Vækst- og valueaktier: Sådan kender du forskel

Vækst- og valueaktier: Hvad er forskellen?

Vækstaktier
er aktier i selskaber, hvor der er relativt store forventninger til, at de kan øge deres profit i fremtiden. Typisk er det virksomheder, som laver noget inden for en relativt ny teknologi eller inden for et relativt nyt marked. Og det er ofte de virksomheder, som kommer først på et sådant marked, der kan vokse ret hurtigt – især i begyndelsen. Det kan også være virksomheder, der har været på markedet et stykke tid, uden at deres omsætning og profit nødvendigvis er vokset så hurtigt, men hvor investorerne tror, at det kommer til at ske fremover.

Value-aktier er aktier, der er billigt prissat – dvs. aktier, der handles under den reelle værdi af selskabet og dermed koster mindre, end hvad aktien i virkeligheden er værd.

For investorer har det til alle tider været et dilemma, om det er klogest at investere i vækst- eller valueaktier.

”I langt de fleste tilfælde er både value- og vækstaktier rimeligt prissat, og der er det mindre vigtigt at skelne mellem de to aktietyper. Men cirka en gang hvert årti er der kommet så store udsving i priserne, at valget mellem value og vækst kan have stor betydning for det fremtidige afkast,” fortæller Jesper Rindbøl, der er Head of Portfolio Solutions hos Nordea. Sammen med sine kolleger forvalter han bl.a. bankens puljepension og er ansvarlig for bankens modelporteføljer, som er grundlaget for de investeringskunder, der gerne selv vil være med til at vælge investeringer til og fra.

jesper Jesper Rindbøl, chef for Portfolio Solutions

Hvorfor vælge vækstaktier?

Argumentet for at vælge en vækstaktie er, at den måske kan være den næste Tesla eller Nvidia, hvor begge virksomheder ville have været fantastiske investeringer, hvis man havde investeret for nogle år tilbage. Problemet er dog, at det er utroligt svært at forudsige, hvad der bliver den næste store aktie.

”Vækst vil ofte være værdifuldt, men kan også købes for dyrt. For nogle gange sker der det – især når der kommer en ny, spændende teknologisk udvikling som elektriske biler eller AI (kunstig intelligens) – at alle investorer løber efter de samme sektorer. Og selv om det er meget sandsynligt, at en af de aktier, som over de næste 10 år kommer til at klare sig vanvittig godt, er en AI-aktie, så er det ikke alle AI-aktier, der kommer til at sprænge rammerne. Og at finde lige netop de AI-aktier, der rammer plet, er meget, meget vanskeligt,” forklarer Jesper Rindbøl.

Som eksempel nævner han Tesla, der under corona-epidemien pludselig var meget mere værd end alle de traditionelle bilproducenter tilsammen. Og selv om Tesla utvivlsomt er en fantastisk virksomhed, så er det ikke sikkert, at den er en fantastisk investering. For en aktie er udtryk for den fremtidige indtjening, man får del af, og her er spørgsmålet, hvor meget man skal betale for at være medejer af virksomheden?

”En god tommelfingerregel er at sammenligne med andre virksomheder i sektoren: Giver det mening, at Tesla er meget mere værd end alle de andre bilproducenter tilsammen? Det kunne det godt, hvis man f.eks. tror på, at Tesla sætter sig på over 50 pct. af markedet for alle typer af personbiler. Men sandsynligheden for dét, skal vurderes i lyset af, at de over 60 forskellige bilfabrikanter, der findes, er fuldt ud opmærksomme på den grønne omstilling og vigtigheden af også at kunne tilbyde elektriske biler for overhovedet at kunne overleve,” siger Jesper Rindbøl.

Derudover sker der også ofte det, at når alle pludseligt skal investere i et bestemt område som elektriske biler eller AI, så stiger alle aktier inden for disse sektorer i pris, fordi alle vil med på vognen, så alt, der f.eks. ligner Tesla eller OpenAI (firmaet bag ChatGPT), får en tilsvarende værdiansættelse.

”Så glemmer man måske de klassiske dyder med at kigge grundigt på den enkelte virksomheds bundlinje, konkurrencemæssige fordele eller gæld og styrer alene efter udsigten til vækst. Og det kan være risikabelt,” siger Jesper Rindbøl.

Hvorfor vælge valueaktier?

