2021 blev året, hvor verdensøkonomien kom tilbage på vækstsporet efter den store nedlukningsrecession. Men opsvinget er præget af ubalancer, som giver nye samfundsøkonomiske udfordringer.

Det internationale politiske landskab har ændret sig dramatisk over de seneste måneder. Det øger behovet for, at Europa sætter turbo på planerne om at sikre sin strategiske autonomi – og det begynder nu med forsvaret.

Den geopolitiske usikkerhed fører til helt nye paradigmer i verdensøkonomien. Det vil sætte sine spor på handel og vækst i de kommende mange år.

Vi burde ikke være overraskede over den høje inflation, som ramte i kølvandet på pandemien og krigen i Ukraine. Det var faktisk lige efter lærebøgerne.

Det har været en begivenhedsrig sommer, hvor gasprisen er sendt til vejrs, og centralbankerne for alvor har påbegyndt normaliseringen af pengepolitikken i lyset af den høje inflation. 

Sorte svaner er sjældne. Så sjældne, at de lægger navn til store uforudsete og virkelig skelsættende begivenheder. Pandemien og Ruslands invasion af Ukraine kan godt gå hen og blive sorte svaner.

Høje inflationstal får centralbanker overalt på kloden til at skærpe retorikken og stramme pengepolitikken - bare ikke i Danmark.

Dansk økonomi er kommet helskindet gennem coronakrisen. Men vi må ikke foregøgle, at situationen er bedre, end hvis pandemien aldrig var opstået.

Tiderne skifter og skaber nye udfordringer for centralbankerne i en svær tid. Selveste Søren Kirkegaard må hives frem fra gemmerne for at forstå hvorfor.

Stigende inflation og en begyndende afmatning i verdensøkonomien har ført til spekulation om, at vi igen står foran en periode med stagflation. Men så galt går det næppe. Dertil er de økonomiske strukturer forandret for meget over de seneste 50 år.