Inflationen faldt i marts for femte måned i træk. Det er en god nyhed, at også kerneinflationen aftog, om end niveauet fortsat er højt.

Det har været en begivenhedsrig sommer, hvor gasprisen er sendt til vejrs, og centralbankerne for alvor har påbegyndt normaliseringen af pengepolitikken i lyset af den høje inflation. 

Sorte svaner er sjældne. Så sjældne, at de lægger navn til store uforudsete og virkelig skelsættende begivenheder. Pandemien og Ruslands invasion af Ukraine kan godt gå hen og blive sorte svaner.

Høje inflationstal får centralbanker overalt på kloden til at skærpe retorikken og stramme pengepolitikken - bare ikke i Danmark.

2021 blev året, hvor verdensøkonomien kom tilbage på vækstsporet efter den store nedlukningsrecession. Men opsvinget er præget af ubalancer, som giver nye samfundsøkonomiske udfordringer.

Dansk økonomi er kommet helskindet gennem coronakrisen. Men vi må ikke foregøgle, at situationen er bedre, end hvis pandemien aldrig var opstået.

ECB fremlagde i juli sin nye strategi. Inflationsmålsætningen præciseres og klimaforandringerne får en prominent rolle i udformningen af pengepolitikken.

Godt nytår! 2022 blev et herrens år med krig i Europa og en tårnhøj inflation. 2023 bliver forhåbentlig mere fredfyldt, men usikkerheden om den økonomiske udvikling er stor.  

2022 vil gå over i de økonomiske historiebøger som året, hvor inflationen og renterne steg langt mere, end nogen havde forestillet sig. Men det vender igen i år.

De finansielle markeder er i øjeblikket præget af stor nervøsitet. Det har sendt kursen på både aktier og obligationer ned, og de lange boligrenter er allerede steget. Det forventes at påvirke boligmarkedet i den kommende tid.

Stigende inflation og en begyndende afmatning i verdensøkonomien har ført til spekulation om, at vi igen står foran en periode med stagflation. Men så galt går det næppe. Dertil er de økonomiske strukturer forandret for meget over de seneste 50 år.

Klimaforandringerne lægger på alle måder beslag på stadig flere af samfundets ressourcer. Danmark og de andre nordiske lande står godt rustet til at tage udfordringerne op.

Der er nu skabt næsten 184.000 nye arbejdspladser i Danmark siden pandemien.

Inflationen faldt til 5,3% i april mod 6,7% i marts. Det var sjette måned i træk, at inflationen faldt. Toppen blev nået med 10,1% i oktober sidste år.

Arbejdsmarkedet viser fortsat tegn på stor stabilitet til trods for afmatningen i økonomien. Ledigheden var således i store træk uændret fra februar til marts, hvor der kom 100 færre registrerede arbejdsløse.

Den høje inflation sætter fortsat sine spor på detailhandlen. Efter en stigning i detailsalget i januar faldt det således lidt tilbage i februar.

Forbrugertilliden steg yderligere til -23,1 i marts. Det var dermed femte måned i træk, at tilliden steg, men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at niveauet fortsat er historisk lavt.

Der blev igen skabt mange jobs i Danmark i januar. Hele 4000 nye blev det til. Især transportsektoren samt offentlig administration, forsvar og politi havde brug for flere varme hænder.

Over de seneste 40 år har renten nærmest kun kendt en vej: nedad. Men måske står vi nu over for et nyt paradigme forårsaget af krigen i Ukraine og den grønne omstilling.

Til trods for høj inflation, stigende renter og et boligmarked, som er gået i stå er arbejdsmarkedet fortsat ret stærkt. Ledigheden steg således kun med 500 personer i januar.