Geninvesterer du dine udbytter?

Derfor er det en god idé at geninvestere
Man kan nemt forledes til at tro, at udbyttet af ens investeringer er noget, man får ”på toppen”. Men det er faktisk en del af din samlede investering, der bliver udbetalt til dig. Du vil med andre ord have færre penge investeret, efter du modtager udbytter, end du havde før.

Ved at geninvestere dit udbytte kan du sikre, at du stadig har det samme beløb investeret – minus udbytteskat – som før udbytteudbetaling. På den lange bane kan det derfor være en fordel at geninvestere. Simpelthen for at få det bedst mulige afkast.

Læs mere om geninvestering af udbytter

Nordea Invest har haft et år med overvejende positive afkast. Der har været stor forskel på, om man som investor havde investeret i aktier på de vestlige markeder, eller om man havde investeret i emerging markets aktier og obligationer. Det understreger vigtigheden af at sprede sine investeringer over flere markeder og have en god balance mellem aktier og obligationer.

Udbyttemæssigt blev det et rekordår. Samlet set udbetaler Nordea Invests foreninger og værdipapirfonde 13,6 mia. kr. i udbytte for 2021. Det er lidt over dobbelt så meget som sidste år. 

Derfor falder kursen, når du får udbetalt udbytte
Når der udbetales udbytte, bliver der taget en del af formuen i de fonde, der udbetaler udbytte, og den del udbetales til investorerne. Det vil sige, at du får flere penge på kontoen, mens formuen i dit depot falder tilsvarende. Udbytter betyder altså kursfald, og er man ikke opmærksom på det, kan man godt blive forskrækket.