Det vælter ud med økonomiske prognoser for tiden. Fælles for dem er, at de er fanget i et minefelt af toldsatser og Trump-kaos og risikerer at blive ændret markant til efteråret.

Med et solidt arbejdsmarked, højere købekraft og stigende boligpriser står dansk økonomi stærkt. Væksten forventes at forblive høj i år, men vil aftage i 2026.

Det er klart, at man bliver bekymret, når så store fald rammer aktiemarkederne, og mediestrømmen bliver så negativ, som tilfældet har været det. Men det er håb forude.

Det internationale politiske landskab har ændret sig dramatisk over de seneste måneder. Det øger behovet for, at Europa sætter turbo på planerne om at sikre sin strategiske autonomi – og det begynder nu med forsvaret.

Inflationen steg i februar til det højeste niveau siden maj sidste år. Især fødevarepriserne er igen på vej op. Det kan sammen med den usikre situation ude i verden være med til at holde forbrugertilliden nede.

Det er 100 dage siden, at Donald Trump blev genvalgt og de facto overtog embedet som USA’s præsident. Lige siden har han forandret USA fundamentalt gennem dekreter og udfordret det regelbaserede internationale samarbejde.

De amerikanske aktier har klaret sig bedst efter valget, hvorimod aktiemarkeder i Europa og Kina har været mere under pres.

Højere husleje, dyrere fødevarer og stigende elpriser bidrager mest til en stigning inflationen, mens prisfald på brændstof, møbler og brugte biler derimod lægger en dæmper på udviklingen. 

Præsidentvalget i USA nærmer sig, og selvom der er sket mange ændringer under valgkampen, er de vigtigste økonomiske emner de samme. Det handler om Trumps planer om at hæve toldsatserne og Harris' planer om at hæve selskabsskatten.

Noget tyder på, at kampen mod inflationen er vundet. I hvert fald har både Den Europæiske Centralbank og FED - den amerikanske centralbank - nu sænket renten.

For anden måned i træk er inflationen nu faldet igen i Danmark.

Engang havde dansk økonomi kurs mod afgrunden. Nu er det andre lande, som befinder sig på en farefuld kurs, mens Danmark er duksen.

Efter et halvt år med en meget lav årsstigningstakt i forbrugerpriserne steg inflationen forholdsvist meget i maj, hvor den blev målt til 2,2%. Det var den højeste inflationsrate siden august sidste år.  

Efter en række turbulente år er der udsigt til, at verdensøkonomien bevæger sig ind i en mere stabil periode. Men den forventede bløde landing giver stadig centralbankerne udfordringer. 

Til trods for svaghedstegnene i økonomien, forsætter arbejdsmarkedet med at vise stor styrke. Således blev der skabt hele 3900 nye jobs i Danmark i årets første måned. De fleste blev dog skabt i den offentlige sektor.

Danmark bliver snart et af de første lande i verden til at vedtage en CO2e-afgift på landbrugets udledninger. Måske kommer andre til at følge efter, for klimaudfordringerne er store.

Stor fremgang i medicinalindustriens produktion og revisioner af data ændrer billedet af udviklingen i dansk økonomi fundamentalt.

Inflationen steg, som forventet, lidt i januar, hvor den blev målt til 1,2% mod 0,7% i december. Det skyldes især højere el-priser.

Antallet af ledige steg med 1000 personer i december. Dermed er der nu 87.000 uden jobs i den danske arbejdsstyrke. Det er fortsat et meget lavt niveau.

2024 tegner til at byde på mange udfordringer, men Danmark står godt rustet til at klare dem. Kong Frederik har overtaget et land, som tilhører den økonomiske verdenselite.