En række potentielt skelsættende markedsbegivenheder finder sted i løbet af de kommende uger, og det kan betyde udsving på de finansielle markeder. Vi har set på de seneste års aktiekriser, og hvad man kan lære af udsvingene.  

De fleste aktiemarkeder faldt lidt i sidste uge, da stigende obligationsrenter i USA, Japan og Tyskland skabte bekymring. Stemningen på markedet er dog noget bedre i denne uge.

Denne uge var endnu engang karakteriseret af nogle store udsving på markederne, og som sædvanligt var det Trump, som styrede taktstokken.

Det har været nogle barske uger på aktiemarkederne, hvor særligt de amerikanske aktier er faldet meget. Her får du baggrunden for uroen og vores syn på, hvordan markedet vil opføre sig fremadrettet. 

Der er udsigt til flere rentenedsættelser fra Nationalbanken. Markederne har dog allerede indpriset det, og efter valget i USA er det sandsynligt, at de lange danske renter igen begynder at stige. Usikkerheden er dog usædvanlig stor.

Valget til EU-parlamentet i starten af juni blev startskuddet til en række vigtige politiske begivenheder resten af året.

Dansk økonomi har de seneste år været igennem en turbulent periode. Men nu stiger den økonomiske aktivitet og eksporten, og der er igen fremdrift i privatforbruget.  

De hidtidige prisstigninger på olie i år vil betyde, at den gennemsnitlige husholdning får en ekstraregning på omkring 750 kroner om året.

Siden midten af 2022 er de danske renter steget kraftigt. Og selv om renterne er faldet noget tilbage siden toppen sidste efterår, så ligger de i dag stadig markant højere end for bare få år siden.

Tidspunktet for de første rentenedsættelser nærmer sig. Investorerne har dog allerede taget forskud på begivenhederne, og der er risiko for, at forventningerne er blevet for aggressive. Det gælder specielt, hvis inflationen igen begynder at stige

Vi styrer ikke mod en krise, men dansk økonomi er bremset op og holder lige vejret lidt.

Angrebet på Israel 7. oktober sidste år har endnu engang sat situationen i Mellemøsten øverst på dagsordenen.

2023 har indtil videre budt på stigende aktiemarkeder, højere renter og en overraskende stærk aktivitet i dansk økonomi. Det tyder på, at vi er i gang med en kontrolleret opbremsning efter et par hæsblæsende år med fuld damp på kedlerne.

Siden slutningen af 2021 er de danske renter steget kraftigt. Vil den udvikling fortsætte, hvor højt kan renterne i givet fald komme op, eller vil de tværtimod snart falde igen?

Stik mod alle forudsigelser fortsætter beskæftigelsen med at stige, men medaljen har desværre en bagside

Selvom inflationstallene falder, er arbejdsmarkederne fortsat meget stærke. Det sætter sig i en hård retorik hos centralbankerne og skaber store bølgeskvulp på rentemarkederne.

2022 vil gå over i de økonomiske historiebøger som året, hvor inflationen og renterne steg langt mere, end nogen havde forestillet sig. Men det vender igen i år.