Kom med bag om de høje elpriser
Allerede inden Putins invasion af Ukraine steg elpriserne. Særligt i efteråret 2021 blev det dyrere at købe el. Men hvorfor? Prisanalytiker hos Dansk Energi Kristian Rune Poulsen tager os med bag energiprisernes himmelflugt.
De høje priser på energi har været et hyppigt samtaleemne det seneste halve år, hvor særligt priserne på naturgas, og dermed el, er steget markant. Emnet er ikke blevet mindre omdiskuteret efter Ruslands invasion af Ukraine, Vestens sanktioner og suspenderingen af Nord Stream 2-gasledningen.
Men hvorfor begyndte priserne egentlig at stige i efteråret 2021, og hvordan ser fremtiden ud? Kristian Rune Poulsen, prisanalytiker hos Dansk Energi, peger på flere faktorer. Men inden han går i dybden med dem, minder han om, at de stigende elpriser tager sig endnu voldsommere ud, fordi vi gennem lang tid har været forkælet med lave energipriser.
- Vi har været begunstiget af, at priserne nærmest ikke er steget i fem til ti år. Samtidig havde vi meget lave priser i det meste af 2020, fordi der på grund af corona-nedlukninger var lav efterspørgsel.
Men pludselig kom der gang i verdensøkonomien, og det bringer os til den første årsagsforklaring.
Øget efterspørgsel
I foråret 2021 steg efterspørgslen på forbrugsgoder. Corona-lammelsen var begyndt at fortage sig, og pludselig turde folk igen købe biler og køkkener.
- Alt det, man ikke købte, da det hele ramlede med corona, var der pludselig efterspørgsel på. Nu skulle det være. Folk kunne se, at vi nok alligevel ikke røg ind i en verdensøkonomisk krise.
Den øgede efterspørgsel kunne ses i naturgaspriserne i foråret 2021. Et forår, som var koldere end sædvanligt.
- Naturgaslagrene blev derfor mere udtømte. Samtidig havde vi større efterspørgsel, og det fik priserne til at stige hen mod sommeren. Man var dog tilbageholdende med at fylde lagrene, fordi markedet forventede, at efterspørgslen ville falde igen. Men da vi nåede efteråret, var det som om, at alvoren gik op for markedet. Og i løbet af september nærmest eksploderede naturgaspriserne, siger Kristian Rune Poulsen.
Også efterspørgslen på alternativer til naturgas, kul, olie og el, som man skaber med disse fossile brændsler, steg.
- Gasforbruget var fem procent højere i 2021 end i 2020. En ret voldsom stigning, siger Kristian Rune Poulsen.
Gas- og kulkraftværker sætter prisen
Men hvordan fastsættes elprisen egentlig? Det sker time for time på en elbørs. De nordiske landes el handles primært på Nord Pool, hvor en masse elproducenter udbyder den til elhandlere, store virksomheder og andre forbrugere.
- Hver dag har man en auktion, hvor udbud og efterspørgsel mødes. Udbyderne byder ind med en pris ud fra de omkostninger, de har til produktionen. Vedvarende energiformer har ikke rigtig nogle omkostninger, så her byder man ind med, hvad der nu engang er til rådighed. Det samme med atomkraft og kraftvarme, forklarer Kristian Rune Poulsen.
Andre udbydere er kulkraftværker og gaskraftværker. De kan i modsætning til leverandører af vind og sol selv skrue op og ned.
- De byder så ind i markedet med det, deres brændsel koster, plus hvad de skal betale for at udlede CO2. Ofte er det et af de værker, der sætter prisen. Så når deres brændsler bliver dyrere, sætter de en højere pris, som er den, markedet retter ind efter.
Det har altså rykket hele prisniveauet, at det er blevet dyrere at producere på de fossile værker, som vi stadig er meget afhængige af. Faktisk er prisen på naturgas seksdoblet siden efteråret 2020.
Russernes rolle
Storpolitiske spændinger og nu også en krig på europæisk jord har stor betydning for elprisen. Normalt er omkring 40 procent af den naturgas, vi bruger i Europa, importeret fra Rusland. Men det bliver anderledes i fremtiden, hvor EU vil reducere den samlede import fra Rusland med 66 procent. Også inden krigen i Ukraine faldt leverancerne.
