2021_12 Nordeas forventninger til F1-, F3- og F5-renten
Nordeas forventninger til F1-, F3- og F5-renten
Den næste auktion over rentetilpasningslån afholdes til februar, og i Nordea forventer vi, at renterne ender i omegnen af:
F1-rente: -0,20 pct. (rente i dag: -0,14 pct.)
F3-rente: -0,10 pct. (rente i dag: -0,01 pct.)
F5-rente: 0,10 pct. (rente i dag: 0,46 pct.)
Renterne er oplyst efter fradrag for kursskæring og er dermed udtryk for den rente, boligejerne skal betale i det eller de kommende år.
Husk, at der er tale om en prognose, og at de endelige renter kan se anderledes ud.
F1- lån: Ydelsen falder med 20-30 kr. pr. lånt million
I dag betaler boligejere med F1-lån en rente på -0,14 pct., og vi forventer, at renten falder en lille smule til ca. ‑0,20 pct. ved den kommende auktion. Boligejere med F1-lån har således udsigt til en lidt lavere ydelse.
Hvis vi får ret i vores renteprognose, vil boligejere med F1-lån opleve et fald i den månedlige ydelse efter skat på ca. 20 kr. pr. lånt million, hvis lånet er med afdrag og 30 kr. pr. lånt million, hvis lånet er uden afdrag. Det betragter vi som en stort set uændret ydelse.
F1-lån på 1 mio. kr. med afdrag
F1-lån på 1 mio. kr. uden afdrag
De nye ejendomsvurderinger sender ekstraregning til boligejerne
F3-lån: Ydelsen falder med 20-50 kr. pr. lånt million
I dag betaler boligejere med F3-lån en rente på -0,01 pct., og vi forventer, at renten falder til ca. ‑0,10 pct. ved den kommende auktion. Boligejere med F3-lån har således udsigt til en lidt lavere rente.
Hvis vi får ret i vores renteprognose, vil boligejere med F3-lån opleve et fald i den månedlige ydelse efter skat på ca. 20 kr. pr. lånt million, hvis lånet er med afdrag, og på 50 kr. pr. lånt million, hvis lånet er uden afdrag.
F3-lån på 1 mio. kr. med afdrag
F3-lån på 1 mio. kr. uden afdrag
Se hvad renten på F1-, F3- og F5-lån blev fastsat til på auktionen i november 2021
F5-lån: Ydelsen falder med 60-190 kr. pr. lånt million
I dag betaler boligejere med F5-lån en rente på 0,46 pct., og vi forventer, at renten falder til ca. 0,10 pct. ved den kommende auktion. Boligejere med F5-lån har således udsigt til en lavere rente.
Hvis vi får ret i vores renteprognose, vil boligejere med F5-lån opleve et fald i den månedlige ydelse efter skat på ca. 60 kr. pr. lånt million, hvis lånet er med afdrag, og på ca. 190 kr. pr. lånt million, hvis lånet er uden afdrag.
F5-lån på 1 mio. kr. med afdrag
F5-lån på 1 mio. kr. uden afdrag
Faktaboks: Det kan du i eBolig
Vidste du, at du som kunde i Nordea kan se en masse smarte ting om dit Nordea Kredit-lån i eBolig? Du kan finde eBolig i vores Netbank, hvor du bl.a. kan:
- Få oplysninger om dit nuværende lån.
- Sammenligne dit eksisterende lån med et nyt.
- Se, hvordan en omlægning eller konvertering påvirker din økonomi.
- Læse låneguiden, der hjælper dig med at finde det lån, der passer til dig.
- Regne på, hvad det koster at optage et tillægslån i forbindelse med en omlægning.
- Ændre perioden på dit rentetilpasningslån, fx fra et F1-lån til et F5-lån.
Tre ting du bør overveje
Renten på et F5-lån er kun marginalt højere end renten på et F1- eller F3-lån. Da F5-lånet giver længere sikkerhed mod stigende renter, og da F5-lånet også har en lavere bidragssats end både F1- og F3-lånet, bør du overveje at ændre på antallet af år mellem rentetilpasningerne og skifte til et F5-lån. Det koster et gebyr på 500 kr., og du kan betjene dig selv via eBolig i din netbank. Behold dit F1- eller F3-lån, hvis du har en kort tidshorisont i din bolig, eller du forventer faldende renter i de kommende år.
Mange steder i landet er boligpriserne steget det seneste år. Det giver større friværdi, og betyder, at der er god mulighed for at få et billigt tillægslån. Det kan bruges til at afdrage anden og dyrere gæld, til energirenoveringer, en ny bil eller til at forsøde tilværelsen. Tag fat i din rådgiver for at drøfte dine muligheder. Du kan booke et onlinemøde med din rådgiver gennem netbank.
Hvis du ønsker at få eller forlænge den afdragsfrie periode er det også nu, du skal kontakte din rådgiver.
Husk de vigtige frister
Hvis du ikke ønsker at ændre på dit lån, behøver du ikke at foretage dig noget. Lånet refinansieres automatisk, og Nordea klarer arbejdet.
Ønsker du at ændre på antallet af år mellem dine refinansieringer, at omlægge til fast rente eller at låse renten fast allerede nu, skal du kontakte os seneste 31. januar 2022. Du kan også betjene dig selv via eBolig i vores Netbank frem til 28. januar 2022.
Ønsker du et tillægslån i forbindelse med refinansieringen eller at forlænge den afdragsfrie periode, skal du kontakte os senest 7. januar 2022.
Læs mere om refinansiering og vores anbefalinger op nordea.dk lige her.