USA balancerer på en finanspolitisk knivsæg

Graf ogver aktieindekset S&P 500 Udviklingen i aktieindekset S&P 500 omkring tidligere nedlukninger af den amerikanske regering. Kilde: Refinitiv Datastream / Nordea

Torsdag den 30. september vedtog de amerikanske politikere at sparke bolden længere ned af vejen, så deadline for en nedlukning af den offentlige sektor undgås i hvert fald frem til den 3. december. Ser vi på den finanspolitiske armlægning i kongressen om budgettet, så har der historisk været adskillige nedlukninger af den offentlige sektor i USA, og langt de fleste af dem er blevet ophævet inden for ganske kort tid. Den situation er der med andre ord ikke noget udsædvanligt i.  

”Både statsansatte og leverandører forventer at blive betalt inden for en relativ kort tidsperiode, og derfor vil en nedlukning normalt have begrænsede negative økonomiske konsekvenser. Markedet har set det før, og vi forventer derfor ikke, at aktierne vil blive påvirket i nævneværdig grad,” siger chefstrateg Andreas Østerheden.

Lidt mere alvorligt er det derimod, hvis politikerne i Washington ikke når til enighed om at hæve loftet over, hvor stor en gæld USA må have. Det kan nemlig i yderste konsekvens betyde, at verdens største økonomi midlertidigt må opgive at afdrage på sin voksende gæld. På nuværende tidspunkt er den grænse på 28400 mia. amerikanske dollar.

”Hæves gældsloftet ikke her i slutningen af oktober – eller som minimum suspenderes – vil USA sandsynligvis misligholde sin gæld. Det er ikke sket før, og det virker yderst usandsynligt, at USA vil komme i betalingsproblemer. Jo tættere vi kommer på deadline uden en løsning, jo mere støj vil der forekomme, men selv med en løsning i allersidste øjeblik, forventer vi ingen større indvirkning på finansmarkederne generelt. Både i 2011 og 2013 blev en aftale omkring gældsloftet indgået henholdsvis to og en dag før deadline. ”

For at præsident Biden kan få sin finanspolitiske infrastrukturpakke på 3,5 billioner amerikanske dollar (22,4 tusinde milliarder kroner!) gennem Kongressen, skal den støttes af samtlige demokrater i Senatet. Hans problem er, at de moderate medlemmer af hans parti ønsker en mindre pakke for at undgå højere skatter og mere gæld. Sandsynligvis vil der blive indgået et kompromis, men det samlede udgiftsniveau vil blive udvandet til noget mindre end de 3,5 billioner amerikanske dollar.

”Pakken er ikke afgørende for de kortsigtede udsigter, men resultatet vil påvirke de økonomiske udsigter på længere sigt,” lyder vurderingen fra Andreas Østerheden.