2022_06 Mørke skyer samler sig på boligmarkedet

Det er ikke særligt sjovt at være boligkøber i øjeblikket, og vi kan forvente, at det får betydning for boligpriserne i den kommende tid.
For selvom det er dejligt at bo i ejerbolig, så kan selv guld købes for dyrt.

Kigger vi på ejerboligmarkedet med førstegangskøbernes øjne, kan vi konstatere, at huspriserne er steget med 8 pct. på landsplan det seneste år og med 34 pct. de seneste fem år. Og selvom lønnen ikke har stået stille i samme periode, så hører man altså til i den absolutte topklasse, hvis man har været i stand til at forhandle en lige så stor procentvis lønstigning hjem.

Læs også: Den nemme guide til opkonvertering af boliglån

Endnu værre ser det ud, hvis man drømmer om et hus i hovedstaden. I landsdelen Københavns omegn er prisen på et hus på 140 m2 steget fra 3.710.000 kr. for fem år siden til 5.420.000 kr. i dag, dvs. med 46 pct. eller 1.710.000 kr.

Det er nemt at blive talblind, når man har med boligpriser at gøre, men prøv lige at lade tallet synke ind. Det er blevet en million syvhundrede og ti tusind kroner dyrere at købe et gennemsnitligt hus på bare fem år! Det er ikke småpenge, og skal beløbet afdrages over 30 år, skal man lægge 57.000 kr. hvert eneste år eller 4.750 kr. hver måned for at komme op på de 1.710.000 kr. Og det er vel at mærke uden at tage højde for, at mange købere har behov for et lån, som der også skal betales renter og bidrag på.

Som om det ikke var slemt nok, så er renten også steget. På boligmarkedet har køberne længe nydt godt af ualmindeligt lave renter, men sådan er det ikke længere. Faktisk skal vi otte år tilbage for at finde en lige så høj rente på et 30-årigt lån som i dag.

Læs også: Højsæson for sommerhuse: Sådan kan købet finansieres

Lad os eksempelvis tage udgangspunkt i et fastforrentet realkreditlån på 1 mio. kr. med 10 afdragsfrie år, der er et meget benyttet lån blandt førstegangskøbere. For dette lån udgør den månedlige betaling inklusive bidrag 2.600 kr. i dag mod 880 kr. for halvandet år siden. Den månedlige betaling er altså næsten tredoblet. Det er en forskel, der kan mærkes, og ikke mindst hvis køberne har brug for et stort lån, fx fordi de gerne vil bo i hovedstaden.

For at gøre slemt værre er inflationen også steget. I april lå det samlede forbrugerprisindeks i Danmark på 6,7 pct. i forhold til samme måned sidste år, og det er den højeste årlige stigning siden 1984 eller i 38 år. For en børnefamilie betyder det, at de skal bruge ca. 30.000 kr. mere for at opretholde et uændret forbrug.

Lyt med på vores nye podcast: Drømmen om nyt sommerhus - skal du slå til nu

Førstegangskøbere er altså blevet hårdt ramt fra flere sider. Først steg boligpriserne med rekordfart, siden steg renten efter at have været meget lav i en længere årrække, og på det seneste er prisen på andre livsfornødenheder også steget. Lægger man dertil strammere finansiel regulering, der betyder, at mange førstegangskøbere ikke længere har mulighed for at vælge de billigste låntyper, så har man opskriften på en kamel, som køberne man enten kan vælge at sluge ved at gå på kompromis med størrelse, beliggenhed eller andre boligkriterier, eller de kan takke nej og blive boende i deres nuværende leje- eller andelsbolig. I den kommende tid tror jeg, at stadig flere købere trækker nej-tak kortet.