellige løsninger og modeller til at finansiere energiforbedrende projekter.

nordea.dk/energirenovering kan du læse mere om de forskellige lånemuligheder.