Her er danskernes boligdrømme

Danskerne drømmer om en ejerbolig – men ikke om at blive gældfri

I Nordea har vi et drømmeindeks – en måling, vi foretager i samarbejde med YouGov, hvor over 1.000 respondenter svarer på, hvilke drømme de sparer op til. Undersøgelsen indeholder også spørgsmål om danskernes boligdrømme, og den overordnede konklusion er klar: Boligen spiller en væsentlig rolle i vores drømme for fremtiden – uanset køn, alder og bopæl.
 

De unge drømmer om at købe ejerbolig

19 % af danskerne svarer, at de sparer op til en ejerbolig. De unge sparer i højere grad op end de ældre, hvilket er naturligt, da mange midaldrende og ældre danskere allerede har realiseret deres boligdrøm. Således sparer 49 % af de 18-29-årige op til et boligkøb, mens det kun gælder 8 % af de 50-59-årige og 3 % af de 60+-årige.

Meget tyder derfor på, at jo ældre vi bliver, desto større er sandsynligheden for, at vi er tilfredse med vores nuværende bolig – eller at vi i hvert fald ikke har behov for at lægge yderligere penge til side for at realisere eventuelle flytteplaner.
 

De midaldrende drømmer om istandsættelse

Når det kommer til istandsættelse af boligen, er det derimod boligejerne midt i livet, der har de største drømme. Samlet set sparer 16 % af danskerne op til en konkret istandsættelse – for eksempel et nyt køkken eller mere energivenlige vinduer. Blandt de 18-29-årige og de 60+-årige er det dog kun ca. 12 %, der sparer op til dette formål, mens det gælder ca. 22 % af de 30-59-årige.

Det vidner om, at vi værdsætter vores bolig og gerne skærer ned på hverdagsforbrug for at bo godt – i hvert fald hvis økonomien tillader det. De yngste og ældste borgere har nemlig ofte færre penge at rutte med og må derfor prioritere hårdere i, hvilke drømme de vil spare op til. Midt i livet har vi typisk et større rådighedsbeløb, hvilket kan forklare, hvorfor netop denne gruppe prioriterer istandsættelse højt. Medmindre det bogstaveligt talt drypper ind gennem taget, er istandsættelse nemlig ofte “nice-to-have” frem for “need-to-have”.

Undersøgelsen viser også, at flere kvinder end mænd sparer op til istandsættelse, samt at interessen for boligforbedringer er lidt større på Sjælland end i Jylland.
 

Drømmen om at blive gældfri fylder ikke ret meget

Når man køber bolig, optager man som regel også et stort lån. Derfor er det interessant at undersøge, hvordan danskerne ser på deres gæld – herunder boliglån.

Spørger man danskerne, om de drømmer om at blive gældfri, svarer 13 %, at de enten lægger penge til side eller betaler en højere ydelse end nødvendigt for at afvikle gælden hurtigere. Her er der stort set ingen forskel mellem mænd og kvinder.

At kun 13 % sparer op til at blive gældfri tyder på, at en gældfri tilværelse ikke (længere) står højt på danskernes ønskeliste. Der er mange andre ting, som danskerne hellere vil spare op til – for eksempel flyrejser (39 %), oplevelser med familie og venner (24 %) eller køb af bil (24 %).

Flere danskere prioriterer altså oplevelser og materielle goder, som de kan få glæde af nu og her, frem for at blive gældfri. Denne tendens er særligt udtalt blandt de ældre. I aldersgruppen 60+ er det kun 5 %, der angiver, at de sparer op for at blive gældfri, mens 23 % af de 30-39-årige har dette som mål.

De modne danskere har tilsyneladende affundet sig med deres gældsniveau – forstået således, at de allerede har nedbragt gælden til et niveau, de finder acceptabelt. Derimod ønsker mange unge i 30’erne at afvikle deres gæld hurtigere, hvilket giver god mening, da gælden ofte er størst i denne livsfase, hvor rentebetalinger kan fylde meget i budgettet.
 

De færreste drømmer om forældrekøb

Som en sidste kuriositet har vi spurgt danskerne, om de sparer op til et forældrekøb – altså køb af en bolig til deres barn eller børn. 3 % svarer ja, og her er der ingen forskel mellem kønnene.

Til gengæld er der store geografiske forskelle. Flere indbyggere i hovedstaden sparer op til et forældrekøb sammenlignet med nordjyderne, hvor næsten ingen angiver dette som en del af deres opsparing.

Forklaringen er sandsynligvis det brandvarme boligmarked i hovedstaden, hvor det kan være svært at finde en betalbar lejebolig, mens ejerboliger ofte er ekstremt dyre. Forældre kan derfor vælge at hjælpe deres børn ind på boligmarkedet – simpelthen fordi de ser, at behovet er der.