Mens en vækstinvestor leder efter den næste store aktie, vil en valueinvestors filosofi være at forsøge at finde billige aktier, der vil overraske positivt i fremtiden. Tanken er, at markedet kan fejlbedømme enkelte aktier eller industrier, hvor der hersker en overdreven pessimisme, hvilket medfører et godt tilbud, som investoren kan udnytte. Når alle skal have AI, bitcoins eller elektriske biler, hvem gider så købe sodavand eller bankaktier?

”Man får ikke eksplosiv vækst i typiske valuesektorer som dagligvarer, forsyning eller finans, så det kan virke lidt kedeligt med et forventet afkast på f.eks. 10 pct. om året mod forhåbninger om 300 pct. på et enkelt år i en vækstaktie. Men når andre sektorer med udsigt til høj vækst bliver spændende, så sker der nogle gange det, at de her velkendte aktier bliver meget billige. Og så har man mulighed for at gøre en god handel,” forklarer Jesper Rindbøl.

Men som bekendt er der ingen smutveje, når det gælder investeringer, og valuetilgangen har også sine faldgruber. En aktie, der ser billig ud, er ikke nødvendigvis blevet overset pga. diverse modeluner på aktiemarkedet. Det kan jo være, at selskabet er dårligt ledet, og at en bestemt ejerstruktur betyder, at ledelsen ikke bliver skiftet ud, så virksomheden reelt er mindre værd, end årsregnskabet viser. Det kan også være, at nogle nøglemedarbejdere, der qua deres viden og gode ideer har drevet en profitabel udvikling, starter egen virksomhed, så det, der drev profitten, nu er væk. Og endelig kan det være, at der er sket noget i virksomheden, som gør, at den står anderledes placeret – f.eks. hvis et patent, som indtil nu har sikret en kæmpe indtjening, udløber, så der fremover kommer flere produkter på markedet fra andre virksomheder, der kan gøre det væsentligt billigere.

”Det kan være svært og meget tidskrævende at få ram på alle disse forhold som udenforstående. Og det bliver ikke nemmere af, at man skal have samme indsigt i en virksomheds konkurrenter for at have bare en lille chance for at kunne spå om fremtiden,” forklarer Jesper Rindbøl.

Skal jeg investere i vækst- eller value-aktier?

Og hvor stiller det så dig som investor? Skal du investere i vækst- eller valueaktier?

”På den korte bane er det umuligt at svare på, da ingen kan forudsige, hvordan aktiemarkedet vil bølge op og ned, og afkastet samtidig er påvirket af mange udefrakommende ting som krige eller pandemier. Men to amerikanske finansprofessorer, Fama og French, har undersøgt, om der er nogle karakteristika ved aktier, som kan hjælpe os med at sige noget om det fremtidige afkast på aktierne,” fortæller Jesper Rindbøl.

De fandt frem til, at der er klart større chance for at foretage en god investering, når man køber en billig aktie, end når man køber en dyr aktie.

”Siden hen har mange andre studier vist det samme: At sorterer man aktier efter vækst eller value (dyr eller billig), får man et statistisk signifikant merafkast fra valueaktier ift. vækstaktier. Men det er ud fra en gennemsnitsbetragtning, og der findes altid undtagelser, hvilket gør aktieinvestering så fascinerende,” siger Jesper Rindbøl og uddyber:

”Følger man valuevejen, betyder det, at man undgår aktier, der er steget, blot fordi de er i en hypet branche. Dermed undgår man også de ofte meget voldsomme kursfald, der uvægerligt kommer, når moden skifter. Til gengæld må man som rendyrket valueinvestor også være indstillet på, at man måske går glip af nogle af de eksplosive afkast, man oftest hører omtalt i medierne og til middagsselskaber.”

Uanset valg af strategi er det vigtigt altid at huske dét, Jesper Rindbøl kalder kerne og satellitter.

”Det betyder, at mindst 70 pct. af din portefølje bør være forankret i en kerne med god spredning af risikoen både ift. lande, industrier, aktier, obligationer etc. Og de sidste op til 30 pct. kan så bestå af investeringer, som du synes er spændende at følge med i som f.eks. tematiske fonde, der går op i grøn omstilling eller kunstig intelligens. Det betyder nemlig, at hvis det går galt i satellitterne, så vælter hele læsset ikke, og det er meget vigtigt,” siger han.