Høje lønstig­ninger er med til at afgøre, hvornår inflationen slipper grebet

2022 blev et herrens år for de danske forbrugere. Lige som landet åbnede op, og vi kunne leve livet nogenlunde fri for coronabekymringer og restriktioner, blev vi ramt af Putins krig på europæisk jord og en historisk inflationskrise, vi ikke har set siden fattigfirserne.

Efter en lang periode, hvor vi havde længtes efter at kunne bruge vores penge på oplevelser og fornøjelser, kræver den nye situation økonomisk påpasselighed. De danske forbrugeres privatøkonomi ligger nu som en jolle i den perfekte storm – eller værste storm, om man vil.

Vores helt basale forbrug af mad, varme og energi er blevet ramt af markant højere priser affødt af varemangel og krig i Europa. Samtidig er vi allerede tre gange i år blevet ramt af rentehammeren som et sidste nyrehug til vores økonomi, efter vi i mange år har vænnet os til, at det stort set har været gratis at låne penge.

Svære lønforhandlinger

I 2023 kigger vi formentlig ind i en krisetid. Men hvor hård eller mild den bliver, er vi faktisk selv med til at afgøre.

Der er groft sagt to måder for forbrugerne at sikre privatøkonomien: Vi kan skære ned i udgifterne, eller vi kan øge vores indtægter

Rent logisk ville alle takke ja til at få mere i løn for samme mængde arbejde. Men ville vi egentlig være bedre tjent som forbrugere, hvis vi kunne forhandle vores løn op i 2023? Det skulle man tro, men svaret er ikke helt så simpelt.

Indtil for nylig har manglen på arbejdskraft skabt gunstige vilkår for lønforhandling med arbejdsgivere. Men den tid er forbi. For virksomhederne ser også ind i en krisetid, og de begynder nu at lave tidlige spareøvelser i form af ansættelsesstop for at ruste sig til den kommende tid med en afmattende økonomi. Det i sig selv er en advarsel om, at der kan være fyringsrunder i horisonten.

De danske forbrugeres privatøkonomi ligger nu som en jolle i den perfekte storm – eller værste storm, om man vil
- Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom

Økonomisk dilemma

Arbejdsgiverne vil derfor være sværere at forhandle overenskomster med, hvorfor et meget sandsynligt udfald af forhandlingerne er, at lønkorrektionen ikke vil afspejle inflationen. I så fald vil vi forbrugere ende med langt fra den realløn, vi havde for blot et år siden

Et andet udfald kan blive, at alle får så høje lønstigninger, at det kan opveje inflationen.

Det kan lyde tillokkende, men udfaldet er ikke nødvendigvis så godt, som det lyder. For hvis alle får store lønstigninger, bliver det samtidig dyrere for virksomhederne at opretholde produktionen. For mange virksomheder er løn en af de største udgiftsposter, så stiger lønningerne, vil virksomhederne være nødt til at sætte deres priser op, og det vil så igen udløse højere lønkrav fra os forbrugere.

Vi vil altså være tilbage til samme udgangspunkt, hvilket kan risikere at holde den høje inflation i live i en såkaldt ’lønpres-spiral’.

En tredje mulighed er selvfølgelig, at nogle får store lønstigninger, mens andre ikke gør. Det kan også medføre en mindre risiko for at puste til inflationen og vil givetvis gøre nogen glade men samtidig gøre andre særdeles utilfredse.

Men udover overenskomstforhandlinger vil mange forbrugere formentlig også overveje at gå til chefen og kræve mere i løn. Her kan hensynet til ens arbejdsplads bundlinje dog spille ind. For hvis arbejdspladsen i forvejen er presset af stigende omkostninger, faldende omsætning og måske coronalån, som skal betales tilbage, risikerer virksomheden at kigge ind i fyringer eller potentielt konkurs.

Og så kan det godt være, at man fik forhandlet en laber løn hjem, men hvis man et par måneder senere får en fyreseddel, er man ikke godt tjent.

Skær ind til benet

Så at tro, at alt bliver godt, hvis vi får mere i lønposen, hjælper altså kun, hvis andre ikke får. I 2023 vil vi med andre ord stå i en form for moralsk og økonomisk dilemma mellem hensynet til individets egne, økonomiske interesser og samfundets interesser.

I økonomiens verden kalder vi denne situation for et prisoner’s dilemma. Her tilsiger den økonomiske teori klart, at selvom vi ofte er os selv nærmest, så vil vi alle være bedst tjent med at handle i fællesskabets interesse.

Store lønstigninger er altså ikke løsningen på vores inflationsproblemer – tværtimod. Set med økonomiske briller er vejen frem derfor, at vi skærer vores forbrug ind til benet i 2023.

Det ser vi heldigvis også, at mange familier allerede har gjort de seneste måneder, og holder vi den linje, har vi et godt udgangspunkt for 2023.

 

Denne artikel blev bragt som kronik i Børsen den 21. december 2022.