I løbet af den vinter, vi netop er kommet ud af, leverede russerne kun cirka halvdelen af det, de plejer, fortæller Kristian Rune Poulsen.
Krigen i Ukraine og gasledningen Nord Stream 2 fra Rusland til Tyskland, der nu er suspenderet, kan aflæses i gaspriserne.
- Allerede i december, da Ukraine-konflikten for alvor kom på dagsordenen, steg priserne helt vildt, fordi man var bange for, at der blev lukket helt for gas fra Rusland. Da forhandlingerne så kom i gang, faldt prisen lidt igen, siger Kristian Rune Poulsen.
Europa på naturgasafvænning
Skuer man år ud i fremtiden, handler det om at få sat skub i den grønne omstilling, så vi kan få en klimavenlig energiforsyning og producere billig energi uafhængigt af lunefulde fremmede magter. For lige nu er vi i Europa stadig meget afhængige af gas.
- Det gas, vi så ikke får fra Rusland, svarer til omkring to tredjedele af det gasforbrug, som europæiske husstande bruger til opvarmning og gaskomfurer. At stoppe med at bruge gas i husene er en af de lavthængende klimafrugter, vi kan plukke. Vi har løsningerne. Det er meget enkelt at sætte varmepumper op eller producere energi via fjernvarme, som vi gør i Danmark, siger Kristian Rune Poulsen.
Med den seneste udvikling i Rusland er det ikke blevet mindre relevant at frigøre Europa fra russisk naturgas, kul og olie. Et nyt udspil fra EU-Kommissionen vil reducere importen af gas fra Rusland med 66 procent allerede i år.
- Det bliver rigtigt svært, men det er muligt, hvis vi er klar til at gå længere og gøre det hurtigere, end vi har gjort før, sagde klimakommissær Frans Timmermans på pressemødet.
Frem mod næste vinter bliver den store opgave for Europa derfor at finde nye leverandører af gas, fylde lagrene op, øge produktionen af biogas og energieffektivisere, så virksomhederne ikke skal lukke ned for produktionen, og europæerne ikke skal tage kolde bade på grund af mangel på energi. Derudover skal gaskunderne have hjælp til at skrotte naturgasfyret og i stedet investere i en varmepumpe eller grøn fjernvarme.
I kølvandet på EU-Kommissionens udspil har USA og Storbritannien meldt ud, at de helt dropper olie og gas fra Rusland.
Mindre blæst og regn
Vejrgudernes humør har også betydning for elprisen. For er der ikke meget regn og blæst, så er der heller ikke meget af den billige alternative energi.
I Norge produceres næsten alt el fra vandkraft, og i Sverige får man også meget el fra den energiform. Så når det regner mindre, kommer der altså mindre energi på markedet, og så skal man bruge mere kul og gas. Særligt sidste halvdel af 2021 blev fattigt på regn.
- Fra sidste sommer og indtil nu har det regnet markant mindre, særligt i Sydnorge. Vi handler jo el med Norge, så når de har mindre energi, påvirker det hele markedet.
Ifølge Energi Norge var fyldningsgraden i vandreservoirerne 15 procentpoint mindre end normalt i Norge i 2021. Men ikke nok med, at det ikke regnede. Det var også et ekstremt vindfattigt år, og derfor har vores vindmøller produceret ca. ti procent mindre strøm end normalt.
- Når det blæser meget, kommer der et stort udbud af de billige produktionsenheder, så vi ikke er så afhængige af et gas- eller kulkraftværk og kan få lave elpriser i en periode. Men vi har altså haft mindre af den rigtigt billige energi til rådighed.
Det høje prisniveau var vi dog ikke kommet af med, selvom vi havde haft masser af vind og regn, siger Kristian Rune Poulsen.
Relaterede artikler
Nyt på opsparingsfronten! Bind din opsparing i tre måneder, og få op til 3 pct. i rente
- Læs mere
-
2min
Få styr på konfirmationsbudgettet: En guide til familie og gæster
by: Ida Marie Moesby
- Læs mere
-
2min