På blot ét år har 350.000 flere fået et mere klimabevidst forbrug. Og de grønne valg er ikke længere kun et fænomen blandt unge i hovedstaden, men går på tværs af alder, køn og geografi, viser den nye måling.

- Danskerne begynder nu i stor stil at ændre deres forbrugsvaner i en mere klimavenlig retning. Det grønne forbrug er ved at blive en folkesag og ikke kun noget for ’klimatosser’, siger forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

Fremskriver vi den nuværende forandringshastighed, vil hele befolkningen have fået mere klimavenlige vaner om bare seks år.

Det er fortsat kvinderne og de yngre under 40 år, der går forrest i omstillingen – og kvinderne er langt foran mænd, når det gælder klimavenlige madvaner og indkøb af især tøj og sko. Til gengæld er mændene foran, når det handler om nye transport- og rejsevaner.

Nye klimavaner må helst ikke koste ekstra
Mens over halvdelen af danskerne sidste år købte mere klimavenligt, så viser den nye måling fra Nordea også, at flertallet ikke er villige til at betale ekstra for en vare eller ydelse, fordi den er klimavenlig. I så fald vil de fleste hellere købe mindre eller købe brugt. Det gælder især pensionister.

Mindre end en tredjedel af os er således parate til at betale en merpris, og her er smertegrænsen hos tre ud af fire på 20 procent ekstra.

- Tallene bør vække interesse hos de politikere, der drømmer om mere og hurtigere klimaomstilling gennem afgifter. Stadig flere danskere beslutter i dag helt frivilligt at omlægge deres forbrug i en mere grøn retning. En hård indførelse af afgifter eller bøder risikerer at tippe udviklingen den gale vej, fordi pengene kan få pligtfølelsen til at fordufte, siger Ann Lehmann Erichsen.

Gør jeg egentlig en forskel?
Selvom den grønne bølge ruller ud over landet, svarer en markant gruppe på 1,9 millioner mennesker, flest mænd, at de ikke har fået mere klimavenlige vaner. Flertallet (920.000) peger på, at deres forbrug hverken gør fra eller til for klimaet.

- Det er trist, at så mange ikke tror på, at de selv kan gøre en forskel gennem deres daglige forbrug. Det tyder på, at der er et behov for at fortælle mere om, hvordan vi hver især kan bidrage til et bedre klima, mener Ann Lehmann Erichsen.