Store udsving i boligpriserne de seneste år

Der har været stor turbulens på boligmarkedet de seneste år. Først steg priserne massivt under pandemien i 2020 og 2021, og derefter bremsede markedet hårdt op i foråret 2022, hvor høj inflation og kraftigt stigende renter fik antallet af bolighandler til at falde.

I andet halvår af 2022 og de første måneder af 2023 faldt boligpriserne støt, men hen over foråret bremsede prisfaldet op, og i mange steder i landet sætter sælgerne igen prisen op.

Således kostede et gennemsnitligt hus 2.050.000 kr. i februar 2020, dvs. lige inden COVID-19 pandemien. Herefter steg prisen til 2.500.000 kr. i sommeren 2022 for dernæst at falde til 2.240.000 kr. i februar 2023. I dag kan det samme hus sælges for 2.330.000 kr.

Det betyder med andre ord, at boligejerne først oplevede en prisstigning på 450.000 kr. eller 22 pct. under pandemien. Derefter et prisfald på 260.000 kr. eller 10 pct. under rente- og inflationschokket i andet halvår af 2022. Og nu sker der et comeback på boligmarkedet, hvor handelsprisen er steget med 90.000 kr. eller 4 pct. de seneste fem måneder.

Samlet set er huspriserne nu knapt 14 pct. højere end for 3½ år siden, da COVID-19 brød ud, men fortsat ca. 7 pct. lavere, end da priserne var højest i sommeren 2022.

Forventninger til fremtiden

Inflationen er faldet mærkbart i 2023. Da inflationen var højest i Danmark og euroområdet i oktober 2022, var den oppe på hhv. 10,1 pct. og 10,6 pct., mens den i dag er på hhv. 3,1 pct. og 5,3 pct. En lignende udvikling ses i USA, hvor inflationen nåede op på 9,1 pct. i juni 2022, mens den i dag er faldet til 3,1 pct.

Prognose for ejerlejligheder

Ejerlejlighedsmarkedet gør i øjeblikket et comeback med stigende priser over størstedelen af landet. Det gælder også, når vi sæsonkorrigerer handelspriserne, der normalt er lidt højere i 1. og 2. kvartal end i 3. og 4. kvartal.

Vi forventer dog, at ejerlejlighedsmarkedet kommer i modvind i 2024 som følge af det nuværende renteniveau og den kommende boligskattereform, der medfører højere boligskatter for nye købere.

Der er mange førstegangskøbere på ejerlejlighedsmarkedet, og de har ofte brug for et stort lån til at finansiere boligen. Derfor slår det høje renteniveau hårdere igennem end på andre dele af boligmarkedet.

Ejerlejlighedspriserne holdes dog oppe af den stadig store efterspørgsel efter at bo i byen samt den demografiske udvikling i de kommende år, hvor det typiske segment for førstegangskøbere, nemlig de 30-39-årige, vil vokse.

På den baggrund forventer vi, at ejerlejlighedspriserne vil stige med 5,4 pct. i 2023 fra 1. januar til 31. december, hvoraf størstedelen af stigningen allerede er sket. I 2024 forventer vi et prisfald på 2,7 pct., bl.a. som følge af boligskattereformen. I 2025 forventer vi en fornyet interesse for at købe ejerlejlighed som følge af faldende realkreditrenter, og at priserne vil stige med 3,0 pct.

Prognose for fritidshuse

Ifølge Danmarks Statistik betyder den demografiske udvikling, at aldersgruppen 60-69-årige vil vokse kraftigt i de kommende fem år. Det vil gavne sommerhusmarkedet, fordi vi vil opleve en relativt større vækst i aldersgruppen med flest sommerhusejerne, og det vil understøtte efterspørgslen trods høje priser og stigende renter.

Samtidig er udbuddet af sommerhuse stadig tæt på det laveste niveauet nogensinde, og på den baggrund forventer vi fortsatte prisstigninger på sommerhuse i 2024 og 2025. Konkret forventer vil, at sommerhuspriserne vil stige med 2,0 pct. i 2023 og med hhv. 1,5 pct. og 3,0 pct. i 2024 og 2025. Det gælder, når prisudviklingen måles fra 1. januar til 31. december i de enkelte år.