Jeg hedder Ida Marie Moesby og er forbrugerøkonom i Nordea. Jeg laver analyser af danske forbrugeres økonomiske adfærd og giver gode råd om forbrug, opsparing, betalinger og andre privatøkonomiske emner. Hvis du har ønsker til emner, du gerne vil læse om inden for privatøkonomi eller spørgsmål til mine undersøgelser, kan du sende mig en mail til ida.marie.moesby@nordea.dk.
Her kan du læse lidt mere om mig.
Fødevarepriserne har igen sat rekord til ulempe for de danske husholdninger, som længe har set deres madbudget blive udhulet eller mærket indkøbsposerne blive lettere som følge af de fortsatte prisstigninger. Derfor var det spændende læsning, da Skatteministeriet for nylig præsenterede sin analyse af effekterne ved indførelse af en lavere fødevaremoms på sunde fødevarer. Spørgsmålet er så, hvilken betydning det vil få for de danske forbrugere?
Vi har i Danmark kun haft én momssats siden indførelsen af momssystemet i 1967 - nemlig på 25 pct. (dog lige med undtagelse af nulmomsen på aviser). I Danmark har vi både skatter, afgifter og moms til at finansiere vores velfærd og samfund. Hvor både skatter og afgifter ofte er genstand for politiske indgreb og i høj grad er adfærdsregulerende, fx når man sætter punktafgiften på cigaretter op for at få færre til at ryge, så har momssystemet i Danmark i årevis været stabilt og ’fladt’. Det betyder, at der er samme momssats på alle varer og derved ikke nogen økonomiske incitamenter til, at vi skulle vælge at købe visse varer frem for andre. Hvis man vælger at sænke momsen til 15 pct., som er udgangspunktet i analysen, vil momsen derimod potentielt blive adfærdskorrigerende; når nogle fødevarer bliver relativt billigere, forventes det at ændre efterspørgslen på både sunde og usunde fødevarer.
Spørger man de danske forbrugere, om de selv forventer at købe flere sunde fødevarer, hvis momsen herpå sættes ned, svarer flertallet klart JA. Det viser en undersøgelse udført af YouGov for Nordea i september. Kun 10 pct. svarer, at de slet ikke eller kun i mindre grad vil købe flere sunde varer.
Vi mennesker er vi dog ikke altid lige gode til at forudse vores egen adfærd. For selvom vi godt ved, hvad der er bedst for vores sundhed og pengepung, går vores handlinger nogle gange i en anden retning. Vil vi, som man håber, købe færre usunde varer, når de sunde bliver billigere? Eller vil besparelsen på de sunde varer i stedet blive brugt på øget forbrug ovre i slikafdelingen? Det er svært at sige med sikkerhed – og der vil også være forskelle på tværs af familier.
Men jeg tror nu nok, at danskerne overordnet vil ende med at efterspørge flere grønne og sunde fødevarer, og ministeriet finder da også i deres analyse, at forslaget forventes at øge folkesundheden samlet set. Jeg regner dog ikke med, at en reduceret fødevaremoms ligefrem vil omkalfatre den danske indkøbskurv. Analysen viser, at forslaget giver de danske husholdninger en besparelse på 1.400 kr. i gennemsnit årligt, hvis man er en familie på to voksne og to børn. Det svarer til 117 kroners rabat om måneden, og ud af et almindeligt, månedligt madbudget på omkring 6.000 kr., bliver der derfor nok tale om en begrænset effekt på pengepungen. En sænket moms på sunde fødevarer vil altså med stor sandsynlighed gøre godt for vores folkesundhed, men det vil næppe redde et presset madbudget.
Denne økonomiske kommentar blev bragt i Børsen onsdag den 16. oktober 2024.
Relaterede artikler
Aktiemarkederne når nye rekorder
- Læs mere
-
1min
